Ofte stillede spørgsmål
- “Der står >Cruelty-free< på produktet...”
Jeg er stødt på rigtig mange, der fremhæver et brand, fordi de har læst at virksomheden kalder deres produkter for “cruelty-free”.
Den godtroende forbruger tænker selvfølgelig, at produktet hverken har været testet på forsøgsdyr, eller at der er animalske ingredienser i, hvem ville ikke det!?
Problemet er bare, at ethvert firma kan smide om sig med den statement, for der er ingen regulering der. Der ligger intet lovgivningsmæssigt krav bag den sætning, så der er ingen myndighed der kommer og tjekker op på om “det nu også passer”, og dermed er der ingen reel sikkerhed for, at virksomheden lever op til det man “normalt” ville forbinde med den sætning. Så vær obs.
Den eneste måde at sikre sig, så godt som muligt, at brandet ikke tester på dyr, er ved at lave et grundigt baggrundstjek og stille virksomheden de rigtige spørgsmål.
(Se spørgeskemaet herinde i Menuen under; “Brevskrivning”)
- “Der står >ikke testet på dyr< på produktet...”
Igen samme problemstilling som ovenover. Enhver kan skrive den sætning uden, at der ligger et bestemt krav bag. Teksten siger heller intet om råmaterialerne er testet på dyr, eller om brandet tillader at andre må teste deres produkter på dyr. Dermed er sætningen i sig selv på ingen måde en garanti, og grundlæggende værdiløs.
Jeg har set det stå både på produkter, hjemmesider og fået det svar fra utallige virksomheder, men hvor det viste sig i flere tilfælde at enten deres råmaterialer var testet på forsøgsdyr, eller at de solgte i Kina, hvor de betalte for dyreforsøg der. Her er der ofte tale om produkter solgt udenfor EU, da det ikke længere er tilladt at skrive “ikke testet på dyr” på kosmetik solgt i EU, da man ikke må anprise et produkt for noget der gælder generelt. Jeg har dog flere gange set teksten “ikke testet på dyr” stå på kosmetik solgt i EU.
- “Der er en sød kanin på produktet/hjemmesiden, så må den være i orden...?”
Samme problemstilling, enhver kan tegne en lille kanin el. på deres produkt, uden at der nødvendigvis ligger nogle lovgivningsmæssige krav bag. Man skal i mindste vide hvordan de store dyrevelfærdsorganisationers logoer ser ud som f.eks. Leaping Bunny, Choose Cruelty Free og The Vegan Society (som btw. kun godkender enkelte produkter, og ikke et brands. Dvs. at et brand godt kan have ét produkt der er Vegan Society godkendt, og et andet der er testet på dyr), før man kan være sikker på, at der i det mindste ligger nogle krav bag - og så skal man også være obs på, at der ikke ligger de samme krav bag alle organisationernes logoer. Her på siden gåes der udelukkende efter "De 3 lister" med godkendte brands, som man kan se under Menuen.
Os mennesker er vanedyr - vi har en tendens til at holde os til de samme produkter, da vi ved hvad de kan levere, så det kan virke overvældende at skulle i gang med at finde ud af, om de produkter man anvender i det daglige er testet på dyr eller ej, samt at muligvis skulle udskifte flere af dem. For ikke at drukne i det, så er mit første og bedste råd; tag et produkt af gangen.
Det kan gøres så simpelt som at starte med at udskifte ens håndsæbe, vaskemiddel eller opvaskemiddel.
Der findes heldigvis mange godkendte brands, som sælges i fysiske butikker i Danmark, eller som kan købes i danske online shops.
Brands der producerer rengøringsmidler og bl.a. sælger i fysiske butikker; - Bilka/Føtex; Eco Clean Nordic. - Rema1000; Rema1000´s eget brand og Klar.
- Netto; Hello Sensitive og Eco Clean Nordic (sælges ofte som spotvare)
- Matas; Matas eget brand, Sonett, Zebla, EcoEgg og Ecover. - Superbrugsen; Ånglamark og Eco Clean Nordic.
- Normal: EcoEgg og Astonish. Flere online: - Bio-D Company, Seventh Generation, Method
Eksempler på brands der producerer andre dagligdags produkter; - Tandpasta; Biorepair, Jordan, Rema1000, Denttabs, Splat, Green People, Kingfisher & A. Vogel.
- Håndcreme; Matas, A-derma, Derma, We love the Planet, Ånglamark, Aurelia Skincare, Avivir, Jorgobé. - Shampoo & balsam; Kevin Murphy, Faith In Nature, Friendly Soap, Sukin Natural, Rema1000, Mellisa, Bjørn Axen, Garnier.
