Køreplan for udfasning af dyreforsøg

KØREPLAN FOR UDFASNING AF DYREFORSØG

Flere lande allerede udarbejdet nationale køreplaner for at accelerere overgangen fra dyreforsøg til dyrefrie alternativer, men Danmark halter bagud på flere parametre, og mangler i høj grad en national plan med klare tidsmål og politisk forpligtende styring.

Direktiv 2010/63/EU kræver allerede, at dyreforsøg skal erstattes, når relevante alternativer findes. EU´s langsigtede målsætning er også en fuld udfasning af dyreforsøg. I juni 2025 udsendte Rådet for Den Europæiske Union en omfattende handlingsplan for forsknings- og innovationsområdet, hvor de bl.a. opfordrer alle medlemslande til at fremskynde investeringen i dyrefri forskning.

Siden 1970 har der kun været en nedgang på 35% i antallet af anvende forsøgsdyr i Danmark. Se her og her.

Det er på trods af, at vi har rykket os milevidt siden da, særligt teknologisk, og nu uden problemer kan erstatte dyreforsøg med bedre alternativer. Den ringe fremgang handler derfor IKKE om mangel på kunnen, men langt mere om mangel på villighed.

Desværre så står vi med et område, hvor en stor andel af dem der har ansvaret for det, enten direkte eller indirekte, profiterer af dyreforsøg, samt en fødevareminister der ud fra egne udtalelser, ikke har gidet at beskæftige sig med området i minimum de 2 første år hvor han har haft ansvaret for det - ikke at de fleste af de forrige har været mere engageret - så det er virkelig op af bakke!

En udfasning kræver en stærk politisk indsats, hvor der i en køreplan skal opsættes tidsbestemte delmål og endemål, afsættes et markant større statsfinansieret beløb til investering i forskning uden dyreforsøg, en målrettet implementering af de dyrefri alternativer på universiteter/hospitaler mf., samt en generel lovgivningsmæssig opstramning af hele området der bl.a. skal involvere strammere krav til dem der udfører dyreforsøg, både i det offentlige og private, og så skal der samarbejdes langt bedre og bredere på tværs af landene og med NGO´er.

I og med at dyreforsøg hverken kan forsvares etisk eller forskningsmæssigt, så er det essentielt at vi får dem udfaset hurtigst muligt, både for dyrenes og vores egen skyld.

Jeg har herunder udarbejdet et bud på en køreplan. Der er selvfølgelig mange flere tiltag man kan sætte ind med, men det her vil i min optik være en god start. Den er sendt til Fødevareministeren og de andre partier, i håb om at der vil blive draget inspiration ud fra den.

Jeg har udover det også lavet en underskriftsindsamling der opfordrer Fødevareministeren, og de relevante myndigheder, til at samarbejde om udarbejdelsen af en national køreplan for udfasning af dyreforsøg i Danmark.

Køreplanen bør som minimum indeholde:

1. Tidsbestemte mål og dokumenterbar reduktion

Det er vigtigt, at der fastsættes konkrete tidsbestemte del- og endemål for afviklingen, samt reduktionsmål for både antallet af dyr og belastningsgraderne, så der sker en årlig målbar nedgang.

2. Øget offentlig investering i dyrefrie alternativer

Der skal afsættes markant flere midler til forskning, validering og implementering af dyrefrie metoder, så disse kan blive standard i praksis.

Pt. afsættes der kun 1.5 mio. til Danmarks 3R-Center, som uddeles til forskningsprojekter der går på reduktion, erstatning og forfining af dyreforsøg, og ca. 1 mio. til drift af centret. Der gives sporadisk statsstøtte til andre projekter indenfor udvikling af alternativer, men det er meget spredt. Det er essentielt, at der øremærkes midler på Finansloven specifikt til udvikling af alternativer.

Danmarks 3R-Center bør udover modtage mindst 10 mio. årligt, både til drift af centret, og hvoraf størstedelen skal øremærkes til projekter for både den offentlige og private sektor der arbejder udelukkende på "Replacement", altså udvikling og implementering af alternativer til dyreforsøg, samt til andre initiativer, som 3R's nye pilotprojekt ANFREES, der har til hensigt at hjælpe forskere til at vælge de dyrefrie metoder.

