KØREPLAN FOR UDFASNING AF DYREFORSØG
Danmark har ikke en konkret køreplan for udfasning af dyreforsøg, på trods af at vi, som alle andre EU-medlemslande, faktisk har en forpligtelse overfor EU iht. til at arbejde på at forbedre dyreforsøgsområdet igennem de 3R´er (reduction, refinement og replacement, af dyreforsøg). Vi har Danmarks 3R-Center, der grundlæggende står for denne opgave, men indsatsen er ikke optimal, og der er behov for en seriøs og målrettet køreplan, samt en generel opgradering og omstrukturering af hele området.
Siden 1970 har der kun været en nedgang på 35% i antallet af anvende forsøgsdyr i Danmark. Se her og her.
Det er på trods af, at vi har rykket os milevidt siden da, særligt teknologisk, og nu uden problemer kan erstatte dyreforsøg med bedre alternativer. Den ringe fremgang handler IKKE om mangel på kunnen, men langt mere om mangel på villighed.
Desværre så står vi med et område, hvor en stor andel af dem der har ansvaret for det, enten direkte eller indirekte, profiterer af dyreforsøg (se; "Ansvarlige for dyrforsøgsområdet), samt en fødevareminister der ud fra egne udtalelser, ikke har gidet at beskæftige sig med området i minimum de 2 første år hvor han har haft ansvaret for det - ikke at de fleste af de forrige har været mere engageret - så det er virkelig op af bakke!
En udfasning kræver en stærk politisk indsats, hvor der i en køreplan skal opsættes tidsbestemte delmål og endemål, afsættes et markant større statsfinansieret beløb til investering i forskning uden dyreforsøg, en målrettet implementering af de dyrefri alternativer på universiteter/hospitaler mf., samt en generel lovgivningsmæssig opstramning af hele området der bl.a. skal involvere strammere krav til dem der udfører dyreforsøg, både i det offentlige og private, og så skal der samarbejdes langt bedre og bredere på tværs af landene og med NGO´er.
I og med at dyreforsøg hverken kan forsvares etisk eller forskningsmæssigt, så er det essentielt at vi får dem udfaset hurtigst muligt, både for dyrenes og vores egen skyld.
Jeg har herunder lavet min egen køreplan. Der er selvfølgelig mange flere tiltag man kan sætte ind med, men det her vil i min optik være en god start. Den er sendt til Fødevareministeren og de andre partier, i håb om at der vil blive draget inspiration ud fra den.
1.) Rådet for dyreforsøg
Rådet behandler bl.a. ansøgninger om dyreforsøg, og består pt. (anno 2025) af flere medlemmer der enten direkte eller indirekte profiterer af dyreforsøg, hvilket i min optik gør det til stærkt kompromitteret af medlemmernes egne interesser.
Medlemmer der er udpeget af dyrebeskyttelsesforeningerne er:
- Joh Vinding, fra Anima.
- Kirsten Rosenmay Jacobsen, dyrlæge, Principal Scientist, Novo Nordisk A/S
- Elin Jørgensen, dyrlæge, Faculty of Health and Medical Sciences, KBH Universitet
- Bente Lakjer, Forsøgsdyrenes Værn.
Udover dem, så er der:
- Dorte Bratbo Sørensen, udpeget af Det Dyreetiske Råd, dyrlæge KBH Universitet, men suppleanten er arbejder for Department of Clinical Medicine
- Mikkel Lykke Jensen, udpeget fra Dansk Industri, dyrlæge på Scantox
- Preben Dybdal Thomsen, professor, dyrlæge KBH Universitet, peget efter udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond
- Tobias Wang, Professor, Aarhus Universitet, Institut for Biologi, Sektion for Zoofysiologi, peget efter udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond. Udpeget efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Lars Bo Svendsen, professor i onkologisk kirurgi i øvre gastrointestinale kanal, overlæge, Rigshospitalet – suppleanten er fra Lægemiddelstyrelsen. Udpeget efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Helle Vestergaard Petersen, leder af dyrefaciliteten hos Kræftens Bekæmpelse. Udpeget efter udtalelse fra Danske Patienter.