- Bodylotion; A-derma, Ivy Aia, Rema1000, The Balm, Nilens Jord, Avivir, BIOSelect, Molton Brown, NaturFarm, The Ordinary
- Makeupfjerner; Fischer Pure Nature, Urtegaarden, Miild, Áme Pure, Avivir, Codage, GOSH, Ole Henriksen, Murad, Mellisa, Tromborg. - Kropssæbe; A-derma, Derma, Matas, Friendly Soap, Nilens Jord, BIOselect, MacUrth. Faith In Nature.
- Barberskum; Ånglamark, ManCave, A-derma sæbefri bar (den bruger jeg selv), Mr. Bear Family, alm. øko kokosolie.
- Solcreme; A-Derma, Avivir, Coola, Danish Skin Care, RiemannP20, Green People
- Deodorant; Schmidts Naturals, alm. kokosolie, Matas, Rema1000, Avivir, Evolve, Green People.
Eksempler på kosttilskud; - Berthelsen (Dansk Farmaceutisk Industri)
- Biorto
- Matas
Man kan se lister over alle de godkendte brands under "De 3 lister" i Menuen. Jeg får nogle gange spørgsmålet, om jeg synes at man skal smide alle de produkter ud man har liggende, som har været testet på dyr, når man starter op - man skal selvfølgelig selv vurdere, hvad man har det bedst med, men jeg synes personligt, for miljøets og pengepungens skyld, at man kan skifte ud når man har brugt et produkt op.
Er det muligt at skifte alt ud? Og hvad med medicin og kosttilskud?
Det kan være rigtig svært at leve 100% dyretestfrit, da rigtig meget desværre kan være testet på dyr, alt fra fødevarer til maling. I min optik så handler det om at gøre det så godt, som det er muligt.
Alt medicin er f.eks. testet på dyr, da der er et lovkrav om, at det skal det være - selv om det er muligt for mange at enten undvære/skære ned på/erstatte med naturlægemidler el., så kan vi blive alvorligt syge, og nogle mennesker kan ikke undvære deres medicin, sådan er det bare, og jeg mener ikke at der er nogen grund til at slå sig selv, eller andre, i hovedet, i de tilfælde. Jeg vil heller aldrig anbefale, at man afstår fra at tage et lægemiddel uden lægens accept.
Der er ikke et lovkrav om at kosttilskud skal testes på forsøgsdyr, men det betyder ikke at de alle er fri for det. Jeg har førhen haft flere godkendte brands, som desværre pludselig begyndte at anvende dyreforsøg, så pt. er der ikke så mange at vælge imellem, men der er uden tvivl flere derude.
Læs mere om hvordan dyreforsøg foregår og lovgivningen i Menuen under; "Dyreforsøg op igennem tiden" og "Fakta og sandheden om dyreforsøg" OBS. det er vigtigt for mig, at skrive at jeg IKKE er betalt af andre brands for at anbefale dem el. Der er ingen som sponsorer ITPD/mig, hverken økonomisk, med betaling i gratis produkter el. Det jeg laver er 100% non-profit.
Det kan føles dybt frustrerende at have denne viden om, hvor mange dyr der dagligt lider og dør i horrible forsøg rundt om i hele verden. Der er dog heldigvis flere ting man kan gøre selv for at hjælpe dyrene.
1.) Vælg produkter der ikke er testet på dyr
Det er nemt at gøre en forskel i sin hverdag. Da vi som forbruger har en stor magt, så kan noget så simpelt som at vælge de produkter, som ikke er testet på dyr, være med til at gøre en forskel.
- Se en liste over de brands der ikke tester deres produkter på dyr under; "De 3 lister", i Menuen.
- Bliv inspireret til at starte op ved at læse;
"Hvordan kommer jeg i gang med at leve dyretestfrit", i Menuen her under FAQ.
2. Inspirer andre til at vælge produkter der ikke er testet på dyr
Vær med til at inspirere andre til at leve dyretestfrit, ved at fortælle dem hvilke brands der ikke tester på dyr - man kan evt. vise dem denne hjemmeside med "De 3 lister", eller give en lille gave med de produkter, for at inspirere dem til at fortsætte med at købe produktet fremover.
