Dyreforsøg op igennem tiden

Ordet "vivisektion" anvendes også i stedet for "dyreforsøg" - ordet er latinsk og stammer tilbage fra det 18. århundrede. Det er en kombination af ordene "vivus", der betyder "levende", og "sectio", det betyder "at skære", så; at skære i levende væv. Herinde anvendes begge betegnelser.

Diskussionen om det etiske, moralske, juridiske og endda religiøse aspekt af dyreforsøg har i mange århundrede været et varmt emne for bl.a. filosoffer. Deres syn på emnet har delvist været med til at forme hvordan udviklingen kom til at gå, på godt og ondt - herunder er et par eksempler. Man kan læse flere; her.

- Alcmaeon af Croton - som var elev af matematikeren Pythagoras (flere af jer husker nok Pythagoras læresætning fra matematiktimerne i skoletiden - levetid ca. 570-495 f.Kr.) - skar bl.a. synsnerven over på dyr, og opdagede, ironisk nok, at dyrene blev blinde af det. Flere andre kendte græske lægevidenskabsmænd som Aristoteles, Erasistratus og Galenus har også udført dyreforsøg på levende dyr, hvilket nok vil komme bag på mange.

- René Descartes, den franske filosof, som levede i 1700 tallet, mente at dyr ikke havde nogen sjæl eller et bevidst sind. At hele deres eksistens var bundet i mekaniske/automatiske handlinger, og når de f.eks. skreg eller trak sig pga. smerte og angst, så var det udelukkende reflekser, og ikke fordi de kunne føle reel smerte. Om han virkelig selv troede på det, eller det bare var en undskyldning for at fortsætte med at torturere dyr, er svært at sige. Men hans syn på det påvirkede desværre flere andre op igennem tiden.

- Den engelske filosof Jeremy Bentham (fra 1700 tallet) stak dog ud. Han mente at dyr kunne føle smerte lige som mennesker, og påpegede essentielle moralske aspekter om at hvis evnen til ikke at kunne ræsonnere og tale skulle afgøre ens rettigheder til selvbestemmelse, og at blive behandlet menneskeligt, så betød det at bl.a. spædbørn og svært handicappede jo automatisk skulle sidestilles med dyr. Man har dog i århundrede også brugt mennesker i ufrivillige forsøg. Det gik bl.a. ud over fattige, psykisk syge, kriminelle og svært handicappede, så dengang var det ikke noget der blev set skævt til. Overførte vi den tankegang til i dag, så ville det blive set på som grotesk, men hvad er egentlig forskellen. Langt de fleste dyr kan føler smerte, angst, sorg, glæde, lige som vi mennesker, men det har de jo altid kunnet, det eneste der har ændret sig er vores syn på dem, og vores egne etiske og moralske værdier. Jeremy bidrog også med det berømte citat: "The question is not, Can they reason?, nor Can they talk? but, Can they suffer? Why should the law refuse its protection to any sensitive being?”

- Det samme gjorde sig gældende for den australske filosof, Peter Singer, der også var imod dyreforsøg, og udgav bogen: "Animal Liberation " i 1975, samt den amerikanske filosof Tom Regan, der udgav; " The Case for Animal Rights " i 1983. Begge mænd, der med deres arbejde har været indflydelsesrige og bidraget med deres filosofiske tanker vedrørende menneskers moralske ansvar og dyrs rettigheder.

- De fleste kender Charles Darwin (1809-1882), naturforsker og geolog. Man skulle tro at han i det mindste var på dyrene side, men han mente desværre at dyreforsøg var en vigtig del af videnskaben, og forsvarede brugen af dem offentlig, selv om han umiddelbart skulle have haft sine skrupler over dem bag kulisserne.

- Claude Bernard var en fransk fysiolog i det 19. århundrede, og kendt for sine grusomopvækkende forsøg på dyr. I 1865 udgav han bogen ”En introduktion til studier i eksperimentel medicin” (An Introduction to the Study of Experimental Medicine), hvor han beskrev metoder til hvordan man udnyttede dyr i forsøg.

Dyr har utallige gange igennem tiden været brugsgenstand for syge og egocentriske menneskers behov for at blive klogere på egen art. Flere af disse videnskabsmænd bliver stadig den dag i dag blindt hyldet af mange, med undskyldningen om at de har fremmet forståelsen af anatomi, fysiologi, patologi og farmakologi, men virkeligheden er at på trods af at nogle af disse forsøg har givet et vis indblik indenfor bestemte områder, så vil de aldrig kunne forsvares etisk. De fleste af forsøgene har også været komplet ubrugelige. De færreste tænker heller ikke over hvordan at forsøgene rent faktisk foregik dengang. En ting er at læse om dem, noget helt andet ville være hvis man rent faktisk havde været til stede og overværet dyrene gennemleve et ekstremt smertehelvede igennem timelang totur. Hvad der i mange tilfælde har været rendyrket dyremishandling, bliver romantiseret og undskyldt med at være banebrydende forskning. Men faktum er at ingen ved hvordan verden ville have set ud i dag, hvis alle de frakoblet mennesker ikke havde ladet deres dyssociale nysgerrighed overtage og degraderede dyr, og endda også andre mennesker, til brugsgenstande. Hvem ved, måske ville vi have levet i et langt sundere og højtudviklet samfund den dag i dag.

