Mange tror fejlagtigt, at fordi dyreforsøg er lovlige og har været anvendt i århundrede, at så er det en god måde at eksperimentere og sikkerhedsteste på, samt at forsøgsdyrene lever gode liv. Virkeligheden er dog en helt anden, og langt mere dyster.
Dyreforsøg er ikke nemlig "kun" grusom, men også en ineffektiv måde at forske og teste på.

​
 

De fleste forsøg der bliver udført går under kategorierne

-- Lovpligtig brug og rutinemæssig produktion

- Translationel og anvendt forskning

- Grundforskning​

​

I de 3 kategorier ligger dyreforsøg der bl.a. omhandler udvikling af lægemidler, forskning af menneske-sygdomme og de klassiske "nice to know" forsøg, altså det som kaldes grundforskning - læs mere herinde under; "Dyreforsøgsstatistikken".

Størstedelen af dyreforsøg svigter
Resultaterne fra over 90% af næsten alle dyreforsøg, særligt dem i de 3 ovenstående kategorier, svigter når det kommer til at overføre dem til mennesker.

​​

Helt tilbage til 2004 der anslog FDA (Food and Drug Administration i USA) at 92% af de lægemidler der består de prækliniske tests ikke når markedet pga. ineffektivitet og sikkerhedsproblemer. I følge de nyeste studier fra Biotechnology Innovation Organisation (verdens største brancheforening, der repræsenterer bioteknologivirksomheder, akademiske institutioner, statslige bioteknologicentre og relaterede organisationer i hele USA og i mere end 30 andre nationer), der ligger tallet faktisk på over 92% - lægemidler har den laveste succesrate (på kun 4%).

​​

NCATS (National Center for Advancing Translational Sciences) - som er en del af National Institutes of Health (NIH) sammen med 27 andre institutter og centre og har til opgave at omdanne videnskabelige opdagelser til nye behandlinger og kure for sygdomme - udtalte i 2015 at det at udvikle et lægemiddel er en omkostningsfuld, kompleks og tidskrævende proces, hvor den gennemsnitlige tid fra målopdagelse til godkendelse er på omkring 14 år og at fejlraten er på mere end 95%, samt at prisen pr. succesfuldt lægemiddel kan være 1 milliard dollars eller mere - læs mere her.

​

Selv NIH har udtalt at; "dyremodeller giver ofte ikke gode måder at efterligne sygdom eller forudsige hvordan lægemidler vil virke på mennesker", samt indrømmet at resultaterne fra 90% af grundforskning ikke fører til behandling af mennesker, og at 95% af lægemidler svigter når de overføres til mennesker. De er langt fra de eneste der arbejder i industrien, som er kommet frem til samme konklusion.

​​

Dokumenter, indhentet af PETA, viser også, at NIH rutinemæssigt har undladt at overholde minimale dyrevelfærdsbestemmelser og retningslinjer i sine laboratorier, hvor dyr har udstået ufattelig smerte og elendighed.

Den høje fejlrate betyder også at vi er med stor sandsynlighed er gået glip af mange muligheder for at udvikle mere sikre og bedre lægemidler, og anden vigtig behandling til syge mennesker.

​​​​​

Men hvad med de sidste procenter?

Det er forståeligt at mange klynger sig til de sidste få procenter, i håb om at de vil give os svaret på hvordan vi kurere f.eks. kræft, ALS, parkinsons, alzheimers, depression o.lign., da det er alvorlige sygdomme, og derfor et følsomt emner for mange. Næsten alle kender en, eller flere, der er eller har været ramt af alvorlig sygdom (jeg selv inklusiv) - men problemet er at de sidste procenter ikke afspejler en direkte succesfuld overførsel af resultaterne.

​

Når vi snakker om medicin, så bliver flere af de præparater der når igennem nåleøjet og kommer på marked, efter en kort periode trukket tilbage igen, grundet for ringe effekt eller uforudsete alvorlige bivirkninger - læs mere herinde under; "Medicinalindustrien"

​​

Det efterlader os med en endnu mindre procentdel - dog deri ligger heller ikke en perfekt overførsel. For at et produkt kan godkendes er det ikke et krav at det ingen bivirkninger el. må give i dyreforsøg, og det er heller ikke et krav at der ingen bivirkninger el. må være i de stadier hvor der laves forsøg på mennesker. Det er end ikke et krav at præparatet skal give en 100% helbredes.

