Dyreforsøgsstatistikken
Danmark
2023
Herunder finder I en gennemgang af statistikken for 2023
I 2023 blev det anvendt 204.099 forsøgsdyr i Danmark, for første gang.
- 3.743 dyr blev genbrugt i mere end 1 forsøg.
Yderligere, så blev 5.060 dyr brugt til "skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændrede dyr", men de blev ikke anvendt i direkte forsøg. De tæller separat med i statistikken, da de har jo været udsat for et forsøg, i og med at de er blevet genetisk ændret, men ikke været udsat for det forsøg, som de var tiltænkt at skulle kunne indgå i.
Så det totale antal af forsøgsdyr er; 207.842 inc. genbrugsdyrene, og 212.902 inc. dyr brugt til "skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændrede dyr", - men minus mørketallet, så reelt er antallet ca. dobbelt så højt.
𝐋𝐨𝐯𝐤𝐫𝐚𝐯 𝐨𝐦 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠
Der lå et EU lovkrav bag anvendes af 10.690 ud af de 207.842.
Belastningsgraderne
De forsøg, som dyrene udsættes for, påfører dem forskellige grader af smerte. Det er selvfølgelig dem der udfører forsøgene, der mere eller mindre bestemmer hvilken grad de mener at det er. Der blev for 2023 indberettet:
- Milde (op til og inklusiv): 91.780
- Moderate: 10.4135
- Svære: 3.078
- Dødelige: 8.849
Total: 207.842
𝐅𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫 𝐝𝐞𝐫 𝐛𝐥𝐞𝐯 𝐚𝐧𝐯𝐞𝐧𝐝𝐭 𝐟𝐥𝐞𝐬𝐭 𝐚𝐟 - inc. genbrugsdyrene
- Mus: 138.861
- Rotter: 23.574
- Grise: 12.997
𝐏𝐫𝐨𝐣𝐞𝐤𝐭𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐯𝐝𝐞 𝐢𝐧𝐝𝐟𝐥𝐲𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐩𝐚̊ 𝐚𝐧𝐭𝐚𝐥𝐥𝐞𝐭
Man kan se en stigning i antallet af hunde, der i 2022 lå på 237, og i 2023 ligger på 473 - begge inc. genbrugsdyrene. Det mest sørgelige er, at Dyreforsøgstilsynet melder ud, at det antal forventes at fortsætte med at stige!
I 2022 blev der anvendt 23.698 grise, det antal er faldet markant i 2023, til 12.846, men det er kun fordi at et større forsøg, der omhandler transport af grise, er blev afsluttet. Det er dog ikke ensbetydende med, at antallet af grise fremover vil falde.
Den markante stigning i antallet af kvæg skyldes et større forskningsprojekt til udvikling af screeningsværktøjer til forekomst af tidlig sygdomme.
Min konklusion
Der er sket et fald i antallet siden 2022, men kigger vi tilbage til 2014, så lå antallet også langt nede der, så faldet afspejler ikke nødvendigvis en forbedring på området.
Spørgsmålet er også, hvor mange forsøg har danske virksomheder i løbet af årene rykket til udlandet. For de forsøg tæller nemlig ikke med i den danske statistik. Det er billigere at lave forsøg i bl.a. Kina, og derfor mere attraktivt. Kina´s ringe dyrevelfærdslovgivning gør det også muligt at lave forsøg, som ikke ville være lovlige at udføre i Danmark...
Projekter kommer og går, og da flere virksomheder, som Novo Nordisk, også har meldt ud, at antallet formentlig fortsat vil stige hos dem, da de hele tiden udvider, så er der intet der tyder på, at på trods af at Danmark er forpligtet overfor EU iht. at udfase alle dyreforsøg, at det kommer til at ske i den nærmeste fremtid, med mindre at regeringen tager sig sammen og får strammet gevaldig op på dette område!
Men med en Fødevareminister, Jacob Jensen, der dårlig nok ved hvad et dyreforsøg er, og som generelt virker til at have hovedet begravet godt ned i sandet, så ser det rigtig sort ud for forsøgsdyrene (og generelt for alle dyrene i Danmark!)
Kilder; Dyreforsøgstilsynet - https://dyreforsoegstilsynet.dk/indberetning/statistik/2023
Opslag om statistikken på Facebooksiden
- https://www.facebook.com/share/1R8bWJkT4j/