Alle medlemmer er udpeget af Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for en 4 årig periode, men fødevareministeren har selv indrømmet at han ingen kendskab eller interesse har for dyreforsøgsområdet, hvilket gør ham for inkompetent til at varetage sådan en vigtig opgave.
Jeg foreslår derfor en revurdering af medlemmerne, for at sikre at dyrenes velfærd kommer til at vægtes over industriens egne interesser. Medlemmerne må derfor ingen aktive/nuværende interessekonflikt have mht. dyreforsøg. Det er vigtigt at Rådet består af medlemmer der har indgående viden om dyrefri forskning, generel dyrevelfærd og ikke mindst en stærk motivation for at følge EU´s eget mål om at erstatte alle dyreforsøg med ikke-dyrebaseret forskningsmetoder.
Jeg foreslår Bente Lakjer fra Forsøgsdyrenes Værn, som formand, og at hun er med til at udpege de øvrige medlemmer af Rådet.
2. Omstrukturering af Danmarks 3R-Center
Det er tydeligt, at de 3R´er er blevet mere en hvilepude, end en målrettet indsats, som man bl.a. kan se afspejler sig i den svage nedgang i antallet af forsøgsdyr, særligt indenfor de sidste 10 år, samt mangel på reduktion af den lidelse, som dyrenes udsættes for i forsøg. Udover det, så medregnes en stor gruppering af dyrene heller ikke (kig under Dyreforsøgsstatistikken), hvilket også giver et misvisende billede af det samlet antal dyr.
De 3R´er blev oprettet i 1959, og det gav rigtig nok mening for over 60 år siden at have dem, men vi lever nu i det 21. århundrede, og har i dag mulighed for at erstatte dyreforsøg helt med nymoderne metoder og højteknologiske alternativer.
Det største problem med de 3R´er er at de signalerer, at det er i orden at mishandle dyr - selv 3R-Centeret mener at dyreforsøg grundlæggende er acceptable og endda nødvendige. Danmark er forpligtet til at have et 3R-Center, men det bør omgå en stor omstrukturering hvor hele mindsettet skal skiftes ud så fokus bliver at dyreforsøg skal elimineres hurtigst muligt.
Centret skal omdefinere de 3R´er:
- Replacement skal have en markant højere prioritet, hvilket bl.a. kræver en langt større finansiering i udvikling af alternativer, samt implementering af dem med i den offentlige og private sektor.
- Reduction er mest præges af genbrug af dyrene, så det ser godt ud på papir. Her skal området bl.a. sørge for at det samlet antal af forsøgsdyr nedbringes løbende for hvert år, og at den lidelse, som dyrene udsættes for, skal løbende reduceres for hvert år, med en vis procentdel i fald pr. år, og en tidsplan for et totalt stop for anvendes af forsøgsdyr.
- Refinement præges mest af tankegangen om at forsøgsdyrene skal have det lidt bedre, men som man bl.a. kan se under belastningsgraderne, så har forsøgsdyrene ikke fået det bedre med årene, tværtimod. Siden 2014, så er antallet af dyr der udsættes for "moderat" lidelse øget markant, "mild" er faldet og "alvorlig" er det samme, og indsatsen generelt her er minimal og ikke særlig mærkbar. Som beskrevet ovenover, så skal den lidelse, som dyrene udsættes for, reduceres for hvert år, og det skal ikke være tilladt at udsætte dyr for smerte i en "svær/alvorlig" grad. Man kan ikke retfærdiggøre at mishandle et dyr, bare fordi man klapper det på hovedet samtidig.
Der bør også integreres yderligere 2 R´er:
* Responsibility/ansvar, som man har i Tyskland, der går ud på at have fokus på det etiske ansvar og pligt til at beskytte dyrene bedre lovgivningsmæssigt.
* Rehabilitation/rehabilitering, som i Sydkorea, der går ud på at genhuse de forsøgsdyr, hvor aflivningen ikke indgår som en del af slutforsøget. Det viser, omend, en noget større respekt for dyrenes liv.