Igennem tiden har der været udført mange horrible eksperimenter på dyr, jeg har nævnt nogle få på denne side, og man kan læse om lidt flere af dem her.

Vi kan desværre ikke ændre på fortiden, men vi både ved og kan bedre nu, og er derfor også forpligtet til at gøre bedre, men på trods af det, så anvendes der stadig næsten 200 mio. forsøgsdyr om året på verdensplan - det siger en del om at forherligelsen af dyreforsøg ikke stemmer overens med virkeligheden.

Er man i tvivl om hvor man står moralsk, så kan bl.a. dem der har/har haft et kæledyr jo spørge sig selv, om hvordan de ville have det med hvis deres kæledyr blev brugt i forsøg, velvidende at det ville opleve ikke bare smerte og angst, men også blive slået ihjel til sidst, og tilmed i et meningsløst forsøg, da resultater fra det med stor sandsynlighed alligevel ville svigte...

* Den første dyrebeskyttelses lov - "Martin´s Act"
Den 22. juli 1822 vedtog parlamentet i Storbritannien den første lovgivning i verden, der beskyttede dyr mod bevidste handlinger af grusomhed. Den hed "Martin's Act", og blev navngivet efter dens sponsor, Richard Martin MP, der var medlem af det Britiske Parlament, hvor han brugte sin stilling til at kæmpe for dyrs rettigheder. Han var bl.a. også medstifter af organisationen "Society for the Prevention of Cruelty to Animals" (SPCA), forløberen for nutidens RSPCA, der blev oprettet 16. juni 1824, og siden da har kæmpet for alle dyrs rettigheder, men som desværre har fået ret så blakket et ry. De tilbyder bl.a. kurser om aflivning af forsøgsdyr. Denne lov var dog kun den spæde start, den beskyttede kun et begrænset antal arter mod visse former for mishandling, og straffen var kun en beskeden bøde. Forsøgsdyrene blev heller nævnt i den, da Martin ingen kendskab der havde til dyreforsøg. Det fik han først i 1824, da han blev bekendt med den franske fysiolog, François Magendie, der bl.a. lavede en meget makaber demonstration på Londons Windmill Street anatomiskole, hvor han sømmede en myndehund til et dissektionsbord, hvorefter at han skar hunden op. Han var kendt for at torturere hvalpe, og at grine højt når de skreg i smerte. Det fremkaldte et ramaskrig, selv hos nogle af dem der gik ind for dyreforsøg - det fik Martin til at tale stærkt imod vivisektion. I løbet af 1840´erne gjorde opdagelsen af anæstesi dog heldigvis at flere dyreforsøg blev udført ved fuld bedøvelse, men langt fra alle.

Der begyndte dog også i 1700 tallet at komme mere fokus på grusomheden mod forsøgsdyr ifm. frygt for, at det at være grusom mod dyr kunne føre til grusomhed mod mennesker. Flere afstod endda fra at lade sig behandle af læger, som udførte dyreforsøg, da de var bange for, at deres adfærd kunne lede til, at de selv kunne blive genstand for ufrivillige eksperimenter. At være ondskabsfuld mod dyr er også et klassisk træk hos mange psykopater, det ved vi den dag i dag, så deres bekymringer var egentlig reelle nok.

* Den første anti-vivisektion organisation - Victoria Street Society/NAVS

National Anti-Vivisection Society (NAVS) var den officielt første bevægelse der kæmpede imod dyreforsøg. Organisationen, der i starten hed "Victoria Street Society", blev grundlagt 2. december 1875 af Frances Power Cobb, der udover at være førende indenfor kampen mod vivisektion, også var forfatter og leder af kvinders rettigheder. Frances var også medvirkende til udarbejdelsen af "Cruelty to Animals Act" året efter, som skulle forbedre forholdene for forsøgsdyrene, men som desværre svigtede grumt. Victoria Street Society voksede i styrke og indflydelse da antallet af dyreforsøg eksploderede efter "Cruelty to Animals Act" blev vedtaget. De skiftede til det navn, som vi kender i dag; "National Anti-Vivisection Society", den 6. oktober 1897.
Da Frances ønskede en total afskaffelse af alle dyreforsøg, men rådet i organisationen følte at der måttes gå på kompromis, og gerne ville gøre en indsats i parlamentet med mindre tiltag, for også at få indflydelse, så forlod hun NAVS og dannede efterfølgende BUAV/Cruelty Free International i 1898.