3. Forpligtende anvendelse og implementering af alternativer

Når en dyrefri metode er tilgængelige og fagligt anvendelig, så skal det anvendes frem for dyreforsøg. Det står i Dyreforsøgsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om dyreforsøg, Kapitel 15, Ansøgning om tilladelse til dyreforsøg § 63. Men det bliver det ikke altid bl.a. pga. manglende opfølgning i ansøgninger. Der skal derfor strammes op på området, og oprettes en implementeringsstrategi.

Der skal derfor indføres et lovkrav om at private virksomheder, universiteter, hospitaler o.lign. skal have aktive handleplaner for hvordan de løbende vil udfase antallet af forsøgsdyr, med et tidsbestemt endemål. De skal oprette en årsrapport om deres planer og fremskridt, som sendes til Dyreforsøgstilsynet og Danmarks 3R-Center.

4. Etablering af en national enhed for NAMs (dyrefrie metoder)

Der bør oprettes et nationalt program “Transition to NAMs” (New Approach Methodologies), med ansvar for koordinering, implementering og fremdrift af dyrefrie test- og forskningsmetoder, der får afsat mindst 250 mio. kr./årligt., hvoraf 50% øremærkes til offentlige universiteter og hospitaler, og 50% bliver funds til virksomheder.

Administreret af NAM-centret kan evt. ligge under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor området også hører til. Det ligger kun pt. under Fødevareministeriet fordi der er dyr involveret.

5. Styrket gennemsigtighed

Der bør sikres offentlig adgang til Dyreforsøgstilsynets kontrolrapporter, påbud og afgørelser, samt udarbejdes mere detaljeret årlige dyreforsøgsstatistikker, og oplysninger om hvilke institutioner og virksomheder der har modtaget tilladelserne.

Tilsyn:

Loven kræver lige nu at 1/3 del af dyreforsøgsfaciliteterne skal tilses om året, hvilket gør at der kan gå mange år imellem hvert besøg. Det skal ændres til at alle dyreforsøgsfaciliteter skal tilses mindst 2 gang årlig. 1 som planlagt og 1 som uplanlagt (ligesom det også gør sig gældende for fødevarebutikker, hvor det sagtens kan fungere), og hyppigere tilsyn med de steder hvor der bliver lavet anmærkninger/overtrædelser. Alle inspektioner skal ligge offentlig tilgængelig på Dyreforsøgstilsynet hjemmeside.

Godkendte tilladelser:

De godkendte tilladelser for dyreforsøg ligger offentlig tilgængeligt, men navnene på dyreforsøgsbrugere står skjult. Navnene skal også ligge offentlig tilgængeligt.

Søgefunktion for tilladelser:
Søgefunktionen for offentliggjorte tilladelser på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside skal have en markant opgradering, så det er nemmere at søge efter specifikke tilladelser, fx. mht. årstal, arter, belastningsgrader, virksomheder mm.

Dyreforsøgsstatistikken:

Ikke alle forsøgsdyr tæller med i statistikken. De skal tælle med i den årlige statistik, som et tillæg, for at få et mere realistisk billede af antallet. Statistikken over overskudsdyrene opgøres bl.a. kun hvert 5. år i en årsrapport til EU. Der skal laves en årlig opgørelse af dem, som skal offentliggøres på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside.

6. Whistleblowerordning under Dyreforsøgstilsynet

Der er ingen mulighed for at lave anonyme indberetninger på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside. Det er kun muligt på Fødevarestyrelsens hjemmeside. De eneste kontaktforme på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside er en e-mailadresse og et telefonnummer.

Tilsynet skal have en separat whisteblowerordning, så ansatte trygt kan indberette mistanke om brud på regler og dyrevelfærd

7. Stop for nye tilladelser til forsøg på bestemte arter, og skærpet krav om import

Der bør indføres stop for godkendelse af nye tilladelser til forsøg på hunde, katte og aber, da disse arters adfærdsmæssige og sociale behov gør det vanskeligt at sikre et dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt liv under laboratorieforhold, herunder i forhold til social kontakt, miljøberigelse og langvarig indespærring.