3. Del din viden med andre
Udover at inspirere andre til at vælge de godkendte brands, så del gerne den viden du har tildelt dig om forsøgsdyrene verden med dem. Mange er desværre ikke klar over omfanget af dyreforsøg, og er måske blevet manipuleret af medierne og industrien (dem der tjener penge på dyreforsøg) til at tro, at forskning baseret på dyreforsøg er effektiv, samt at dyrene lever fantastiske liv. Det er vigtigt at få sandheden frem i lyset.
4. Støt op om ITPD
Da ITPD er non-profit, og der kun sidder mig bag (udover vores 2 fantastiske ordstyrer i gruppen, der hjælper med at holde styr på gruppen, godkende opslag og nye medlemmer), så vil det være en stor støtte, hvis man vil hjælpe med at sprede aktivismen.
Da jeg laver min primære aktivisme på facebooksiden, så er det essentielt at den får så meget opmærksomhed som muligt. Det får den bl.a. ved antallet af følgere, og at man er aktive i opslagene med likes, kommentarer, tags og delinger, da algoritmen så dermed sørger for at vi kommer bredere ud på nettet.
Inviter meget gerne dem på jeres venneliste til at følge facebooksiden - det kan man gøre ved at gå ind på siden, trykke på de 3 prikker i feltet til højre og så trykke på "inviter følgere eller venner".
Kom også gerne ind i facebookgruppen og vær med i fællesskabet - inviter gerne venner og familie derinde.
Del også meget gerne denne side med så mange som muligt, så de kan blive klogere på forsøgsdyrenes verden.
5. Vær med på underskriftsindsamlinger og i kampagner
Der bliver engang imellem delt underskriftsindsamlinger og kampagner på facebooksiden og i facebookgruppen, smid gerne jeres navn efter dem, og del dem med andre, også i dem I finder rundt om andre steder på nettet.
6. Læg pres på virksomhederne
Som nævnt øverst, så har vi som forbruger en del magt - virksomhederne lytter til os hvis vi er mange med samme mening der råber højt nok - så læg gerne et pres på de brands der tester på dyr, opfordre dem til at droppe dyreforsøgene, og ros de virksomheder der vælger dyreforsøg fra.
7. Skriv til politikerne og pres på for ændringer
Det er politikerne, der kan gøre den største forskel på dette område - vil vi virkelig komme det her område til livs, så er der hårdt brug for nogle seriøse lovændringer, og andre politiske tiltag.
Vil man gerne gribe det politisk an, så kan man bl.a. skrive til fødevareministeren, og dyrevelfærdsordførerne fra de forskellige partier, med opfordring til handling.
Jeg har selv taget kontakt til de forskellige partier og enkelte politikere mange gange igennem årene, men der er generelt en stor lukkethed og uvillighed fra mange af dem. Jeg tænker, at det bl.a. handler om, at mange simpelthen ikke er klar over, hvad der foregår på området, og at de derfor er tilbageholdende med at handle. Det er også et stort område, som kræver en del tid og energi at sætte sig ind i - ikke desto mindre, så er det enormt vigtigt at vi får flere politikere på banen her.
Jeg har herunder listet email-adresserne på dem;
Fødevareministeren (som har ansvaret for dyreforsøgsområdet)
- Jacob Jensen: min@fvm.dk
Dyrevelfærdsordførerne;
- Helene Brydensholt, Alternativet: helene.brydensholt@ft.dk
- Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne: kristian.boegsted@ft.dk
- Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti: Pia.Kjaersgaard.Sekretaer@ft.dk
- Per Larsen, Det Konservative Folkeparti: per.larsen@ft.dk
- Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten: soren.egge.rasmussen@ft.dk
- Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti: carl.valentin@ft.dk
- Erling Bonnesen, Venstre: erling.bonnesen@ft.dk Her er kontaktoplysninger på resten af folketingsmedlemmerne; https://www.ft.dk/da/medlemmer/medlemmernes-kontaktoplysninger
1000 tak til alle jer der er med til at gøre en forskel for forsøgsdyrene 💛
Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget - og glem ikke, at sammen står vi stærkere 🐾
Mange er ikke klar over det, men husholdningsprodukter er ofte testet på dyr.
Det er produkter som; universalrens, vaskepulver, sæbe, toiletrens, opvaskemiddel, pletfjerner, luft-frisker, glasrens, blegemiddel, opvasketabs, afkalkningsmidler etc.
Forsøgsdyrene kan bl.a. blive tvangsfodret, få injiceret, tvunget til at inhalere eller få påført et stof på huden eller i øjnene etc., i sikkerhedstests af et kemikalie. Man tester bl.a. for hvor giftigt at kemikaliet er, om det kan give følgeskader etc.