* Den berømte "Brown Dog" - symbolet på en kamp for forsøgsdyrenes rettigheder
I 1903 deltog 2 kvindelige studerende, Leisa Schartau og Louise Lind af Hageby, oprindeligt fra Sverige (de grundlagde "Anti-vivisection Society of Sweden"), i et foredrag ledet af Ernest Starling og William Bayliss på London School of Medicine for Women, hvor de overværede vivisektionen af en ikke-bedøvet hund foran 60 andre medicinstuderende. Den samme hund blev brugt i forsøg i 2 mdr., før den blev aflivet. Den makabre oplevelse fik kvinderne til at sende en udførlig journal over de dyreforsøg de havde overværet, som de sende til Stephen Coleridge, sekretæren for NAVS. Coleridge havde mistanke om, at loven ikke var blevet overholdt og udtalte sig kritisk imod proceduren og lægen offentligt. William slæbte efterfølgende Coleridge i retten for injurier. Sagen blev behandlet på Old Bailey i november 1903, desværre så vandt William, og Coleridge blev tilmed beordret til at betalte en skadeserstatning til William.

I 1906 blev der rejst en statue på Battersea's Latchmere Recreation Ground, (lavet af Joseph Whitehead), til minde om hunden, og de andre hunde der led samme grusomme skæbne. Den fik navnet "Brown Dog". Under den stod der; "In memory of the Brown Terrier Dog done to death in the laboratories of University College in February 1903, after having endured vivisection extending over more than two months and having been handed from one vivisector to another till death came to his release. Also in memory of the 232 dogs vivisected at the same place during the year 1902. Men and women of England, how long shall these things be?"

Statuen blev efterfølgende omdrejningspunktet for flere optøjer mellem dyreforskere og medicinstuderende ved London University og anti-vivisektionister der forsvarede deres statue. Efter mange års konflikt, der krævede syv politibetjente om dagen for at beskytte statuen, blev den fjernet den 10. marts 1910, midt om natten, for ikke at vække modstand. Den 12. december 1985 blev der rejst en ny statue af en hund (lavet af Nicola Hicks) i Battersea Park London med samme inskription, doneret af NAVS og BUAV, for at mindes den lidelse som millioner af forsøgsdyr verden over stadig gennemgår, men også for at sikre, at én hunds lidelser aldrig bliver glemt.

Der har altid været en stærk anspændthed, i forhold til at anse dyr for værende levende og sansende væsner som de er, af forskere og læger. Lægevidenskaben blev skabt til at være meget klinisk, og ofte kynisk, i dens fremtræden. Hvis dens fremskridt kom til at kræve påføring af smerte på forsøgsdyr, så blev det anset som værende meget uprofessionelt hvis man tillod at lade følelser komme i vejen. Den dag i dag bliver der stadig set ned på forskere, studerende, læger mf., hvis de tager afstand fra dyreforsøg, mange oplever ikke kun at blive taget afstand fra, men også direkte latterliggjort og at deres forskning bliver nedprioriteret.

-Den første Brown Dog-

-Den anden Brown Dog-

-Privatbillede fra "PET-athon", Søerne, 2018-

* Den første lovgivning på dyreforsøgsområdet - "Cruelty to Animals Act"

I 1876 sanktionerede det britiske parlament loven "Cruelty to Animals Act", der regulerede brugen og behandlingen af dyr i forsøg. Dette satte en stopper for de offentlige demonstrationer, som bl.a. Dronning Victoria var meget imod, men desværre lod den stadig private bruge dyr til medicinsk forskning og undervisning. Selv om det umiddelbart virkede til at være et god tiltag, da der bl.a. blev pålagt anvendelse af bedøvelse og smertedækning ved forsøg, så kunne en forsker dog godt få licens til at gøre det uden, hvis det kunne "bevises" at forsøget var til større gavn. Det var også et krav at forsøgene skulle have et større formål bag sig, som fx. henblik på fremskridt ved ny opdagelse af fysiologisk viden, som vil være nyttig ift. at redde eller forlænge liv eller lindre lidelse. Det blev også lovpligtigt at man skulle have en tilladelse til at udføre et forsøg. Men desværre så ende det hurtigt med at give bagslag, for vivsektorerne (dem det udførte dyreforsøg) og laboratorierne fik også tildelt total anonymitet. Ingen havde adgang til dokumentation om forsøgene eller forsøgsfaciliteterne, hverken det offentlige, medierne, lokale myndigheder, end ikke medlemmerne af parlamentet. Det gjorde også at antallet af dyr brugt i forsøg steg voldsomt for hvert år. Historien bag er meget lang - man kan læse om den i detaljer her. Denne lov forblev i kraft i 110 år, indtil den blev erstattet af; Animals (Scientific Procedures) Act 1986.

