Hvem har ansvaret for dyreforsøgsområdet i Danmark?
Dyreforsøgstilsynet, Danmarks 3R-Center, NATUD og Ministeriet for dyrevelfærd og natur
Dyreforsøgstilsynet
Dyreforsøgstilsynet består af et sekretariat og Rådet for Dyreforsøg. De behandler ansøgninger om dyreforsøg, foretager inspektioner af alle dyreforsøgsfaciliteter, samt rådgiver om opstaldning og brug af forsøgsdyr og om forsøgsdyrslovgivningen.
På deres hjemmeside kan man bl.a. finde skriv om lovgivning på området, dyreforsøgsstatistikker, om udvalget, årlige inspektioner, alternativer til dyreforsøg, ansøgningsskemaer (AIRD), arrangementer, vejledninger, en liste med offentliggjorte tilladelser hvori man kan læse de overordnede detaljer for hvert godkendt forsøg som; formål, hvilke dyrearter og antal der anvendes, belastningsgrader, aflivningsmetoder etc., men ikke hvem det står bag forsøget, da det er hemmeligt. Det offentlige går tydeligvis mere op i at beskytte dyremishandlerne end dyrene.
Rådet for Dyreforsøg
Rådet vurderer ansøgninger om at udføre dyreforsøg. De tager stilling til om de kan imødekommes, eller om de skal uddybes eller ændres, inden der træffes en afgørelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme den udslagsgivende.
Rådet består pt. af en formand, og yderligere 10 repræsentanter fra forskellige fagområder. De er valgt efter udtale fra diverse organisationer/foreninger.
Medlemmerne er udpeget af Fødevareministeren for en 4 årig periode, men flere har siddet der længere.
Danmarks 3R-Center & NATUD
NATUD, det nationalt udvalg på området (Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer), blev oprettet i 2010, på baggrund af Europa-Parlamentets beslutning om at alle medlemsstaterne skulle oprette et nationalt udvalg for beskyttelse af dyr der anvendes til videnskabelige formål, som følge af Directive 2010/63/EU., og er dermed en lovpligtig enhed.
Danmarks 3R-Center blev oprettet i 2013 af fødevareministeren, i et samarbejde med tre medicinalvirksomheder og tre dyreværnsorganisationer. Før da havde vi DACOPA "Danish Consensus Platform for Alternatives to Animal Experiments”, som blev oprettet i 2005, og som skulle have fungeret på samme måde som 3R-Centret, men da det ikke fik tilført nogle økonomiske midler, udover til sekretariatet, så skete der ingenting. Det fik også stærk kritik fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse - læs; her, her og her. 3R-Centret er et frivilligt tiltag, men mange andre europæiske lande og EU-medlemslande har dog også et 3R-Center, så det er ikke unikt for Danmark, at have oprettet et.
3R navnet kommer af de engelske udtryk;
- 𝘙𝘦𝘱𝘭𝘢𝘤𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘦𝘳𝘴𝘵𝘢𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨 - af dyreforsøg med dyrefrie alternativer)
- 𝘙𝘦𝘥𝘶𝘤𝘵𝘪𝘰𝘯 (𝘳𝘦𝘥𝘶𝘬𝘵𝘪𝘰𝘯 - i antallet af forsøgsdyr)
- 𝘙𝘦𝘧𝘪𝘯𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘧𝘰𝘳𝘧𝘪𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦 - forbedre forholdene for forsøgsdyrene)
3R-Centret og NATUD laver egentlig lidt de samme ting, men er alligevel forskellige.
3R-Centret er et videns- og formidlingscenter på dyreforsøgsområdet. Deres opgaver består i at sætte fokus på alternativer til dyreforsøg, og at skabe bedre forhold for forsøgsdyrene, hvilket de bl.a. gør ved at netværke, formidle til industrien og den danske befolkning, lave årlige symposiums, give forskningsstøtte mm. Deres (nye) vision er en fremtid uden dyreforsøg, som de gerne vil opnå ved at arbejde for en omstilling fra forsøgsdyr til dyrefri metoder.
NATUD´s hovedopgave er at rådgive myndigheder som Dyreforsøgstilsynet og dyrevelfærdsorganer i bl.a. erhvervelse, opdræt, opstaldning, pasning og anvendelse af dyr til forsøg, sikre udveksling af bedste praksis for at fremme anvendelsen af principperne om de 3R'er, samt rådgive Rådet for Dyreforsøg.
Bestyrelsen er udpeget af Fødevareministeren, og er den samme i udvalget i 3R-Centret.
Finansiering af området
3R-Centeret modtager årligt 1.5 mio. der fordeles ud til forskningsprojekter mhp. at forbedre dyreforsøgsområdet (det samme beløb der har været givet siden 2014), og ca. 1 mio. til drift af 3R-Centeret (dog siden nedskaleringen af centret, så er de 1 mio. sparet væk). Centeret bliver også økonomisk støttet af eksterne interessenter som består af; DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Lundbeck og Novo Nordisk) til drift af centeret.
Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol.
Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.
Ministeriet for dyrevelfærd og natur
Dyreforsøgsområdet længe ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, men efter den nye regering blev dannet i 2026, så flyttede Dyreforsøgstilsynet med over til den nye Ministerie for dyrevelfærd og natur, hvilket potentielt kan få en effekt på området. Kontrol og straffesager vil blive varetaget af Justitsministeriet. Dvs. at Dyreforsøgstilsynet vil blive delt op.
Mine tanker
Problemet med det her område er bl.a. at vi for det første står med et udvalg i Rådet for Dyreforsøg og bestyrelse i Danmarks 3R-Center/NATUD, hvoraf størstedelen af dem enten selv profiterer af, eller arbejder direkte eller indirekte med, dyreforsøg, hvilket i min optik bl.a. risikerer at skabe en interessekonflikt, og manglende villighed til en total afvikling. Der skaber en kæmpe uligevægt, og det kan næppe kaldes for fair demokratiske udvalg. Der mangler medlemmer som ingen andel har i dyreforsøg, og som har indgående viden iht. de dyrefrie alternativer. Vi ved også, at de fleste ansøgninger om dyreforsøg godkendes, og det virker heller ikke til at man har presset nok på for at få flere midler tilført fra det offentlige. Der er derfor hårdt brug for en stor omstrukturering af hele området, og hvis bestyrelsesmedlemmerne ikke evner, eller er villige, at løfte opgaven, så bør de omgående udskiftes. Der er ikke plads til stagnation.
For det andet, så står vi med et stærkt økonomisk udsultet område, der gør det næsten umuligt at skabe de nødvendige ændringer.
Siden 1970 har der kun været en nedgang på ca. 35% i antallet af anvende forsøgsdyr i Danmark, på trods af at vi har rykket os milevidt teknologisk siden da.
Udover det, så har det siden 2013 været Danmarks 3R-Centers opgave at forbedre forholdene for forsøgsdyrene igennem principperne; Reduction, Refinement og Replacement, men jeg ser desværre ingen forbedring her, tværtimod! Antallet af forsøgsdyr der bliver brugt årligt er ikke faldet nævneværdigt siden da, og antallet af forsøgsdyr anvendt i "milde" forsøg er gået markant ned med årene, og for "Non-recovery" er antallet faktisk faldet med over 50%. Altså de 2 niveauer hvor dyrene i teorien bliver udsat for mindst belastning. Imens er antallet af dyr, der blev udsat for "moderat" steget markant med årene, og for "svær/alvorlig" er antallet basically status quo.
Den manglende nedgang handler i min optik derfor ikke om mangel på kunnen, men langt mere om mangel på villighed, hele vejen rundt...
