Whisteblower afslører grusomme eksperimenter på aber på canadisk universitet
- 14. maj
- 4 min læsning
I 9 måneder, mellem 2024 og 2025, gik en aktivist fra Last Chance for Animals (LCA) undercover på York University i Canada som dyreforsøgsassistent, hvor han igennem videooptagelser og indsigt i journaler, afslørede de forfærdelige forhold, som makakaberne, der anvendes i neurovidenskabelig forskning på universitetet, lever under.
𝐇𝐚𝐧 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐝 𝟗 𝐦𝐚𝐤𝐚𝐤𝐚𝐛𝐞𝐫:
Hannah, Liesl, Mini-Sass, Olivia, Virginia, Do, Kenny, Bento og Magneto.
Flere af aberne har levet i dette helvede i næsten 20 år, hvilket ikke er ualmindelig for aber der udnyttes til forskning. I husker måske de stakkels kapucineraberne der blev brugt til forsøg i kælderen på Sct. Hans Hospital i Danmark? Flere af dem levede hele deres liv i små burer, nogle i op til 21 år, indtil de til sidst blev frigivet.
𝐃𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐛𝐥.𝐚. 𝐛𝐥𝐞𝐯𝐞𝐭 𝐫𝐚𝐩𝐩𝐨𝐫𝐭𝐞𝐫𝐞𝐭:
- Makakker, der lever i små, golde bure, er ude af stand til at udvise naturlig adfærd.
- Makakaber med synlige hjerneimplantater, hvoraf nogle var indkapslet i blod. Kenny blev set pille ved sit implantat og trak det til sidst ud, hvor der viste voldsomt infektion.
- Makaker udviser stereotyp adfærd: de går frem og tilbage i deres bur, svajer frem og tilbage, plejer sig for meget og hiver deres hår ud.
- Syv af de ni makakaber blev holdt alene.
- Alle makaker blev observeret med fastholdelseshalsbånd om halsen.
- Makakker kæmper med at synke deres mad og griber fat i deres fastholdelseshalsbånd i forsøg på det.
- Makakker, der lider af hårtab og/eller alopeci.
- Helbredsjournaler for hunmakaber, der har gennemgået flere øjenspiraloperationer.
- Liesl lider af betydeligt synstab efter operation.
- Vandbegrænsning, som en del af forskningskontrolparametrene. Den ledende primattekniker indrømmede, at de ikke mente, at makakerne fik nok vand til at forhindre dehydrering.
- Makaber drikker deres egen urin, sandsynligvis på grund af vandmangel.
- Liesl flygtede fra sit bur, efter at en medarbejder ikke havde låst hendes dør ordentligt. Medarbejderne indrømmede, at makakaber tidligere var flygtet fra deres bure, og at personalet ikke vidste, hvordan de skulle håndtere sådanne situationer.
- Olivia, en diabetisk makak, var under vandkontrol, selvom hun ikke var en del af nogen forskning.
Tilsammen har aberne gennemgået over 80 operationer. Flere af operationerne omfattede implantater af hovedstøtte og kammer; dura-skrabning og fjernelse af knogler; kraniotomier og øjenspiraler.
Sundhedsjournaler på aberne, der går tilbage til 2009, nævner adskillige helbredsproblemer, infektion og blødning i hoved- og øjenområdet ved implantaterne, samt 15 tilfælde af undsluppen makakaber, hvoraf nogle hændelser resulterede i skader på dyrene.
Både dyrlæger, samt en tidligere forsker i abeforsøg, nu dyrerettighedsforkæmper, udtaler sig stærkt kritisk overfor forholdene som aberne lever under, og forsøgene de udsættes for. De udtaler bl.a., at der ingen tvivl er om, at aberne fremviser tydelige tegn på stress, frustration, traumer, smerte og mangel på næring.
Det Investigative Journalism Bureau (IJB) udgav i april en artikel om efterforskning
I 2024, blev der anvendt 7.826 ikke-menneskelige primater i canadiske forskningslaboratorier, men da rapportering til CCAC er frivillig, så er det umuligt at fastslå hvor mange aber der rent faktisk er tale om. Antallet er steget siden 2020, som i mange andre lande.
𝐇𝐉Æ𝐋𝐏 𝐀𝐁𝐄𝐑𝐍𝐄 𝐏𝐀̊ 𝐘𝐎𝐑𝐊 𝐔𝐍𝐈𝐕𝐄𝐑𝐒𝐈𝐓𝐘
Den 13. februar 2026 indgav LCA en klage mod York University, til Canadian Council on Animal Care (CCAC), om at universitet har overtrådt flere retningslinjer for pleje af ikke-menneskelige primater. CCAC svarede, at de undersøger klagen.
LCA har også udarbejdet et skriv, som man kan signere og sende til York University, med opfordring til at stoppe alle forsøg på aber, samt at frigive de nuværende aberne til et reservat.
(Husk at signere i beskeden)
Den 15. maj vil der også foregå en demonstration mod universitet.
𝐇𝐕𝐎𝐑𝐅𝐎𝐑 𝐅𝐎𝐑𝐄𝐆𝐀̊𝐑 𝐃𝐘𝐑𝐄𝐅𝐎𝐑Ø𝐆 𝐒𝐓𝐀𝐃𝐈𝐆?
Mange undrer sig over hvorfor at disse dyreforsøg stadig foregår, når forskning viser, at resultaterne alligevel ikke kan overføres succesfuldt nok til mennesker, og at dyrene, udover de grusomme forsøg de slæbes igennem, heller ikke kan tilbydes et sufficient liv på laboratorierne.
Der er flere årsager til det, men som LCA bl.a. nævner, så er der mange penge i at lave dyreforsøg. De kommer bl.a. fra staten og gives igennem forskningsbevillinger, institutionel finansiering og industripartnerskaber for forskningscentre og universiteter. Center for Vision Research, som både Doug Crawford og Kohitij Kar er tilknyttet på York Universitetet, modtog over 100 mio. dollars i de første 7 driftsår, fra 2016 til 2023.
Som jeg har nævnt flere gange før herinde, så kan jeg anbefale at se det her interview om dyreforsøg med Ricky Gervais & Dr. Ray Greek, hvor det forklares ret godt hvorfor at de stadig foregår.
Vidste I, at danske forskere ofte bestiller forsøg på aber i udlandet (særligt asien), bl.a. pga. manglende specialiseret faciliteter i Danmark, men primært grundet de lavere omkostninger og lempet dyrevelfærdslovgivning på området i udlandet...?
Om makak-aber i dyreforsøgs-industrien
Kommentarer