​

Prøv at læse indekssedlen på et lægemiddel, de potentielle bivirkninger der er listet vil chokere de fleste. Indtag af receptpligtige lægemidler er faktisk den tredje hyppigste dødsårsag, i USA og EU, efterfulgt af hjertesygdomme og kræft. Omkring halvdelen af ​​dem der dør, har taget deres lægemiddel korrekt. Den anden halvdel dør på grund af fejl, såsom for høj dosis eller brug af et lægemiddel på trods af kontraindikationer. Det er så en anden side af sagen, men ikke desto mindre også dybt bekymrende.
​

Nogle af de tests og forsøg der var ineffektiv i dyr, kunne faktisk potentielt have haft en positiv effekt i mennesker, men fordi at dyreforsøg betragtes som guldstandarden, så går vi glip af de muligheder - det begrænser udviklingen, hvilket ikke kun er tragisk for dyrene, men også os mennesker.

​​

De lægemidler vi har tilgængelige i dag er derfor ikke en direkte succes af de >8% der kom igennem nåleøjet, og nogle af dem blev faktisk godkendt før dyreforsøg blev et lovkrav, så de har ikke engang alle været igennem dyreforsøg først, havde de, så ville de formentlig ikke være blevet godkendt.

Her er bl.a tale om; asparin, penicillin, tamoxifen (mod brystkræft), Gleevec (behandling af kronisk myelogen leukæmi) og Cyclosporin (til behandling af autoimmune lidelser og forhindring af afstødning af organtransplantationer) - læs mere her.
 

Flere sygdomme er faktisk allerede blevet kureret i dyr, man kurerede f.eks. mus for akut leukæmi helt tilbage i 1977, men det er stadig ikke lykkes at overføre de resultater succesfuldt nok til mennesker - læs her.​

​​​

I medicinske forsøg, der testes på en lille håndfuld dyr, ofte først på mindre dyr som mus/rotter, så større dyr som hunde/grise/aber, men alle de dyr vil opleve forskellige reaktioner, da de genetisk ikke er ens, og selv den samme art (fx aber) vil opleve forskellige reaktioner.

Nogle kan f.eks. få leverskader, andre foster misdannelser og nogle vil slet ikke opleve en negativ effekt. Dermed kan vi ikke vide præcis hvilket enkeltstående dyr (ikke engang kun art) der måske vil reagere i et eller andet omfang som et menneske (og her, heller ikke engang som alle mennesker).

Der testes heller ikke på alle dyr i hele verden, og der vil med 100% garanti være mange dyr, hvis de alle gennemgik samme tests, som ville opleve uacceptable reaktioner, og dermed ville præparatet ikke kunne godkendes til videre forsøg på mennesker. Derfor er resultaterne fra de forsøg komplet ubrugelige og mere et resultat af held, når noget virker, end det er et resultat af god forskning.

Hvad udsættes dyrene for?

Minimumskriteriet for hvornår man kalder det for et dyreforsøg hedder "kanylekriteriet"/"nålestikskriteriet", dvs. at hvis det vurderes at dyret vil komme til at føle smerte som minimum er svarende til smerten der opleves ved et nålestik, så skal det søges om tilladelse først til at udføre forsøget. Det kriterie blev oprettet i 1992 af Europarådet, sammen med andre forskellige bestemmelser og termer, i konventionen ETS 123.

​​​​

På trods at forsøgene skal udføres så de er mindst muligt plagsomt for dyrene, så vil det være ualmindelig naivt at tro at de fleste dyre ikke lider, både under forsøgene og efter. De fleste forsøgsdyr lever det meste eller hele deres liv i bure, ofte med lidt eller ingen aktivitetslegetøj eller mulighed for at udleve deres naturlige instinkter. De fleste ser aldrig dagens lys, og lever en hverdag hvor de bliver udsat for forsøg der i varighed kan strække sig fra timer til år. Dyrene bliver udelukkende set på som brugsgenstande der kan tjenes penge på, og ikke sansende væsner.
 

Alt efter hvad eksperimentet går ud på, så kan de bliver udsat for fra hvad der svarer til at få taget en blodprøve, til at blive brændt, sat stød til, få smurt kemikalier på huden/i øjne, brækket knogler, tvangsfodret/injiceret eller tvunget til at inhalere giftige kemikalier, sultet, forsøgt druknet, inficeret med sygdomme så der kan blive eksperimenteret med at finde en kur, og meget meget mere - her overgår virkeligheden desværre oftest fantasien. De fleste dyr bliver aflivet efterfølgende, da obduktion ofte er en del af slutforsøget. Kun ekstremt få bliver efterfølgende adopteret af en kærlig familie. Se bl.a. her, her, her, og her

DNA sammenligning og mus som eksempel

Selvom vi deler en høj procentvis DNA med nogle dyr (der kan være op til 90/98%), så er det de få procenter der mangler, som udgør den største forskel. Mennesket deler faktisk ca. 60% DNA med bananer - det siger ikke så lidt om hvor ubrugelig at DNA sammenligning er.