* AAVS/American Association for the Advancement of Science
I 1883 blev American Anti-Vivisection Society (AAVS) oprettet med det formål at regulere brugen af dyr i videnskab og samfundet generelt. AAVS´s mission var bl.a. en fuldstændig afskaffelse af vivisektion i USA. I over 125 år har AAVS talt for forbuddet mod dyreforsøg ved at påvirke lovgivningen og uddannelsesområdet, talt for de dyrefrie alternativer og skabt en offentlig bevidsthed om forsøgsdyrenes verden.

* BUAV/Cruelty Free International
I 1898 grundlagde Frances Power Cobb organisationen BUAV; "British Union for the Abolition of Vivisection", der den 1. Juli 2015 skiftede navn til "Cruelty Free International". De er i dag en af verdens største og førende organisationer, der kæmper for at gøre en ende på alle dyreforsøg. De har været med til at skabe store ændringer på området igennem årene ved bl.a. at bringe sandheden frem i lyset, påvirke politikere med vidensdeling og befolkningen med deres kampagner. Måske husker I den store "Forever Against Animal Testing" kampagne i 2018 de førte sammen med The Body Shop, og som fik over otte mio. menneskers underskrift. Den deltog ITPD også i på de sociale medier og til deres "PET-athon" protest gåtur rundt om søerne i KBH. Desværre er opslagene fra den dengang væk, da de var lagt op på den gamle facebookside, men der er nogle få opslag om det på instagram profilen. Læs mere om hvad CFI har opnået igennem tiden her.

-Billede fra "PET-athon", Søerne, 2018-

* Lov om Vivisektion - Danmarks første lov om dyreforsøg

Den første officielle dyreværnsforening i Danmark er Dyrenes Beskyttelse. Den blev oprettet 20. november 1875, og har i mange år kæmpet for dyrs rettigheder, heriblandt også forsøgsdyrene - det er bl.a. også takket være dem, at der blev lavet yderligere tiltag som DACOPA, og ikke mindst Danmarks første lov om dyreforsøg; "Lov om Vivisektion" i 1891. Den blev oprettet efter at DB indledte en kamp mod dyreforsøg ved udgivelsen i 1878 af det tyske hæfte; "Die Folterkammern der Wissenschaft"/”Videnskabens torturkamre”, oversat til dansk. På forsiden af hæftet var et maleri af en hund der har reddet et barn fra at drukne. Inde i hæftet var vist illustration af en hund der lå fastbundet og var spiddet, med opskåret bug og udsigt til de indre organer.

Den nye lov havde dog sine begrænsninger. På trods af en hvis beskyttelse af bestemte grupper af dyre, så blev det alligevel overladt til dem der udførte dyreforsøg selv at vurdere forsøgenes relevans, og den tilladelige skade på dyrene. Der har været flere ændringer i loven igennem årene.

"Lov om Vivisektion" blev ophævet i 1987, hvor "Lov om dyreforsøg" i stedet trådte i kraft, 1. oktober1987, og har siden da gennemgået forskellige ændringer, seneste i 2024. Forsøgsdyrene kan desværre ikke gemme sig bag Dyreværnloven, bl.a. fordi de netop påføres skade og smerte, som ellers normalt ikke være lovlig. Samtidig med at Dyreforsøgsloven trådte i kraft blev Dyreforsøgstilsynet også oprettet og lagt ind under Justitsministeriet. Den 14. december 2011 blev de dog overført til "Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri". Til Dyreforsøgsloven er der også tilknyttet en lovtekst der hedder "Bekendtgørelse om dyreforsøg". I den er der fastsat regler for bl.a. opstaldning, aflivningsmetoder, transport og pasning af dyrene.

I året 1989 udgav Dyreforsøgstilsynet deres første årsberetning om givne tilladelser til nye forsøg og antal anvendte dyr med.

Læs mere om dyreforsøgsområdet under; "Dyreforsøgsstatitikken" i Menuen.

* Forsøgsdyrenes Dag/World Day for Laboratory Animals

I 1902 blev Hugh Dowing præsident for NAVS. Han brugte bl.a. sin position i House of Lords til at tale forsøgsdyrenes sag sammen med hans kone Muriel, der også var et NAVS-rådsmedlem og som også grundlagde BWC (Beauty Without Cruelty), der oprindeligt blev oprettet som et velgørenhedsformål i 1959, men som i 1963 blev til et kosmetikfirma.