Desuden bør der indføres forbud mod indkøb af forsøgsdyr fra udlandet, grundet væsentlig dyrevelfærdsmæssig belastning i forbindelse med langvarig transport, samt risiko for import fra avlscentre og leverandører, hvor dyrevelfærd ikke lever op til dansk dyrevelfærdslovgivning.

Ang. forsøgshundene

Ingen virksomheder har pt. tilladelse til at avle hunde til forsøg i Danmark, de bliver derfor importeret fra udlandet, hvor de transporteres over meget lange afstande. Mange af hundene kommer fra stærkt kritiseret avlscentre der bryder dyrevelfærdsloven, som MBR (der har faciliterer i USA, Storbritannien, Frankrig og Kina).

Københavns Lufthavn er også knudepunkt for transport af forsøgsdyr landene imellem. Danmark skal derfor også forbyde transporteren af forsøgsdyr fra de avlscentre igennem danske lufthavne.

Ang. katte
Da anvendes meget sjældent katte i forsøg, men der bør ikke desto mindre laves et forbud her, for at undgå risikoen for fremtidige forsøg.

Ang. vilde dyr:
Forsøg hvor vilde dyr indfanges skal forbydes. Forsøg må kun laves hvis dyrene fortsat kan leve i vante rammer og ikke overstiger nålestikskriteriet (som tagging af dyrene, hvor der ikke skabes restriktion i adfærd).

8. Toksikologiske dyreforsøg og særligt belastende testmetoder

Giftighedstests på forsøgsdyr med alt andet end lægemidler (grundet EU-lovkravet) som f.eks. pesticider, fødevarer, husholdningsmidler og andre industrielle kemikalier, skal undergå en hurtig udfasning, og erstattes med alternativer.

Forsøg af "svær beslastningsgrad" bør der ikke længere kunne gives tilladelse til.

Der bør samtidig indføres øjeblikkeligt stop for godkendelse af særligt belastende og internationalt kritiserede testmetoder.

Forbud mod forsøgene:

- "Forced Swin Test":
I testen puttes en mus/rotte puttes ned i et cylinderformet glas fyldt med vand, uden mulighed for at komme op igen på egen hånd. Den forsøger desperat at kravle op af glasset for at redde sig selv. Imens ventes på det øjeblik hvor dyrene opgiver alt håb om at overleve, og hengiver sig til druknedøden. Forsøget er stærkt etisk problematisk og giver resultater, der er forbundet med store usikkerheder. Flere store virksomheder og institutioner er stoppet med at anvende forsøget, og Storbritannien lavet i 2025 et stop for godkendelse af nye tilladelser.

- "Grise til traumeundervisning" i dansk militær.

Grise anvendes i dødelige forsøg hvor de påføres skader som skud, sprængning, forbrænding, organ skader, stiksår mm. i LTT (Live Tissue Training), ifm. højere træningsuddannelse af læger og hjælpepersonel ved Forsvaret og Politiet. Det på trods af at der findes masser af godkendte alternativer, der faktisk giver bedre træning. Over 70% af de andre NATO lande anvender heller ikke længere dyr i denne form for træning.

Forbud mod anvendelse af nedenstående ingredienser i forsøg:

- Erstatning af kalveserum:
Kalveserum har siden 1950'erne været brugt i næsten al forskning, men giver upålidelige resultater i forsøg og udsætter dyrene for smertefulde indgreb. I dag findes der sikrer alternative metoder som; humant serum fra bloddonorer, kemisk definerede kulturmedier og serumfri metoder som f.eks. UltroserTM, Celle-EssTM og FetalGro-FreeTM.

- Erstatning af hesteblod:
Proceduren hvor hoppers tappes for store mængder blod der bruges til at udvinde hormonet PMSG (et fertilitetshormon), som industrilandbrug bruger til fremstille af medicinske produkter. Der findes flere end 30 syntetisk fremstillede alternativer.

- Erstatning af blod fra dolkhaler:
Dolkhaler anvendes i dyreforsøg til at teste renheden af medicinske produkter via deres blod. De fastspændes og der indsættes en kanyle i hjertesækken, uden bedøvelse, hvorefter 1/3 del af deres blod tappes. Der findes 2 alternativer, som tilmed giver mere forenelige resultater; recombinant Factor C (rFC) og recombinant cascade reagent (rCR).

