De genetisk ændret forsøgsdyr i dyreforsøgsstatistikken 2024

Det er blevet meget populært at anvende genmanipulation ifm. forskning, også når det kommer til dyreforsøg

𝐈𝐧𝐭𝐫𝐨

Forskere bruger det som påskud, at indsætte menneskelige gener i et dyregenom, for at gøre dem mere lig os, for mere effektivt at bl.a. kunne studere menneskelige sygdomme.

Men uanset hvor meget dyrenes gener manipuleres med, så løser det ikke problematikken med, at vi forbliver alt for forskellige til at, resultaterne fra de forsøg kan overføres succesfuldt til mennesker.

Dyrene påvirkes bl.a. af deres egne fysiologiske mekanismer. Deres stofskifte, immunforsvar, hormonsystem mm. er forskellige fra menneskets. Selv når vi ændrer et eller flere gener - der også ofte ændrer andre signalveje - så ændrer det ikke på det faktum, at en mus stadig er en mus i alle andre aspekter, og ikke et lille menneske.

Mus er f.eks. 3.000 gange mindre end et menneske, og deres stofskifte er 7 gange hurtigere end vores. Dvs. at den måde de ældes på, påvirkes af kemiske stoffer og hele deres immunforsvar, fungerer meget anderledes. Mus adskiller sig også fra mennesker iht. hvilke gener der bliver tændt og slukket, og i tidspunktet og varigheden af genekspression, når det kommer til inflammatoriske tilstande.

Forholdene, som dyrene lever under i laboratorierne, forårsager også automatisk ændringer i neurokemi, genetisk ekspression og nerveregenerering hos mange af dyrene.

Stress og støjniveauer i laboratorier er bevist at beskadige blodkar hos nogle dyr, selv den type gulvbelægning, som dyrene testes på i forsøg, kan påvirke resultatet. Samme art af 2 mus, fra samme avler, i samme miljø, vil dermed give forskellige resultater.

Udover den forskningsmæssige problematik, så er der også den etiske del. Dyrenes udsættes ofte for grusomme forsøg, og mange liv går spildt på avl af genetisk ændret dyr. Langt fra alle får den ønskede genotype. Nogle bruges kun til avl, og mange aflives uden at komme til at indgå i egentlige forsøg. Det skaber et system, hvor dyr masseproduceres rutinemæssigt til potentiel fremtidig brug – men uden garanti for en videnskabelig gevinst.

End ikke mennesker reagerer 100% ens, så hvordan skal vi kunne bruge dyrene, der ligner også endnu mindre, end vi ligner os selv!?

Det var lige en kort into.

𝐃𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐬𝐭𝐚𝐭𝐢𝐬𝐭𝐢𝐤𝐤𝐞𝐧 𝟐𝟎𝟐4

Dyreforsøgstilsynets rapport over dyreforsøgsstatistikken fra 2024 blev offentliggjort i sidste mdr. Jeg har skrevet om den i 2 tidligere opslag.

• Dyreforsøgsstistikken 2024, oversigt.

• Hvilke dyrearter blev brugt/genbrugt.

Herunder kan I se en oversigt med de genetisk ændret dyr der blev brugt i forsøg i 2024

- Dyr brugt til skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændret dyr - minus genbrugsdyrene

(Dyr, der indgår i kategorien "skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændrede dyr", anvendes til at etablere og opretholde genetisk ændret linjer. Formålet med disse linjer er at muliggøre fremtidige forsøg. Dyrene der er opgjort i denne rapport har ikke indgået i yderligere eksperimentelle forsøg det år de er registret herunder, og tæller derfor separat med i statistikken. Men da de har været genetisk ændret, så skal de registreres. De kan dog godt blive brugt i eksperimentelle forsøg året efter fx., og hvis de gør, så vil de ende op i kategorien; "brug af dyr efter genetisk status". Mange af dem aflives, uden at komme til at indgå i yderligere eksperimenter, enten fordi de er blevet for gamle til avl, fødes med den forkerte genotype eller er produceret i overskud.)

* 𝐌𝐮𝐬: 609

* 𝐑𝐨𝐭𝐭𝐞𝐫: 0

* 𝐆𝐫𝐢𝐬𝐞: 0

* 𝐙𝐞𝐛𝐫𝐚𝐟𝐢𝐬𝐤: 530

 𝐓𝐨𝐭𝐚𝐥: 1.139

- Genbrugsdyrene, for dyr brugt til skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændret dyr

* 𝐌𝐮𝐬: 528

 𝐓𝐨𝐭𝐚𝐥: 528

- Brug af dyr efter genetisk status - inc. genbrugsdyrene

(Dyrene er genetisk ændret. Fænotype er, hvordan genetikken kommer til udtryk i praksis/resultatet fx. sygdomme, adfærd o.lign.

- Dem 𝘮𝘦𝘥 𝘴𝘬𝘢𝘥𝘦𝘭𝘪𝘨 𝘧æ𝘯𝘰𝘵𝘺𝘱𝘦 har fået påført sig sygdom igennem genetisk ændring, der fx. kan give kræft, neurologiske lidelser, kroniske smerter, nedsat immunforsvar, misdannelser, stofskiftesygdomme o.lign., som gør at dyret lider.

- Dem 𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘴𝘬𝘢𝘥𝘦𝘭𝘪𝘨 𝘧æ𝘯𝘰𝘵𝘺𝘱𝘦 lider ikke under den genetiske ændring, men bærer den stadig. Fx. kan en mus få indsat et gen der får bestemte celler til at lyse grønt, eller fået fjernet et gen, uden helbredsmæssige konsekvenser, eller et avlsdyr kan bære en sygdomsmodel, men ikke selv udvikle sygdom.)

* Ikke genetisk ændret: 135.951

* Genetisk ændret uden skadelig fænotype: 33.619

* Genetisk ændret med skadelig fænotype: 9.658

 𝐓𝐨𝐭𝐚𝐥l: 179.228

I et af de næste opslag om dyreforsøgsstatistikken, vil jeg gå i dybden med hvor meget smerte, lidelsen og angst, som forsøgsdyrene i Danmark blev udsat for i 2024.

Hvad mener I om stigningen i brug af genmanipulation?...

Se opslaget på Facebook