Tre år efter Hugh´s død blev "Lord Dowding Fonden for Human Research", der havde til hensigt at fremme alternativer til dyreforsøg, oprettet af NAVS, og samtidig blev den årlige World Day for Laboratory Animals (kendt i Danmark som Forsøgsdyrenes Dag) oprettet og afholdt første gang den 24. april 1979. Datoen blev valgt for at markere fødselsdagen for Hugh Dowding. Både Hugh og Muriel var begge varmhjertet aktive dyreretsforkæmpere, ikke kun inden for forsøgsdyrenes verden, men også på flere andre områder, som mod pelsdyrindustrien.

Hensigten med World Day for Laboratory Animals er at øge opmærksomheden omkring de forfærdelige dyreforsøg, der årligt på verdensplan har næsten 200 millioner dyreliv på samvittigheden, samt at fremme de dyrefrie test- og forsøgsmetoder der både giver mere forenelige resultater, og oftest også er billigere og nemmere at udføre, samt langt mere etisk korrekte at anvende.

* FDA - Federal Food, Drug and Cosmetic Act
I 1938 oprettede FDA, der fører tilsyn med bl.a. lægemidler til mennesker og dyr, medicinsk udstyr, kosmetik og dyrefoder i USA, "Food, Drug, and Cosmetic Act" efter flere tragiske hændelser der omhandlede kosmetik og lægemidler. Det betød at flere virksomhed blev presset til at teste deres kosmetik på forsøgsdyr, og loven krævede at alle lægemidler skulle testes på forsøgsdyr for at kunne blive godkendt. Loven iht. lægemidler fik en yderlig stramning i 1962 med Drug Amendments Act af 1962, ovenpå flere katastrofale hændelser hvor folk blev meget syge og døde af godkendt medicin, hvilket resulterede i at endnu flere dyr blev udsat for forsøg i sikkerhedstests. Men i løbet af 1980'erne blev der udviklet mange nye alternative sikkerhedstests, der ikke involverede dyreforsøg, hvilket reducerede antallet af dyr der blev brugt til kosmetiske tests med ca. 90%. Den 29. december 2022 kom der virkelig skub i tingene efter at præsident Biden underskrev "FDA Modernization Act 2.0", der ophævede lovkravet der ellers i over 80 år har krævet at alle lægemidler skal testes på forsøgsdyr, for at kunne blive godkendt. Den nye udvikling har åbnet op for langt større muligheder iht. udvikling af mere sikker medicin, og anvendelse af de nymoderne dyrefri forsøgs- og testmetoder - læs mere om det i opslaget på fbsiden.

* Dyreforsøg under Hitlers regime

Det vil nok komme bag på mange, men dyrevelfærd stod faktisk højt på det nazistiske partis prioriteringsliste, og kort efter magtovertagelsen i Tyskland indførte Adolf Hitler i 1933 faktisk en vidtrækkende dyrebeskyttelseslov. Personligt, og ironisk nok, var Adolf Hitler glad for dyr, han kunne ikke udstå når de oplevede lidelse. I første omgang ønskede han et totalforbud mod alle dyreforsøg. Desværre fik Adolf Hitlers personlige læge overbeviste ham om, at et forbud mod dyreforsøg ville svække tysk forskning. Derfor blev det foreslåede forbud mod dyreforsøg erstattet af en stam lovgivning for at beskytte dyrene. 3R-principperne indgik i denne lovgivning - bl.a. skulle alternativer erstatte brugen af levende dyr i undervisningen, og antallet af brugte dyr måtte ikke række ud over hvad der var nødvendigt for forskningen. Det britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet gennemgik i 1934 nazisternes anti-vivisektionslovgivning og konkluderede at den dog ikke gav dyr bedre beskyttelse end den britiske lov fra 1875.

Efter 2. Verdenskrig kom det dog frem at nazisterne havde brugt koncentrationslejrfanger i ufrivillige groteske eksperimenter. Bl.a. på baggrund af det, så indførte EU derfor en menneskerets konvention, der trådte i kraft 3. september 1953 - og som bl.a. skulle sikre at menneske-forsøg kun måtte foregå på frivillige, og at der skulle anvendes dyr i forsøg før mennesker.