​​

- Mus som eksempel
Mus er 3000 gange mindre end mennesker, og deres stofskifte er 7 gange hurtigere end vores. Den måde de ældes på, påvirkes af kemiske stoffer og måden deres immunforsvar fungerer på, er meget anderledes end menneskers. Mus adskiller sig også fra mennesker iht. hvilke gener der bliver tændt og slukket, og i tidspunktet og varigheden af genekspression, når det kommer til inflammatoriske tilstande.

​​

I nydere tid er det blevet populært at indsætte menneskelige gener i musegenomet, for at gøre dem mere lig os, men det vil stadig ikke fungere på samme måde som hos mennesker, idet at mus også påvirkes af deres egne fysiologiske mekanismer. Se bl.a. her og her

​

Andre faktorer der spiller ind

Forholdene i laboratorierne forårsager også ændringer i neurokemi, genetisk ekspression og nerveregenerering hos mange af dyrene. Stress og støjniveauer i laboratorier er også bevist at bl.a. beskadige blodkar hos nogle dyr, selv den type gulvbelægning som dyrene testes på i forsøg, kan påvirke resultatet. Man har også fundet ud af for nyligt at selv temperaturen i laboratorierne kan spille en afgørende rolle. Vi er endda helt nede på at selv samme art af mus, i præcis samme miljø, giver forskellige testresultater.

​​​

- Flere eksempler;

Tag f.eks. noget så simpelt som chokolade. Hvis vi udelukkende skulle stole på sikkerhedstests af det lavet på f.eks. mus, hunde og katte, så ville resultatet være at det er giftigt, pga. stoffet theobromin. Det samme gør sig gældende for mange andre fødevarer. Men betyder det at de ting automatisk så også er giftigt for os mennesker? Svaret er nej.

​​

- Vi kan også tage andre eksempler;

- Aspirin er dødeligt for 99% af dyr (og er også et af de præparater som IKKE blev testet på forsøgsdyr før det blev godkendt. Hvis det havde, så ville det fomentligt aldrig være blevet godkendt).

- Morfin har en beroligende effekt på mennesker, men forårsager uro i rotter og katte.

- Penicillin er dødeligt for marsvin.

- Aber der bliver inficeret med hiv får ikke aids, som mennesker gør, men alligevel anvendes de stadig i den slags eksperimenter.

- Strychnin er dødeligt for mennesker, men ikke aber.

- Paracetamol er dødeligt for katte og giftigt for hunde.

- Xylitol er dødeligt for hunde og katte

Se en endnu længere liste med eksempler her.
Tal lyver ikke, så det er ret tankevækkende at på trods af så hardcore facts, at dyreforsøg stadig anses som guldstandarden.

​

Eksempler på dyreforsøg der gået galt op igennem tiden
I slutningen af ​​halvtredserne blev et beroligende middel, thalidomid, ordineret til gravide kvinder, men nogle af de kvinder, der brugte dette stof, fødte babyer, der manglede lemmer eller med forkortede lemmer, en tilstand kaldet phocomelia. Da thalidomid før da var blevet testet på en lang række dyrearter som; rotter, mus, kaniner, hunde, katte, hamstere, bæltedyr, fritter, svin, marsvin etc., sp blev denne teratogene effekt kun observeret lejlighedsvis, hvilket var derfor at det blev godkendt.

​

TGN 1412 blev i 2006 designet som et immunmodulerende lægemiddel, men da det blev injiceret i seks frivillige mennesker, blev der observeret alvorlige bivirkninger som følge af en dødelig cytokinstorm, der igen førte til katastrofal systemisk organsvigt. TGN 1412 var ellers før da blevet testet med succes i rotter, mus, kaniner og ikke-menneskelige primater.

Jarrod Bailey rapporterede i 2008, at 90 HIV-vacciner, der havde succesfulde forsøgsresultater i dyr, efterfølgende fejlede hos mennesker. 

​

Når der studeres menneskelige sygdomme i dyr, så bliver de sygdomme typisk kunstigt induceret hos dyrene, men da dyr og mennesker ikke reagerer ens på en sygdom, så vil resultatet fra forskningen i den sygdom ikke kunne overføres til mennesker - ikke engang mennesker reagerer 100% ens, så hvordan skal vi kunne bruge dyrene, der ligner også endnu mindre end vi ligner os selv!? Læs mere her.

​​

Så kogt ned; et dyreeksperiment vil kun vise hvordan en bestemt dyreart, eller et enkelt dyr, reagerer på et givet stof, og ikke hvordan et menneske vil reagere.

Vi kan derfor ikke rent forskningsmæssigt bruge dyreforsøg når det kommer til at studere menneske-sygdomme, eller lave grundforskning.

Dyreforsøg har været anvendt siden år 500 f.kr., men nu lever vi altså i de 21. århundrede, og vi har mange godkendte højteknologiske dyrefri alternativer at vælge imellem, der ikke kun giver mere forenelige resultater, men også oftest både er billigere, nemmere, hurtigere og ikke mindst langt mere etisk korrekt at anvende.