Dyrene ender ofte ud med at kaste op, få diarre, gå i kramper, få svulster/kræft, blive blinde, få store åbne sår, føde misdannede unger, få organsvigt, åndedrætsbesvær etc. Alt efter hvilket tests det omhandler, så kan der gå timer til uger før at dyret enten dør selv, eller bliver aflivet (der laves oftest den test der hedder LD50, der bruges til at vurdere stoffets akutte giftighed - før i tiden ventede man til at 50% af dyrene døde, for at vurdere dødeligheden af et kemikalie, der er nu lavet en lovændring i EU, som kræver at dyr skal aflives, når de når det stadie hvor det vurderes, af dem der laver forsøget, at smerten er for stor, eller at de ikke vil overleve testen - mén der er set et utal af tilfælde hvor loven ikke overholdes her. Læs også om LD50 testen her). Nogle dyr genbruges i forsøg, men mange aflives, som en del af slutforsøget, da de bliver obduceret efterfølgende for at vurdere hvor omfattende at skaden er. Læs mere om hvordan dyreforsøg foregår under; "Dyreforsøgsstatistikken", i Menuen.
Lovgivningen; I EU er det REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances), som står for kemikalielovgivning, og den skal Danmark også følge. De regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU - læs her og her
EU-forordningen trådte i kraft 1. juni 2007, og samlede dermed en lang række europæiske direktiver og forordninger i ét system. REACH blev vedtaget mhp. at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kan være forbundet med kemikalier som bruges i alt fra rengøringsmidler, pesticider, maling, møbler til elektrisk husholdningsudstyr mm., undtagen; radioaktive stoffer, dem under toldtilsyn, Ikke-isolerede mellem-produkter, transport af stoffer og spildvandsprodukter. Andre stoffer kan undtages fra visse aspekter af REACH, hvis de er reguleret under anden EU lov. Eksempler inkluderer: Lægemidler til human eller veterinær brug, fødevarer eller foderstoffer, plantebeskyttelsesmidler og biocider.
Virksomhederne der har med kemikalier at gøre skal registrere deres stoffer.
ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, modtager registreringerne og vurderer, om de er i overensstemmelse med lovgivningen. Datadeling er en af de vigtigste dele af deres opgaver. Virksomheder, der producerer eller importerer det samme stof, skal dele og oplyse om stoffets egenskaber og dele resultaterne af forsøg på hvirveldyr. ECHA bidrager også til udvikling af alternative metoder og tilgange, og at fremme deres anvendelse.
Forenklet skrevet, så er ECHA ansvarlig for administrationen af REACH i EU.
REACH har også til opgave at fremme alternative metoder til risikovurdering af kemikalier mhp. på at reducere antallet af dyreforsøg, men en af problemerne her er bl.a., at på trods af at der er et hav af fantastiske alternativer at vælge imellem, så tager godkendelsesprocessen i ECHA lang tid, og i mange år har det været sådan, at flere dyrefri testmetoder bare står i kø og venter på at blive godkendt, men efter at de er blevet godkendt, så er der allerede kommet nyere og endnu bedre alternativer, men de kommer så også til at stå bagerst i køen.
Dyreforsøg, der er tilstrækkelige og pålidelige, må ikke gentages, men det ved vi alle at de bliver alligevel. Generelt så trænger der til en ordentlig opstramning af REACH.
Loven kræver at produkterne skal testes på dyr, hvis der ikke allerede kan anvendes godkendt data eller et godkendt dyrefrit alternativ, så ofte er det de produkter med nye indholdsstoffer, som man skal være ekstra obs ved. Er der et "faresymbol" på flasken, så kan det også være en indikation om, at der med stor sandsynlighed har været dyreforsøg ind over.
Den gode nyhed er, at det behøver ikke at være sådan!
Det ér faktisk muligt at teste uden at mishandle dyr - læs mere i "Alternativer til dyreforsøg" under Menuen.
Det er også muligt at købe produkter der ikke har været testet på dyr, og endda flere der er dansk produceret og tilgængelige i de fleste supermarkeder. Så man kan nemt og hurtigt gøre en stor forskel i hverdagen ved at vælge de til produkter - se listen over godkendte brands i "De 3 lister" under Menuen.
Brands der producerer rengøringsmidler og bl.a. sælger i fysiske butikker; - Bilka/Føtex; Eco Clean Nordic - Rema1000; Rema1000´s eget brand og Klar.
