top of page

Dansk militær skyder på grise - men nu træder kadavere til, som delvis erstatning

  • 17. nov. 2024
  • 4 min læsning

I 2021 skrev jeg om det danske militær, der skyder og opererer på levende grise i forbindelse med kamptræning.


Det sker i forbindelse med uddannelse af det militære sundhedsfaglige og sanitetsfaglige personel, der skal udføre kirurgisk behandling af sårede med kampskader.


𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐨𝐫𝐞𝐠𝐚̊𝐫 𝐝𝐞𝐭?

Grisene bliver leveret fra landbrugssektoren og forsøgsstalde. De bliver bedøvet og efterfølgende påført skudsår, eller rammes af fragmenter fra sprængninger, og derefter forsøgt lappede sammen igen. Alle forsøgsdyr bliver aflivet umiddelbart efter uddannelsesaktiviteten, der er dog rapporteret op til 8 timers lange operationer imens dyrene stadig var i live.


I følge PETA bliver grisene også påført øjenskader, får punkteret lunger, amputeret lemmer, påført luftvejsskader mm.


Britisk militær har også i mange år sendt militærlæger til Danmark for at træne 2 gange om året, da denne praksis blev ulovlig i 1998 i England - den bliver kaldt for; 𝘖𝘱𝘦𝘳𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘋𝘢𝘯𝘪𝘴𝘩 𝘉𝘢𝘤𝘰𝘯 - hvilket jeg personligt synes er både respektløst og frastødende at kalde det.


Jens Jacob Faurbye, overdyrlæge ved Forsvarets Sanitetskommando, udtaler dog til videnskab.dk, at der pt. ikke er deltagelse af britisk militær i øvelserne i Danmark, men at der i princippet ingen hindring er for den slags fælles samarbejde ude i fremtiden.


Denne øvelse har i mange år været stærkt kritiseret af flere dyreretsorganisationer. PETA lavede bl.a. en stor underskriftsindsamling for flere år siden, henvendt til vores dengang Forsvarsminister, Trine Bramsen, med en anmodning om øjeblikkeligt at stoppe dansk militærs LTT.


Jeg opgav i 2021 en liste over hvor mange grise der har været anvendt siden 2014 i forbindelse med LLT (Live Tissue Training) - og har nu været i kontakt med FKO (Forsvarskommandoen) igen, bl.a. for at få de nyeste tal, samt en udtalelse om hvad der er sket siden sidst på området iht. at erstatte grisene med nymoderne dyrefri alternativer.


𝐀𝐧𝐭𝐚𝐥 𝐠𝐫𝐢𝐬𝐞 𝐚𝐧𝐯𝐞𝐧𝐝𝐭 𝐢𝐟𝐦. 𝐋𝐓𝐓 𝐢 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤;

2014 = 50

2015 = 80

2016 = 110

2017 = 57

2018 = 30

2019 = 8

2020 = 13

2021 = 42

2022 = 58

2023 = 37

2024 = (opgøres og indberettes januar 2025)


Jeg har fået følgende forklaring på svingningen i tallene, som jeg har fået lov til at offentliggøre;

"𝘝𝘢𝘳𝘪𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘦𝘯 𝘪 𝘢𝘯𝘵𝘢𝘭𝘭𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘨𝘳𝘪𝘴𝘦𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘢̊𝘳𝘦𝘯𝘦 𝘴𝘬𝘺𝘭𝘥𝘦𝘴 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘬𝘦𝘭𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘧𝘢𝘬𝘵𝘰𝘳𝘦𝘳. 𝘌𝘬𝘴𝘦𝘮𝘱𝘦𝘭𝘷𝘪𝘴 𝘨𝘫𝘰𝘳𝘥𝘦 𝘯𝘦𝘥𝘭𝘶𝘬𝘯𝘪𝘯𝘨 𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘊-19, 𝘢𝘵 𝘢𝘯𝘵𝘢𝘭𝘭𝘦𝘵 𝘣𝘭𝘦𝘷 𝘭𝘢𝘷𝘦𝘳𝘦 𝘦𝘯𝘥 𝘯𝘰𝘳𝘮𝘢𝘭𝘵.

𝘈𝘯𝘵𝘢𝘭𝘭𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘨𝘳𝘪𝘴𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘪𝘯𝘥𝘵𝘪𝘭 𝘯𝘶 𝘢𝘧𝘴𝘱𝘦𝘫𝘭𝘦𝘵 (𝘰𝘨 𝘷𝘪𝘭 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘢𝘧𝘴𝘱𝘦𝘫𝘭𝘦) 𝘥𝘦𝘵 𝘶𝘥𝘥𝘢𝘯𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦𝘴𝘮æ𝘴𝘴𝘪𝘨𝘦 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷 𝘪 𝘍𝘰𝘳𝘴𝘷𝘢𝘳𝘦𝘵. 𝘋𝘦𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘶𝘥𝘦𝘭𝘶𝘬𝘬𝘦𝘴, 𝘢𝘵 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘷𝘪𝘭 𝘴𝘵𝘪𝘨𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘮𝘦𝘭𝘭𝘦𝘮𝘭𝘢𝘯𝘨 𝘰𝘨 𝘭𝘢𝘯𝘨 𝘴𝘪𝘨𝘵, 𝘥𝘢 𝘍𝘰𝘳𝘴𝘷𝘢𝘳𝘦𝘵 𝘪 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘵𝘪𝘥𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳𝘷𝘦𝘯𝘵𝘦𝘴 𝘢𝘵 ø𝘨𝘦 𝘢𝘯𝘵𝘢𝘭𝘭𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘮𝘦𝘥𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘳𝘦, 𝘥𝘦𝘳 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘨𝘦𝘯𝘯𝘦𝘮𝘨𝘢̊ 𝘶𝘥𝘥𝘢𝘯𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦."


𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐦𝐞𝐝 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐝𝐞 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐫𝐢 𝐚𝐥𝐭𝐞𝐫𝐧𝐚𝐭𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐢 𝐦𝐢𝐥𝐢𝐭æ𝐫𝐞𝐭?

Forsvaret er, ligesom resten af EU, også forpligtet til at arbejde ud fra de 3 R´er; Replacement (erstatning med dyrefri alternativer), Reduction (færre antal dyr) og Refinement (bedre velfærd for de dyr, der anvendes).


Iht. udviklingen indenfor simulationsmuligheder, så har Forsvaret for nyligt set nærmere på bl.a. virtual reality, samt indledt samarbejde med civile aktører på simulationsområdet, hvor

relevante faggrupper kan uddannes med avanceret simulationsgrej, herunder dukker.


Man er også begyndt at anvende kirurgi på afdøde mennesker til træning af sundhedsfagligt personel. Denne metode vil blive forsøgt forbedret i 2025, hvor såkaldt ”perfunderede kadavere” skal afprøves som simulationsmodel.


Kort fortalt, så går metoden ud på at man tilslutter pumpe og slanger til kadaveret fra et menneske, som har doneret sin krop til videnskaben. Dernæst pumper man en kunstig væske ind i blodkarrene for at simulere den form for gennemstrømning, man normalt kun ser i de levende. Med et perfunderet kadaver bløder karrene, når man skærer hul på dem. Det gør det mere realistisk at operere, når blodkarrene er fyldte og under tryk, i forhold til hvis de er kollapsede og tomme.


Cara Swain, læge i den britiske flåde Royal Navy, udtaler bl.a. til Videnskab;

»𝘐 𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘥𝘦 𝘭𝘢𝘯𝘥𝘦, 𝘫𝘦𝘨 𝘰𝘣𝘴𝘦𝘳𝘷𝘦𝘳𝘦𝘥𝘦, 𝘩𝘢𝘳 𝘥𝘦 𝘳𝘦𝘥𝘶𝘤𝘦𝘳𝘦𝘵 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘵𝘳æ𝘯𝘪𝘯𝘨 𝘱𝘢̊ 𝘭𝘦𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘥𝘺𝘳 𝘮𝘦𝘥 𝘵𝘰 𝘵𝘳𝘦𝘥𝘫𝘦𝘥𝘦𝘭𝘦 - d𝘦 𝘱𝘭𝘦𝘫𝘦𝘥𝘦 𝘢𝘵 𝘵𝘳æ𝘯𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘭𝘦𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘥𝘺𝘳 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘵𝘳𝘦 𝘥𝘢𝘨𝘦. 𝘕𝘶 𝘨ø𝘳 𝘥𝘦 𝘥𝘦𝘵 𝘬𝘶𝘯 𝘦́𝘯 𝘥𝘢𝘨, 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘪 𝘥𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘧𝘶𝘯𝘥𝘦𝘵 𝘶𝘥 𝘢𝘧, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘣𝘦𝘥𝘳𝘦 𝘢𝘵 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦 𝘥𝘦 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘥𝘢𝘨𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘢𝘵 𝘵𝘳æ𝘯𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘦𝘵 𝘱𝘦𝘳𝘧𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳𝘦𝘵 𝘬𝘢𝘥𝘢𝘷𝘦𝘳.«


𝐌𝐡𝐭. 𝐚𝐟𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐞𝐧𝐞


Jeg har fået følgende udtalelser fra FKO;

"Brug af grise til undervisning betragtes stadig som øverste trin på ”simulationsstigen” i Forsvaret. Langt størsteparten af de ansatte i Forsvaret kommer dog ikke til at opleve dette trin, men træner sundhedsfaglige færdigheder på andre måder. Den lægefaglige vurdering er, at diverse dyrefri simulationsmodeller, kan tjene til at forbedre uddannelsen af sundhedsfagligt personel i Forsvaret og på den måde bidrage til at reducere antallet af grise som anvendes til uddannelse."


Forsvaret skriver dog samtidig til mig, at de ikke mener at nuværende dyrefri alternativer kan fuldt ud erstatte brugen af grise til undervisning, men at udviklingen følges, at Forsvaret følger principperne om 3R automatisk, og at den dag de mener, at det er muligt fuldstændigt at erstatte grise med dyrefri alternativer, så vil Forsvaret gøre det.


FKO slutter dog af med at skrive til mig at;

"𝘋𝘦𝘳 𝘦𝘳 𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘬𝘰𝘯𝘬𝘳𝘦𝘵 𝘵𝘪𝘥𝘴𝘩𝘰𝘳𝘪𝘴𝘰𝘯𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘯𝘢̊𝘳 𝘍𝘰𝘳𝘴𝘷𝘢𝘳𝘦𝘵 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘭æ𝘯𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘢𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘨𝘳𝘪𝘴𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘶𝘥𝘥𝘢𝘯𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦."


Grise er intelligente følsomme væsner der på ingen måde fortjener denne barbariske og unødvendige behandling. Og udover den etiske del, så er grise og mennesker også anatomisk alt for forskellig til at man kan succesfuldt nok overføre skaderne og måden at behandle og operere på. Det er derfor heller ikke er den mest optimale måde at uddanne militærlægerne på.


Det er dog rigtig godt at se der endelig er ved at ske en positiv fremgang her, og det bliver interessant at se hvordan de nye tiltag vil påvirke antallet af grise over de næste år - der er dog allerede flere fremragende alternativer, som militæret i de fleste andre NATO lande også anvender, så det ér muligt at skåne grisenes liv.




Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

  • Facebook Gruppen
© Copyright 2016-2026
bottom of page