* Lovgivning om anvendelse af alternativer i forskellige lande
I USA udvikles de alternative tests af forskere i virksomheder, på universiteter og i offentlige laboratorier. De evalueres af "Interagency Coordinating Committee on the Validation of Alternative Methods" (ICCVAM), for at sikre om et produkt er sundhedsfarligt/skadeligt. ICCVAM´s anbefalinger om alternative testmetoder for toksikologi bruges af føderale agenturer til at opdatere testbestemmelser og retningslinjer. Californien var faktisk den første stat, i 2000, der vedtog en lov som pålagde virksomheder at bruge testmetoder valideret af ICCVAM. På FDA´s hjemmeside kan man se en oversigt om arbejdet med alternativerne.

I EU står "European Union Reference Laboratory for Alternatives to Animal Testing" (EURL-ECVAM) for opgaven. Enheden ligger under "Institute for Health and Consumer Protection of the European Commissions Joint Research Centre" (JRC), der har beliggenhed i Italien. Den blev oprettet på opfordringen fra Kommissionen til Rådet og EU-Parlamentet i oktober 1991, for at beskytte dyr der anvendes i eksperimenter og til andre videnskabelige formål.

I England/Scotland og Wales bidrager Defra til nationale og internationale aktiviteter for at støtte udviklingen og evalueringen af dyrefri alternativer. De bruger (NAM'er (New Approach Methodologies), der blev opfundet på en workshop i Helsinki i 2016, arrangeret af ECHA (European Chemicals Agency)/Det Europæiske Kemikalieagentur, der sørger for sikker brug af kemikalier i EU. NAM´er bruges i sikkerhedstests af nye lægemidler, kemikalier og medicinske behandlinger. Dog ændrede ICCVAM definitionen af NAM´erne i 2018 i deres "Strategic Roadmap for Establishing New Approaches to Evaluation the Safety of Chemicals and Medical Products". Defra yder også årlig finansiering til Health and Safety Executive (HSE) for at honorere deres ansvar overfor det britiske REACH-agentur.

Udover ECVAM og ICCVAM, så er der bl.a. "National Council for the Control of Animal Experimentation" (CONCEA), i Brasilien, med "Arouca-lov", der blev oprettet i 2008. Loven minder som den i USA og EU, i det at den udover at holde register med forsøgsfaciliteter, regulere forsøg og pålægger institutioner at nedsætte en etisk komité til gennemgang af projekter, også omfatter de 3R'erne, bl.a. mht. brugen af alternativer til dyr og undgåelse af yderligere smerte og angst i forsøg.

I Kina fører "Chinese Association of Laboratory Animal Science", "Ministeriet for Videnskab og Teknologi" (MOST) og Sundhedsministeriet tilsyn med reglerne om dyreforsøgsområdet. Kina er et af de lande i verden som anvender flest forsøgsdyr i forskning, kun overgået af USA. De er også et af de lande der avler og eksporterer flest dyr til forskere i andre land. På grund af de lavere omkostninger der er ved at passe dyr, og landets ringe dyrerettigheder, så vælger mange andre lande at flytte deres forskning på dyr dertil. Kina udnytter årligt i gennemsnit 12 til 13 millioner dyr til forskning, og eksporterer omkring 40.000 primater om året.

De to vigtigste love, der regulerer dyreforsøg i Kina er "Regulations for the Administration of Laboratory Animals", der blev vedtaget i 1988, og "Guidelines for the Humane Treatment of Laboratory Animals" fra 2006, udgivet af MOST, der mere er et tillæg til loven fra 1988. I den er der også fokus på at forbedre forholdene for forsøgsdyrene i forskning, og retningslinjer der for første gang minder om hvad man kan betragte som "dyrevelfærd". Der blev dog ændret i loven i 2020, pga. Covid-19, hvilket bl.a. betød strengere inspektion for de videnskabelige dyreforsøg. Læs mere i kinesiske kosmetiske marked under Menuen.

Selvom der er sket fremskridt indenfor forsøgsdyrsområdet i Kina (og Asien generelt), så er der stadig meget langt igen - læs mere om de andre lande her.

* REACH/ECHA - kemikalier og dyreforsøg
REACH, "Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances", er EU's kemikalielovgivning, som Danmark også skal følge. De regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU. EU-forordning trådte i kraft 1. juni 2007 og samlede dermed en lang række europæiske direktiver og forordninger i ét system. REACH blev vedtaget mhp. at forbedre beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod de risici, som kan være forbundet med kemikalier som bruges i alt fra rengøringsmidler, pesticider, maling, møbler, elektrisk husholdningsudstyr mm., undtagen radioaktive stoffer, dem under toldtilsyn, Ikke-isolerede mellem-produkter, transport af stoffer og spildvandsprodukter. Andre stoffer kan også undtages fra visse aspekter af REACH, hvis de er reguleret under anden EU lov. Eksempelvis: Lægemidler til human eller veterinær brug, fødevarer eller foderstoffer, plantebeskyttelsesmidler og biocider.