- Netto; Hello Sensitive og Eco Clean Nordic (sælges ofte som spotvare).
- Matas; Matas eget brand, Sonett, Zebla, EcoEgg og Ecover. - Superbrugsen; Ånglamark og Eco Clean Nordic.
- Normal: EcoEgg og Astonish. Flere brands der sælger online: - Bio-D Company, Seventh Generation, Method Få ikke bare et renere hjem, men også samtidig en renere samvittighed, ved at vælge de dyretestfri brands.
Det korte svar er ja - EU loven kræver at alle lægemidler skal testes på forsøgsdyr for at kunne blive godkendt. Sådan er loven også i de fleste andre lande.
Vi vil alle gerne kunne behandles når vi er syge, men virkeligheden er, at resultaterne fra over 92% af den slags forsøg svigter når de overføres til mennesker - det gør det ikke kun dybt tragisk for dyrene, at de udnyttes i ineffektive og horrible forsøg, men også direkte farligt for os mennesker at have tillid til resultaterne.
Det kan være rigtig svært for mange at være afhængig af et lægemiddel, og samtidig ikke have lyst til at støtte op om den dyremishandling der ligger bag. Det er dog muligt for nogle at enten undvære/skære ned på/erstatte med naturlægemidler el., men ikke for alle, og jeg vil aldrig anbefale at man afstår fra at tage et lægemiddel uden lægens accept.
Vi kan også alle risikere at blive syge, og have akut brug for medicin, sådan er det bare, og jeg mener ikke at der er nogen grund til at slå sig selv, eller andre, i hovedet, i de tilfælde. Igen, det vigtigste er at tage et ansvar der hvor det er muligt, og det er det heldigvis flere steder. Se hvad man selv kan gøre her i FAQ under; "Hvordan kommer jeg i gang med at leve dyretestfrit?"
Læs mere om medicinalindustrien herinde under; - "Medicinalindustrien"
Det ikke er tilladt at teste kosmetiske ingredienser og færdigproduceret produkter på forsøgsdyr i EU.
- I 2004 trådte "testforbuddet" i kraft på det kosmetiske område. Det betød at det blev forbudt at teste færdigproduceret kosmetik på forsøgsdyr i EU.
- I 2009 blev det også forbudt at teste kosmetiske ingredienser på forsøgsdyr i EU.
- Indtil marts 2013 var det dog alligevel tilladt at markedsføre produkter, hvor ingredienserne var testet for visse endpoints på dyr, hvis testen altså var lavet uden for EU. Disse endpoints var:
* Reproduktionstoksicitet
* Toksicitet ved gentagen dosering
* Toksikokinetik.
Heldigvis så blev det hul lukket da markedsføringsforbuddet trådte i kraft 11. marts. 2013. Det kom også til at betyde, at det heller ikke længere var lovligt at importere og sælge kosmetik i EU, som havde været testet på dyr udenfor EU.
Loven er dog desværre ikke 100% skudsikker her. Hvis det vurderes, at det grundet sikkerhedsmæssige årsager er bedst at teste på forsøgsdyr, så kan der søges om tilladelse til det.
Det kan man bl.a., hvis en af følgende ting gør sig gældende: * Hvis en ingrediens er testet i forbindelse med at skulle indgå i et kemisk produkt, lægemiddel eller en fødevare, så må den data godt anvendes i sikkerhedsvurderingen for et kosmetisk produkt der markedsføres i EU.
* Hvis en af de ingredienser, man anvender i sine kosmetiske produkter, udgør en risiko for menneskers sundhed, så er virksomheden forpligtet til at handle, dvs. at hvis det kan bevises at den viden kun kan frembringes ved et dyreforsøg, så kan man søge om og få tilladelse til dette.
* På trods af at kosmetik der er testet på dyr ikke må sælges i EU, så må en virksomhed i EU godt eksportere sine produkter til lande udenfor EU og få deres produkter testet på dyr og solgt der, som det f.eks. sker for rigtig mange brands der sælger i Kina, grundet deres lovkrav, på trods af den nye lovændring der træder i kraft her 1. maj 2021 - læs mere om det her.
* Eksisterende testdata, der er frembragt før 11. marts 2013, og som overholder det daværende test- og markedsføringsforbud, må stadig godt anvendes i sikkerhedsvurderingen.
Grundet alle de her "huller i loven", så er det rigtig vigtigt, at selv om en virksomhed der producerer kosmetik i EU og kun har salg i EU, stadig bliver undersøgt til bunds, hvilket jeg også forsøger så vidt muligt at gøre, før jeg godkender et nyt brand.