14. Genplacering af forsøgsdyrene

De fleste forsøgsdyr aflives. Både overskudsdyrene, og dem der har været anvendt i forsøg, ofte som en del af slutforsøget.

Der skal indføres et lovgivningsmæssig krav om genplacering af de dyr, hvis deres helbred og art tillader det.

Rehabiliteringsplanen skal dyreforsøgsbrugeren selv skal stå og betale for. Dyreforsøgstilsynet skal godkende genplaceringen før den må sættes i værk. Melder en dyreforsøgsbruger ud at et dyr ikke kan genplaceres, så skal det begrundes overfor Dyreforsøgstilsynet, som tager stilling til om en aflivning kan imødekommes eller ej.

15. Rådet for dyreforsøg

Rådet for Dyreforsøg behandler bl.a. ansøgninger om dyreforsøg, og består pt. (anno 2026) af flere medlemmer der enten direkte eller indirekte profiterer af dyreforsøg, hvilket risikerer at skabe interessekonflikter.

Der bør laves en revurdering af medlemmerne, for at sikre at dyrenes velfærd kommer til at vægtes over industriens egne interesser. Medlemmerne må derfor ingen aktive/nuværende interessekonflikt have mht. dyreforsøg. Det er vigtigt, at Rådet består af medlemmer der har indgående viden om dyrefri forskning, generel dyrevelfærd og er stærkt motiveret iht. at følge EU´s eget endemål om at erstatte alle dyreforsøg med ikke-dyrebaseret forskningsmetoder.

16. Finansiering af Dyreforsøgstilsynet

Dyreforsøgsstatistikken

Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol. Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.

Der skal være gebyrer, men det må ikke være dem som finansierer Dyreforsøgstilsynet da det risikerer at øget incitamentet til at godkende dyreforsøg. Dyreforsøgstilsynet skal udelukkende statsfinansieres med et fast beløb. Pengene fra gebyrerne kan i stedet afsættes til finansiering af alternativer og generel forbedring af området.

For tilladelser til dyreforsøg opkræves pr. 1. januar 2026, 6.838 kr. når en dyreforsøgstilladelse udstedes og 1.380 kr. årligt i tilladelsens løbetid. Beløbstørrelsen på gebyrerne skal øges markant, både for at signalere om at dyrenes liv er mere værd, og for at motivere dyreforsøgsbrugerne til at vælge de dyrefri alternativer. Det må hverken være nemt eller billigt at mishandle dyrene.

Det bør også tages op til genovervejelse, som man gjorde i 90´erne, at i stedet for et fast beløb for tilladelse til dyreforsøg, så at lade beløbets størrelse være regnet ud fra antallet af anvendte dyr, samt belastningsgraden, som dyrene udsættes for, da det vil give et større incitament for forskerne til selv at reducere antallet og den graden af belastning.

17. Omstrukturering af Danmarks 3R-Center

Det er tydeligt, at de 3R´er er blevet mere en hvilepude, end en målrettet indsats, som man bl.a. kan se afspejle sig i den svage nedgang i antallet af forsøgsdyr, særligt indenfor de sidste 10 år, samt mangel på reduktion af den lidelse, som dyrenes udsættes for i forsøg. Udover det, så medregnes en stor gruppering af dyrene heller ikke, hvilket også giver et misvisende billede af det samlet antal dyr.

De 3R´er blev oprettet i 1959, og det gav rigtig nok mening for over 60 år siden at have dem, men vi lever nu i det 21. århundrede, og har i dag mulighed for at erstatte dyreforsøg helt med nymoderne metoder og højteknologiske alternativer.

Det største problem med de 3R´er er at de signalerer, at det er i orden at mishandle dyr - selv 3R-Centeret mener at dyreforsøg grundlæggende er acceptable og endda nødvendige. Centret bør derfor undergå en omstrukturering hvor hele mindsettet skal ændres, så fokus bliver at dyreforsøg skal afvikles hurtigst muligt.

Centret skal omdefinere de 3R´er:
- Replacement skal have en markant højere prioritet, hvilket bl.a. kræver en langt større finansiering i udvikling af alternativer, samt implementering af dem med i den offentlige og private sektor.

