top of page

Ny regering. Ny minister for natur og dyrevelfærd. Nyt håb for forsøgsdyrene?

  • 4. jun.
  • 3 min læsning

Kort tid efter at den nye regering blev dannet, så blev de nye ministerposter offentliggjort.


Jeg tænker at mange af jer, ligesom mig selv, har siddet på nåle for især at finde ud af hvem det ville overtage fødevareministerposten for Jacob Jensen, der har haft ansvaret siden december 2022, også for dyreforsøgsområdet.


Siden 14. december 2011 har Dyreforsøgstilsynet ligget under "Ministeret for fødevarer, landbrug og fiskeri", og blevet varetaget af "Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri". Før da lå det under Justitsministeriet.


Men nu kommer der andre boller på suppen, for "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri", der i sin nuværende form har eksisteret i næsten 30 år, bliver nu nedlagt, og opgaverne fordeles ud på 5 ministerområder.


Et af dem bliver det nye "Ministerie for natur og dyrevelfærd", der vil varetage de fleste af de opgaver som det gamle ministerie gjorde. Det betyder, at Christian Rabjerg Madsen (S) nu overtager pladsen for Jacob Jensen.


𝐃𝐯𝐬. 𝐚𝐭 𝐯𝐢 𝐄𝐍𝐃𝐄𝐋𝐈𝐆 𝐟𝐚̊𝐫 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐃𝐲𝐫𝐞𝐯𝐞𝐥𝐟æ𝐫𝐝𝐬𝐦𝐢𝐧𝐢𝐬𝐭𝐞𝐫!   

Det er en stor sejr for dyrene, og ikke et øjeblik for tidligt! Potentielt vil det på sigt kunne give velfærden for dyrene i industrien et stort og tiltrængt løft.


Vi er mange der i flere år har kæmpet for at få Jacob Jensen til at være sit ansvar voksent, men desværre uden held.


Det lykkes ham endda at forværre forholdene for forsøgsdyrene ved bl.a. først at stoppe statsstøtten til Danmarks 3R-Center, og dermed tvinge dem til at lukke, men da han blev konfronterede med løftet i "Fødevare- og veterinæraftale 2024-27", om at centret skulle videreføres, så blev det lavet om til en nedskalering i stedet.


Der blev heller ikke øremærket midler på Finansloven for 2026 til yderligere omstilling og investering i dyrefri forskning, på trods af EU´s henstilling til alle medlemslande om det sidste sommer.


𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐛𝐞𝐭𝐲𝐝𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫𝐞𝐧𝐞?

Jeg har gjort alt jeg kunne for at finde ud af om Dyreforsøgstilsynet kommer til at blive flyttet med over til de nye "Natur og dyrevelfærdsministerie", men ingen af dem jeg har haft kontakt med indtil videre, hvilket både gælder Socialdemokratiet, Fødevarestyrelsen, Grøn Trepart og et par andre politikere, ved det  


Jeg har selvfølgelig også kontaktet Dyreforsøgstilsynet og venter stadig på svar. Jeg har også skrevet, og endda forsøgte at ringe til Christian Rabjerg Madsen på hans arbejdstelefon, men han er selvfølgelig travlt optaget pt., så forventer ikke at han ringer tilbage.


Det jeg fik ud af flere af dem jeg talte med er at alting er ved at blive flyttet rundt, så der er kaos, og det måske først kommer på plads om nogle uger.


Jeg ville ikke vente så længe med at lave et opslag om det nye regeringsskifte, og selv om jeg er 98% sikker på at Dyreforsøgstilsynet kommer til at ligge under det nye ministerie, så kan jeg ikke melde det ud, når jeg ikke er 100% sikker.


De kunne måske finde på at flytte det til "Forsknings- uddannelse- og digitalisering ministeriet", og det kunne også have en fordel iht. udviklingen og implementeringen af alternativerne. Det burde også ligge der, når alle dyreforsøg er afviklet, men jeg tvivler på at det på nuværende tidspunkt ville komme dyrene til fordel.


Anyways, lige så snart at jeg ved mere, så melder jeg selvfølgelig ud om det  


𝐇𝐯𝐢𝐬 𝐂𝐡𝐫𝐢𝐬𝐭𝐢𝐚𝐧 𝐑𝐚𝐛𝐣𝐞𝐫𝐠 𝐌𝐚𝐝𝐬𝐞𝐧 𝐟𝐚̊𝐫 𝐚𝐧𝐬𝐯𝐚𝐫𝐞𝐭

Selv om jeg umiddelbart ikke kan se at han førhen skulle have haft nogen særlig interesse for dyrevelfærd, så er det alligevel mit håb at han vil vokse med opgaven og se det uetiske i at mishandle dyr i forsøg, og hæmskoen for den danske økonomis udvikling på forskningsområdet at fortsætte ned af den vej. Hvis han udnytter sin vædderenergi (det er da én ting vi har til fælles ), så er jeg dog sikker på, at han kan komme til at gøre en forskel på området.


Han kan i hvert fald se frem til jævnligt at høre fra mig, hvis han får rollen - forhåbentlig vil han være mere lydhør end Jacob


Det samme kan de nye dyrevelfærdsordfører, men mere om det i et af de næste opslag  


Hvad tænker I om den nye omvæltning..?  



Seneste blogindlæg

Se alle
Danmarks nye dyrevelfærdsordfører!

Dyrevelfærd har desværre aldrig stået særligt højt på programmet i dansk politik. Dansk Folkeparti var det første parti der fik en dyrevelfærdsordfører, og de har altid promoveret sig som at have dyre

 
 
 
Dyrenes valg 2026 - Giv forsøgsdyrene en stemme

FORSØGSDYRENE PÅ PROGRAMMET! Der er udskrevet valg, og flere politikere er under denne valgkampagne begyndt at tale mere om prioritering af dyrenes velfærd, men desværre, så er forsøgsdyrene en af de

 
 
 

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

  • Facebook Gruppen
© Copyright 2016-2026
bottom of page