Stort set alle råmaterialer har været testet på dyr på et eller andet tidspunkt, det kan vi ikke komme udenom, men vi både kan og ved bedre nu, og bør derfor også gøre bedre. - Se liste over alternativer til dyreforsøg under; "Alternativer til dyreforsøg"
- Læs om Kina under; "Det kinesiske kosmetiske marked"
Der er heldigvis rigtig mange dyrefrie alternativer at vælge mellem, som ikke kun giver mere forenelige resultater, men også oftest er nemmere, billigere og hurtigere at bruge, samt langt mere etisk korrekt at anvende.
Læs om dem i; “Alternativer til dyreforsøg”, under Menuen.
Når et produkt er “vegansk” så betyder det, ifølge veganismen, at udover at det ikke må indeholde nogen form for animalske ingredienser, at ingen dyr heller må have været udnyttet ifm. fremstillingen, sikkerhedstests el.
Veganismen er en livsstil, og ikke bare udelukkelse af at spise animalsk. Det er en stræben efter at undgå alle former for udnyttelse af dyr, så vidt det er muligt. Det gælder både mht. indtag og fravalg af ting, hvor dyr bliver udnyttet, som i f.eks. zoo´s, honning og bivoks taget fra bierne, genstande lavet af læder, pels, uld, silke, produkter testet på forsøgsdyr mm.
Et produkt kan derfor ikke være vegansk og så samtidig testet på dyr, eller omvendt. Et produkt der har været testet på dyr kan dog godt være uden animalske ingredienser, men så kan man bare ikke kalde det ”vegansk”. Når det så er sagt, så forholder det sig desværre sådan, at der ingen lovgivningsmæssig regulering er der heller ift. dyreforsøg. Så derfor kan en virksomhed sagtens kalde deres produkter for veganske, selv om de har været testet på dyr. Står der “vegansk” på et produkt, så betyder det blot at der ingen animalske ingredienser er i. Dog skal man være obs på at nogle virksomheder definerer ting som uld, honning, bivoks som “vegansk”. Derfor er det vigtigt at ikke bare spørge om der er animalske ingredienser i, men også om der er animalske biprodukter i.
- “Kan man kalde et produkt “cruelty-free” hvis der er animalske ingredienser i, eller hvis det er testet på animalske biprodukter...?”
Det er en vurdering man selv må lave, men spørger man mig, så nej, det kan man jo sådan set ikke, da et dyr har ladet livet (om end ingredienserne er rester fra slagterier eller ej), men mange virksomheder, og også mange forbrugere, vil ikke forbinde de 2 ting, så trods de kalder sig “cruelty-free”, så er der ingen garanti for at der ikke er animalske ingredienser i produkterne.
Der anvendes animalske råmaterialer og animalske biprodukter i rigtig meget kosmetik og husholdningsprodukter, så som; Bivoks, honning, komælk, fedt fra dyr, lanolin, collagen, levende stamceller, gelatine, karmin/camin/cochenille også kaldet E120 der er skjoldlus mm. - Hvis et brand tester på animalske biprodukter, så fremgår der et /A ud fra dem i;
“De 3 lister”.
- Tjek listen over hvilke ingredienser der er, eller kan være, animalske under;
- Se lister over hvilke veganske produkter de godkendte brands har under;
Intet køb - intet salg - ingen penge. Så simpelt er dét.
Så jo, det gør en forskel, og jo flere vi er der står frem og siger fra, jo tungere et pres lægger vi på virksomhederne, og jo større er chancen derfor for at de vælger at omlægge. I bund og grund handler det hele om efterspørgsel og udbud. I løbet af de sidste 5-10 år er efterspørgslen på dyretestfrie, og særligt veganske produkter, steget markant. Rigtig mange virksomheder er begyndt at løbende udskifte de animalske ingredienser i deres produkter, det gælder alt fra kosmetik til mad, da de netop er nødt til at følge med tiden, for at holde på så mange kunder som muligt.
Man kan også se det på den måde, at hvis alle havde den indstilling om at det ikke nytter at vælge til og fra, så ville vi aldrig rigtig udvikle os som mennesker. Enkelte individers handlinger kan være med til at gøre en verden til forskel, man kan bare tage Rosa Parks, som eksempel.
- Se lister over brands der ikke tester på dyr i; "De 3 lister".
- Bliv inspireret til at leve mere dyretestfrit i; "Hvordan kommer jeg i gang med at leve dyretestfrit", her under FAQ.