- Reduction er mest præges af genbrug af dyrene, så det ser godt ud på papir. Her skal i stedet sørges for at det samlet antal af forsøgsdyr, og graden af belastning som dyrenes udsættes for nedbringes for hvert år, samt en tidsplan for et totalt stop for anvendes af forsøgsdyr.

- Refinement præges mest af tankegangen om at forsøgsdyrene skal have det lidt bedre, men som man bl.a. kan se under belastningsgraderne, så har forsøgsdyrene ikke fået det bedre med årene, tværtimod. Siden 2014, så er antallet af dyr der udsættes for "moderat" lidelse øget markant, "mild" er faldet og "alvorlig" er det samme, og indsatsen generelt her er minimal og ikke særlig mærkbar. Som beskrevet ovenover, så skal den lidelse, som dyrene udsættes for, reduceres for hvert år, og det skal ikke være tilladt at udsætte dyr for smerte i en "svær/alvorlig" grad. Man kan ikke retfærdiggøre at mishandle et dyr, bare fordi man klapper det på hovedet samtidig.

Der bør også integreres yderligere 2 R´er:
* Responsibility/ansvar, som man har i Tyskland, der går ud på at have fokus på det etiske ansvar og pligt til at beskytte dyrene bedre lovgivningsmæssigt.
* Rehabilitation/rehabilitering, som i Sydkorea, der går ud på at genhuse de forsøgsdyr, hvor aflivningen ikke indgår som en del af slutforsøget. Det viser, om end, en noget større respekt for dyrenes liv.

- Bestyrelsesmedlemmer:
Bestyrelsesmedlemmerne der har en interessekonflikt skal udskiftes (dem med tilknytning til erhvervet, og som profiterer af at lave dyreforsøg)

- Finansiering af Danmarks 3R-Center:

Danmarks 3R-Center modtager årligt 1.5 til forskningsprojekter mhp. at pleje de 3R´er, og ca. 1 mio. til drift af centret. Centeret skal fremover modtage mindst 10 mio. årligt, både til drift af centret og hvoraf størstedelen skal øremærkes til projekter for både den offentlige og private sektor der arbejder udelukkende på "Replacement", altså udvikling og implementering af alternativer til dyreforsøg, samt til andre initiativer, som 3R's nye pilotprojekt ANFREES, der har til hensigt at hjælpe forskere til at vælge de dyrefrie metoder.

- NATUD:
I NATUD sidder den samme bestyrelsen som i Danmarks 3R-Center, hvoraf de fleste arbejder enten direkte eller indirekte med dyreforsøg. De medlemmer hvor der er en interessekonflikt bør udskiftes, da det vil give et langt større incitament til udfasningen.

18. Samarbejde med udlandet og NGO´er

Der skal samarbejdes langt bedre med udenlandske forskere og NGO´er.

Danmark bør starte et tæt samarbejde op med bl.a. den tyske forening ”Doctors Against Animal Testing/Ärzte gegen Tierversuche”, amerikanske ”Physicians Committee for Responsible Medicine” (PCRM), europæiske ”European Coalition to End Animal Experiments” (ECEAE), belgiske ”Eurogroup for Animals”, britiske ”Animal Free Research UK”, svenske ”Forska Utan Djurförsök” og hollandske ”Transition Programme for Innovation without the use of animals” (TPI), samt udenlandske NGO`er som; Cruelty Free International, Humane Society International (HSI) og National Anti-Vivisection Society (NAVS)

Eksempler på tiltag i udlandet:

USA

Flere store statsejede agenturer i USA, som NIH, FDA og EPA, er nu i gang med en stærk investering i dyrefri forskning, og reduktion i anvendelsen af forsøgsdyr.

NIH (National Institute of Health)
Der er USA´s medicinske forskningsagentur, og som bl.a. bevilliger økonomiske midler til forskere i USA, som laver dyreforsøg (udenlandske universiteter kan også ansøge om midler) - annoncerede i april i år, at de med et nyt initiativ vil lave en markant højere prioritering af både udvikling og anvendelse af dyrefrie alternativer indenfor forskningsområdet, med etablering af agenturet ORIVA (Office of Research Innovation, Validering and Application), som skal finansieres, udvikles og uddannes i brugen af ikke-dyrebaseret alternativer på tværs af agenturets biomedicinske forskningsportefølje, samt gøre metoderne nemmere tilgængelige for forskere. NIH vil også offentliggøre årlige rapporter om fremgangen og forskningsudgifterne.

