top of page

Ild-hestens år, 2026 - og hesten som forsøgsdyr

  • 17. feb.
  • 2 min læsning

I dag træder vi ind i ild-hestens år.


Vi går fra slangens år, der var et år der for mange af os handlede om at se indad, reflektere og i sidste ende smide det væk, der ikke længere var brugbart, og som holde os tilbage i livet.

Hvor slangen handlede mere om det indre arbejde, der repræsenterer hesten bevægelse, kropsliggørelse, frihed, fysisk styrke og at tage afstemte handlinger.


𝐌𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐈, 𝐚𝐭 𝐡𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐟𝐚𝐤𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐨𝐠𝐬𝐚̊ 𝐮𝐝𝐧𝐲𝐭𝐭𝐞𝐬 𝐬𝐨𝐦 𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫?

I 2022, blev der anvendt 5.098 heste, æsler og krydsninger, en stigning på 5% ift. året før.

I Danmark lå antallet på 41 i 2022, og 33 i 2023.


De bliver ofte udnyttet for at udvinde antiserum. Hestene kan bl.a. immuniseres med et giftstof eller en mikrobe, og derefter tappes for blod for at udvinde antistoffer.

Sidste år skrev jeg om de heste, der udnyttes på Island.


På 90 farme i Island befinder der sig over 4.000 semi-vilde hopper (tal fra 2024), der insemineres og tappes for blod hver uge i 2 måneder, for at udvinde fertilitetshormonet PMSG (Pregnant Mare Serum Gonadotropin), som bliver solgt til den islandske medicinalvirksomhed Ísteka, der sælger det videre til bl.a. svineproducenterne. Island er den største producent af PMSG i Europa


Hopperne udsættes for massiv stress og smerte under blodindsamlingsprocessen. De bliver udsat for spark og slag med piske, pinde, plastrør, jernstænger eller træbjælker, for at tvinge dem ind i bokse hvor de fastholdes, og en tyk nål indføres i halsen, som pumper blodet ud - læs mere i det forrige opslag.


Animal Welfare Foundation og Tierschutzbund Zürich oprettede en underskriftsindsamling sidste år, for at stoppe den grusomme udnyttelse af hestene, den fik næsten 17.000 signaturer - Anima har også oprettet en, som stadig kører.


𝐅𝐨𝐫𝐬ø𝐠 𝐩𝐚̊ 𝐡𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐢 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤

Inde på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside kan man se hvilke forsøg på heste der er givet tilladelse til. Mange omhandler blodtapning, men der er også flere der omhandler eksperimenter for hjerteflimmer mm.


Jeg har ikke gået dem alle igennem, søgesystemet er ufatteligt dårligt, men udvalgte et tilfældigt.


Sidste år blev der bl.a. givet tilladelse (nr. 2025-149981) til at anvende 50 heste i et forsøg det omhandler undersøgelse af hjerte-karsygdomme hos mennesker. Nogle af hestene får indopereret pacemakers, foretaget hjertebiopsier mm. Nogle af dem bliver aflivet, da der foretages en terminal open-chest mapping i - belastningsgraden blev vurderet til moderat. Man kan læse mere under kilder, og selv søge videre derinde efter flere forsøg.


𝐇𝐞𝐬𝐭𝐞𝐧𝐬 𝐚̊𝐫

Hesten år er et af de mest kraftfulde år i kinesisk astrologi. Den galoperer derud af, og symboliserer handling, men også teamwork og fællesskab, og det er lige præcis dét som dyrene har brug for, ikke kun forsøgsdyrene, men alle grupperinger af dyr.

Selv om vi lever i det 21. århundrede, og vi både ved og kan bedre, så gør vi desværre ofte det stik modsatte.


Dyrene har hårdt brug for at vi står sammen og kæmper for deres rettigheder, og støtter op om hinandens aktivisme, noget som ikke alle dyreretsforkæmper er lige gode til desværre - men sammen kunne vi stå enormt stærkt, med hver vores niche områder, og virkelig få sparket noget ordentlig dyrevelfærd på programmet!  


Så kom nu folkens, lad os sammen gøre 2026 til dyrenes år!  



Seneste blogindlæg

Se alle
Dyreforsøgsstatistikken for Danmark 2024

Dyreforsøgsstatistikken for 2024 er nu offentliggjort!   I 2024 blev der anvendt 177.202 forsøgsdyr, for første gang. Det er et faldt i 26.897 dyr, sammenlignet med 2023 . Og faktisk det laveste anta

 
 
 
Luk blodfarmene på island!

Smukke Island gemmer på en grim hemmelighed... På 90 farme i Island befinder der sig over 4.000 semi-vilde hopper (tal fra 2024), der insemineres og tappes for blod hver uge i 2 måneder, for at udvind

 
 
 
Dyreforsøgsstatistikken 2023

Så blev dyreforsøgsstatistikken for 2023 endelig offentliggjort! 𝐀𝐧𝐭𝐚𝐥𝐥𝐞𝐭 𝐚𝐟 𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫: I 2023 blev det anvendt...

 
 
 

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

  • Facebook Gruppen
© Copyright 2016-2026
bottom of page