REACH har også til opgave at fremmer alternative metoder til risikovurdering af kemikalier mhp. på at reducere antallet af dyreforsøg. Virksomhederne der har med kemikalier at gøre skal registrere deres stoffer. ECHA, der er ansvarlig for administrationen af REACH i EU, modtager registreringerne og vurderer, om de er i overensstemmelse med lovgivningen. Datadeling er en af de vigtigste dele af deres opgaver. Virksomheder der producerer eller importerer det samme stof skal oplyse om stoffets egenskaber og dele resultaterne af forsøg på hvirveldyr. ECHA bidrager til udvikling af alternative metoder og tilgange, og fremmer deres anvendelse. Dyreforsøg, der er tilstrækkelige og pålidelige, må ikke gentages, men det ved vi alle at de jo bliver alligevel. Generelt så trænger der til en ordentlig opstramning af REACH.

* Lægemiddelindustrien og dyreforsøg
NIH (National Institutes of Health), der blev oprettet i 1887, er den førende medicinske forskningsmyndighed i USA, og støtter forskning udført af egne institutter og af eksterne enheder såsom universiteter. De spilder årligt over 20 milliarder dollars af skatteyderne penge på ineffektive og horrible tests og forsøg i USA, og i hundredvis af udenlandske laboratorier - læs mere her.

GAO (US Government Accountability Office) fandt også frem til i 2023 at NIH mellem 2011 og 2021 har ydet omkring $2,2 milliarder i kontrakter eller tilskud til udenlandske organisationer for forskningsprojekter, der involverer dyr. 1,9 milliarder dollars har været brugt til at støtte udenlandske dyreforskningsprojekter i 10 lande. Omkring 90% af denne kontraktfinansiering støttede forskning i Holland, Danmark og Storbritannien. NIH-bevillinger på i alt omkring $318 millioner, har støttet udenlandske dyreforskningsprojekter i 44 lande. Omkring 66 procent af denne bevilling støttede forskning i Australien, Canada og USA.

EDQM, der har eksisteret siden 1963, er ansvarlig for at sikre kvaliteten af lægemidler ved at udvikle internationale kvalitetsstandarder i EU. De har også den opgave at reducere anvendes af forsøgsdyr i lægemiddelindustrien.

I 1986 blev "Den Europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr brugt til forsøg og andre videnskabelige formål (ETS nr. 123)" oprettet. Konventionen, som Danmark også er en del af, blev designet til at reducere både antallet af forsøg og antallet af dyr, der anvendes til sådanne formål, og den opfordrer til ikke at eksperimentere på dyr, undtagen hvor der ikke er noget alternativ, samt fremme forskning i alternative metoder. Den banede også vejen for EU's direktiv 86/609/EØF, vedtaget i 1986. I september 2010 vedtog EU et nyt direktiv 2010/63/EU om samme emne, der erstatter direktiv 86/609/EØF, og som trådte i kraft i 2013.

I England står det britiske lægemiddel- og sundhedsmyndigheds "Regulatory Agency (MHRA)" for afprøvning af sikkerheden af nye lægemidler. Men lovene om forskning med dyr er fastsat i "Animals Scientific Procedures Act 1986"/ASPA. The Home Office/Indenrigsministeriet håndhæver bl.a. tilladelserne til at arbejde med forsøgsdyr, og deler information om reglerne for forskning med dyr.

Udvikling og godkendelse af nye lægemidler er en global proces. "International Council for Harmonization of Technical Requirements for Pharmaceuticals for Human Use" (ICH) samler de regulerende myndigheder og den farmaceutiske industri for at diskutere videnskabelige og tekniske aspekter af lægemiddelregistrering. De er pt. oppe på 23 medlemmer og 38 observatører, herunder EU. Målet er at opnå større harmonisering på verdensplan for at sikre effektive lægemidler. ICH´s retningslinjerne beskriver også de dyremodeller, der anses for acceptable til brug i prækliniske toksikologiske undersøgelser, og for brugen af alternativer.

Læs mere om medicinalindustrien herinde under Menuen.

* De 3R´er og Danmarks 3R-Center
De 3R'erne blev opfundet af Russell & Burch i 1950'erne mhp. at forbedre brugen af forsøgsdyr. De udgav bogen " The Principles of Humane Experimental Techniques" i 1959.