I Juli 2025 annoncerede Nicole Kleinstreuer, vicedirektør for programkoordinering, planlægning og strategiske initiativer i NIH, i et interview, at NIH ikke længere vil finansiere forsøg der udelukkende er baseret på dyremodeller, men i stedet fremme videnskab, der direkte gavner menneskers sundhed ved at gøre forskning mere human og menneskelig relevant, hvilket vil redde millioner af dyr og menneskers liv. Og at de tilmed helt vil udfase alle forsøg på katte og hunde.

NIH selv har udtalt at;"...dyremodeller giver ofte ikke gode måder at efterligne sygdom, eller forudsige hvordan lægemidler vil virke på mennesker...", samt indrømmet at resultaterne fra 90% af grundforskning ikke fører til behandling af mennesker, og at 95% af lægemidler svigter når de overføres til mennesker, og de er langt fra de eneste der arbejder i industrien, som er kommet frem til samme konklusion. I følge de nyeste studier fra Biotechnology Innovation Organisation (verdens største brancheforening, der repræsenterer bioteknologivirksomheder, akademiske institutioner, statslige bioteknologicentre og relaterede organisationer i hele USA og i mere end 30 andre nationer), der ligger tallet faktisk på over 92% - lægemidler har den laveste succesrate (på kun 4%)

FDA (Food and Drug Administration)
Der fungerer som en mix af Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen gør i Danmark, annoncerede på samme tidspunkt planerne om et nyt initiativ, der også har til formål at erstatte dyreforsøg i udviklingen af bl.a. lægemidler, med moderne alternativer, der skal reducere bruge af forsøgsdyr, samt arbejde bedre på tværs af andre lande. De vedkender at hensigten er at forbedre lægemiddelsikkerheden og fremskynde evalueringsprocessen, og at det tilmed vil sænke forsknings- og udviklingsomkostningerne, og i sidste ende, også priserne på lægemidler. FDA vil også arbejde tæt med andre relevante agenturer, som NIH, og planen er at bl.a. lave en offentlig workshop senere i år, hvor der skal udarbejdes en køreplan for ovenstående.

Helt tilbage i 2004 der anslog FDA også at 92% af de lægemidler der består de prækliniske tests, ikke når markedet pga. ineffektivitet og sikkerhedsproblemer.

EPA (Enviromental Protection Agency)
Der fungerer ligesom Miljøstyrelsen i Danmark. De bruger bl.a. forsøgsdyr i toksikologiske sikkerhedstests af forskellige kemikalier, som pesticider og andre industrielle kemikalier - annoncerede også i april, at de vil genoptage planen, der blev sat i værk i 2019 under Trump, men som desværre blev sat en stopklods for af Joe Biden, om at udfase dyreforsøg. Planen var i første omgang at reducere anvendelsen af forsøgsdyr med 30% inden 2025, og gøre en ende på alle tests af kemikalier på dyr inden 2035. Det er ikke muligt at nå 2025 målet, men der skal nu arbejdes videre på udfasningen. Planen er også, at nogle af dyrene skal kunne adopteres, i stedet for at blive aflivet. Initiativet kom bl.a. på baggrund af et pres fra kemikalieindustrien, der længe har klaget over at dyreforsøg er mere omkostningsfulde og tidskrævende, end de dyrefri alternativer.

Holland
I 2024 afsatte Hollandske Nationale Vækstfond (NGF) 124,5 millioner euro til et nyt center for dyrefri biomedicinsk forskning og Det hollandske Repræsentanternes Hus annoncerede i 2025 at de har stemt for at afslutte den offentlige finansiering til abeeksperimenter på landets største primatlaboratorium, Biomedical Primate Research Centre (BPRC), inden for fem år. Fra 2030 må alle offentlige midler også kun anvendes til dyrefri forskningsmetoder.