Læs mere herinde under; "Alternativer til dyreforsøg".

​

Hvorfor bliver dyreforsøg så stadig brugt?

Der er flere årsager, men som vi alle ved, så er verden styret af jagten på penge og berømmelse, og det gør sig også gældende her.
 

Universiteterne, særligt i udlandet, får vanvittigt mange penge for at holde dyreforsøg kørende, både fra det offentlige (skatteydernes - dog er det markant værre i udlandet) og fra virksomhederne der er afhængige af dyreforsøg, som fx. medicinalindustrien. Se bl.a. her og her.

​​

Medicinalindustrien bliver i de fleste lande dog også kompromitteret grundet lovkravet om at alt medicin skal testes på forsøgsdyr for at kunne blive godkendt. Det skaber en svær restriktion rent forskningsmæssigt, og fastholder den ond cirkel, hvor der bliver ved med at blive uddannet folk i at anvende dyreforsøg. Samtidig med det, så strippes mange af de studerende på uddannelserne for deres empati for dyre, og hjernevaskes til at tro at det etisk kan forsvares at udsætte dyr for mishandling, så længe at der klistres et forskerlabel på handlingen.

Dem der udfører dyreforsøg vil i langt de fleste tilfælde hårdnakket forsvare deres erhverv, for det er der de tjener deres penge, og de påvirker dermed i stor stil politikerne (som ofte ikke ved særlig meget om dyreforsøg, og derfor ofte blindt stoler på dem der arbejder med det) til at holde industrien kørende, og sådan kører karrusellen rundt og rundt, uden at komme nogle vegne...

Interessekonflikt problematikken har bl.a. også været oppe at anvende så sent som i 2024 i Danmark, hvor det kom frem at Novo Nordisk og Novo Nordisk Fond alene i 2023 sammenlagt har smidt mere end 800 millioner kroner i forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Se her.

​​

Hvor mange gange er man ikke også stødt på et hav af videnskabelige artikler hvori forskere bryster sig af at være tæt på et gennembrud for det ene eller andet, men hvor man aldrig hører mere om det efterfølgende, da der intet videre brugbart kom mere ud af det?

​

En anden stor problematik er at forskningsresultater ofte ikke bliver taget seriøst, eller i det hele taget udgivet, hvis der ikke ligger et dyreforsøg bag. De forskere og studerende der er imod dyreforsøg, føler sig dermed ofte presset til at anvende dyreforsøg, for at få lov til at gå videre med uddannelsen eller få deres forskningsresultater taget seriøst. Der er udover det, også en kraftig tendens til at forskere og studerende, som er imod dyreforsøg, bliver udsat for bl.a. mobning og direkte exclusion af miljøet - Se bl.a. her, her, her, her, her, her og her
 

Jeg kan stærkt anbefale alle at se dette interview med Ricky Gervais og Dr. Ray Greek, der siden 80´erne har været modstander af dyreforsøg og i dag er en meget anerkendt forsker, læge, forfatter og medforfatter til fem bøger der udfordrer værdien af ​​dyreforsøg fra et strengt videnskabeligt perspektiv. Den giver et rigtig godt indblik i forsøgsdyrenes verden, på en let spiselig måde.

​​​​
​​Se også de her opslag fra facebooksiden;

​​

- Interview med 3 tidligere studerende hvis eneste ønske var at blive forskere, men i stedet endte de ud i en lang konflikt omkring brugen af forsøgsdyr. 

- Interview med 7 læger & forskere der fortæller deres egen historie om hvordan de gik fra at lave dyreforsøg til at stoppe med det.

 

Vi bliver fodret med at dyreforsøg er en god måde at forske og sikkerhedsteste på, men virkeligheden er at det er en falsk tryghed vi er blevet lullet ind i. Vi ville have bedre held ved at gætte hvilket præparat der vil virke, end at først slæbe det igennem dyreforsøg - det siger ikke så lidt.
​​​

Hvis man brugte flere penge og ressourcer på at udvikle, videreudvikling og implementere de dyrefrie alternativer, så ville vi hurtigt rykket os milevådt forskningsmæssigt. Der er mange ting man kan sætte ind med på det her område, for at bringe os ind i en mere sikker fremtid - læs mit bud på en her; køreplan for udfasning af dyreforsøg.

​

I og med at det er bevist igen og igen hvor dårlig forskning at dyreforsøg reelt er, og hvor stærkt manipuleret at industrien er, så gør det det hele endnu mere tragisk at næsten 200 millioner forsøgsdyr hvert år på verdensplan må lide, og ofte lade livet, i disse vanvittige og meningsløse forsøg.

​

Dyreforsøg kan aldrig retfærdiggøres. Hvis man ikke kan forske uden at torturere et dyr, så må man gøre sig uden den forskning - end of story.