Navnet kommer af de engelske udtryk;

- 𝘙𝘦𝘱𝘭𝘢𝘤𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘦𝘳𝘴𝘵𝘢𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨)

- 𝘙𝘦𝘥𝘶𝘤𝘵𝘪𝘰𝘯 (𝘳𝘦𝘥𝘶𝘬𝘵𝘪𝘰𝘯)

- 𝘙𝘦𝘧𝘪𝘯𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘧𝘰𝘳𝘧𝘪𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦)

Danmarks 3R-Center blev oprettet i 2013 af fødevareministeren, i et samarbejde med tre medicinalvirksomheder og tre dyreværnsorganisationer. Før da havde vi DACOPA "Danish Consensus Platform for Alternatives to Animal Experiments”, som blev oprettet i 2005, og som skulle have fungeret på samme måde som 3R-Centret, men da det ikke fik tilført nogle økonomiske midler, udover til sekretariatet, så skete der ingenting, og det blev til sidst erstattet med 3R-Centret.

3R-Centret fungerer som en samlede enhed på dyreforsøgsområdet, og blev faktisk oprettet på baggrund af Europa-Parlamentets beslutning i 2010 om at alle medlemsstaterne skulle oprette et nationalt udvalg for beskyttelse af dyr der anvendes til videnskabelige formål, og dermed blev Directive 2010/63/EU til.

Formålet med centeret er at sætte fokus på alternativer til dyreforsøg, og at skabe bedre forhold for forsøgsdyrene. Det betyder at de skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction), samt sikre at man får mest muligt ud af forsøgsdyrene, og at dyrene samtidig får de bedst mulige forhold (refinement).

Bestyrelsen er udpeget af Fødevareministeren, og udgør også udvalget for "Dyreforsøg og Alternativer" (Det Nationale Udvalg - NATUD). Udvalget skal rådgive Dyreforsøgstilsynet og dyrevelfærdsorganer i bl.a. erhvervelse, opdræt, opstaldning, pasning og anvendelse af dyr til forsøg, sikre udveksling af bedste praksis for at fremme anvendelsen af principperne om de 3R'er, samt rådgive Rådet for Dyreforsøg der vurderer ansøgninger om at udføre dyreforsøg og tager stilling til om de kan imødekommes, eller om de skal uddybes eller ændres, inden der træffes en afgørelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme den udslagsgivende. Udvalget er lovpligtigt, men 3R-centeret er et nationalt initiativ. De fleste medlemslande har dog et 3R-Center.

3R-Centeret modtager årligt 3 mio. fra Fødevareministeriet, hvoraf 1.5 mio. af dem fordeles ud til forskningsprojekter mhp. at forbedre dyreforsøgsområdet (det samme beløb der har været givet siden 2014) og 1.5 mio til drift af 3R-Centeret. Centeret bliver også økonomisk støttet af eksterne interessenter som består af; DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Lundbeck og Novo Nordisk) til drift af centeret. Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol. Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.

Til sammenligning, så investerer Det Forenede Kongeriges nationale center for 3R'erne (NC3R'er) i England, hvert år millioner af pund til at finde erstatninger til dyreforsøg. Siden det blev etableret i 2004, har NC3R'erne brugt £77 millioner i forskning og tildelt £27 millioner i kontrakter, hvilket gør det til verdens førende investor i udviklingen af dyrefrie alternativer, herunder NAM'er. Men på trods af at antallet har svinget med årene, så har der ikke været en markant reduktion i anvendelse af dyr i løbet af bare de sidste 30 plus år. I 2023 indkaldte NC3R'erne og Unilever til en workshop for at diskutere en vision for Storbritannien om at gå forrest i den bredere anvendelse af NAM'er i sikkerhedstestning af kemikalier, herunder lægemidler.

Takket være "Save Cruelty-free Cosmetics" kampagnen har alle EU lande siden 2023 været forpligtet til at udfase alle dyreforsøg, og dermed også forpligtet til at følge de 3R´er.

* NAT-Databasen

NAT-databasen (Non-Animal Technologies) er en gratis, offentligt tilgængelig database, der indeholder forskellige ikke-dyreforskningsmetoder, der er udviklet over hele verden. Disse omfatter for eksempel moderne in vitro metoder baseret på humane celler eller in silico -tilgange ved hjælp af computermodeller.

De anførte metoder omfatter dem, der er udviklet af universiteter og forskningsinstitutter, såvel som kommercielt tilgængelige eller lovgivningsmæssigt accepterede teknikker. Databasen er udviklet af Ärzte Gegen Tierversuch/Doctors Against Animal Experiments (DAAE) og har været online siden 29. juli 2020. Den bliver løbende udvidet med nye metoder. DAAE, der har eksisteret siden 1979, er en tysk organisation, bestående af læger og videnskabsmænd, der arbejder inden for det medicinske område, og siden da har kæmpet for dyrefri forskning.

NAVS

Brown dog

Cruelty free act

AAVS

BUAV

Lov om Vivisektion

Forsøgsdyrenes dag

FDA

Hitlers regime

Lov om alternativer

REACH

Lægemiddelindustrien

Nat databasen