En stigende andel af BPRC's offentlige midler vil blive afsat til dyrefrie metoder hvert år, og mindre til dyreforsøg: I 2025 vil der blive afsat 2.5 mio. euro, i 2026 4,5 mio. euro, og inden 2030 vil 12.5 mio. euro blive brugt udelukkende i ikke-dyreforskning. Efter 2030 kan abeeksperimenter på BPRC kun finansieres med ikke-offentlige midler.

Canada
I Canada blev lovforslag S-5 vedtaget i 2023, der bl.a. har til hensigt at stoppe alle toksikologiske forsøg med dyr inden 2035.

Storbritannien
Den 17. januar 2025 fremsatte parlamentsmedlem Steve Race et lovforslag i det britiske Parlament, der opfordrer til en udfasning af dyreforsøg i medicinsk forskning i løbet af det næste årti. Andenbehandling af lovforslaget vil finde sted den 11. juli 2025.

I juni 2025 blev der debatteret en udfasning af dyreforsøg på det medicinske område i Det Britiske Parlament, hvor flere parlamentsmedlemmer stod sammen og opfordrede bl.a. til at der bliver lavet en klar tidsplan for udfasning af dyreforsøg, og en investering i alternativerne.

19. Oprettelse af et Dyrevelfærdsministerie

Det er helt absurd, at selv om der eksisterer flere dyr i Danmark end mennesker, så er der intet ministerie til for dem. Det er tydeligt, når man ser på hvor dårlig at velfærden står til på området for stort set alle dyrene, at der er hårdt brug for det.

Selv om flere andre lande har særskilte enheder eller ministre der varetager dyrenes interesser, så har ingen et selvstændigt Dyrevelfærdsministerie, end ikke alle partier har en dyrevelfærdsordfører i Danmark.

Danmark har derfor nu en unik mulighed for at gå forrest og blive foregangsland for dyrevelfærd, og dermed sikre at dyrenes interesser kommer i første række. Det vil være løsningen bl.a. på de mange interessekonflikter der underminerer området, og bedre sikre behandling af sager hvor loven ikke er tilstrækkelig eller overtrædes.

Opbygning, organisering og struktur.

Der bør oprettes en enhed for hver gruppering af dyr (landbrugsdyr, fiskeri, forsøgsdyr, brugsdyr og vilde dyr).

Ministeriet kan så tværarbejde med de andre ministerier, alt efter hvilke dyr det omhandler. Fx.
- Fødevareministeriet og Justitsministeriet mht. fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Miljøministeriet, Justitsministeriet og Uddannelses og Forskning mht. forsøgsdyrene.

- Miljøministeriet og justitsministeriet mht. vilde dyr samt brugsdyr (kæledyr og zoo).

Bestyrelsen for hver myndighed (der varetager hver gruppe af dyr) skal bestå af en bred og kompetent vifte af bl.a.:

- Jurister (der har erfaring med Dyrevelfærdsloven & Dyreforsøgsloven - samarbejde med Justitsministeriet)

- Ombudsmand (der tager sig af klagesager mm.)

- Forskere (for hvor det er relevant - både fra universiteter og private)

- Dyrevelfærdseksperter, etikere og NGO-repræsentanter, der har viden om de forskellige grupper af dyr som bl.a. Forsøgsdyrenes Værn, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Anima, Dyreværnet, FOA, Kattens Værn, Inges Kattehjem, Hestens Værn, World Wildlife Fund Danmark, DOSO/Dyrenes Venner, Dyrefondet, Det Dyreetiske Råd (måske) mf.

Specifikt for forsøgsdyrene

Dyreforsøgsområdet er i dag stærkt underprioriteret - godkendelserne af ansøgninger er i min optik præget af bestyrelsesmedlemmer med interessekonflikter, tilsynet med dyrene er svagt, der mangler mere gennemsigtighed, anvendelsen af de 3R´er er for slapt og der mangler et langt større engagement iht. en udfasning. Det vil derfor gavne området markant at lade det ligge under et Dyrevelfærdsministerie.

Grundlæggende så kan man overføre det meste af det allerede opbyggede til det nye ministerie, dog med ændringer og opgraderinger.

- Samarbejde med andre ministerier:

Uddannelses og Forskning ministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet og EU (da alle områder har med dyreforsøgsområdet at gøre)