- Bestyrelsesmedlemmer:
Bestyrelsesmedlemmerne der har en interessekonflikt skal udskiftes (dem med tilknytning til erhvervet, og som profiterer af ar lave dyreforsøg)
- Finansiering af Danmarks 3R-Center:
Danmarks 3R-Center modtager årligt 3 mio. i statsstøtte, hvoraf 1.5 går til forskningsprojekter mhp. at pleje de 3R´er. Centeret skal fremover modtage mindst 10 mio. årligt, udelukkende til at opretholde centret og arbejde på udfasning med forskellige projekter, som bl.a. kurser i anvendelsen af alternativer for dyreforsøgsbrugerne mm.
- Finansiering af forskningsprojekter:
Den Frie Forskningsfond bevilligede i 2024 1.9 mia. til 588 forskningsprojekter (modtaget fra staten), og det ligge årligt generelt på ca. samme beløbsstørrelse. En portion af de penge (mindst 100 mio.) skal i stedet omdirigeres til Danmarks 3R-Center, og gå til forskningsprojekter, hvoraf størstedelen af beløbet udelukkende skal gå til projekter der ligger under Replacement, altså alternativer til dyreforsøg, og hvor forsøgsdyr dermed ikke må være involveret.
- NATUD:
I NATUD sidder den samme bestyrelsen som i Danmarks 3R-Center, hvoraf de fleste arbejder enten direkte eller indirekte med dyreforsøg. De medlemmer hvor der er en interessekonflikt bør udskiftes, da det vil give et langt større incitament til udfasningen.
- Udfasning:
Danmarks 3R-Center skal lave en specifik udfasningsplan med tidsbestemte del- og endemål.
3. Finansiering af Dyreforsøgstilsynet
Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol. Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.
Der skal være gebyrer, men det må ikke være dem som finansierer Dyreforsøgstilsynet, da det giver en økonomisk interessekonflikt, og incitamentet til at godkende dyreforsøg dermed øges. Dyreforsøgstilsynet skal udelukkende statsfinansieres med et fast beløb. Pengene fra gebyrerne kan i stedet afsættes til finansiering af alternativer og generel forbedring af området.
For tilladelser til dyreforsøg opkræves pr. 1. januar 2025 et gebyr på 6.697,00 kr. ved udstedelsen, og et årligt gebyr på 1.352,00 kr. Udvidelser af tilladelser koster også 6.697,00 kr.
Beløbstørrelsen på gebyrerne skal øges markant, både for at signalere om at dyrenes liv er mere værd, og for at motivere dyreforsøgsbrugerne til at vælge de dyrefri alternativer. Det må hverken være nemt eller billigt at mishandle dyrene.
Det bør også tages op til genovervejelse, som man gjorde i 90´erne, at i stedet for et fast beløb for tilladelse til dyreforsøg, så at lade beløbets størrelse være regnet ud fra antallet af anvendte dyr, samt belastningsgraden, som dyrene udsættes for, da det vil give et større incitament for forskerne til selv at reducere antallet og den graden af belastning.
3. Tilsynsføring med dyrene
Loven kræver lige nu at 1/3 del af dyreforsøgsfaciliteterne skal tilses om året, hvilket gør at der kan gå mange år imellem hvert besøg. Det skal ændres til at alle dyreforsøgsfaciliteter skal tilses mindst 2 gang årlig. 1 som planlagt og 1 som uplanlagt (ligesom det også gør sig gældende for fødevarebutikker, hvor det sagtens kan fungere), og hyppigere tilsyn med de steder hvor der bliver lavet anmærkninger/overtrædelser.
Alle inspektioner skal ligge offentlig tilgængelig på Dyreforsøgstilsynet hjemmeside.
Eksempler på datoer for inspektioner (de vil blive opdateret løbende med flere):
- Hansenberg, inspektioner mellem 2012-2023:
12. dec. 2014, 1. april 2016, 18. dec. 2019, 23. nov. 2022 og 14. juni 2023.
- Scantox i Ejby, inspektioner mellem 2019-2023:
2019 og 2022.
4. Tilladelser, søgefunktion og journalføring
De godkendte tilladelser for dyreforsøg ligger offentlig tilgængeligt, men navnene på dyreforsøgsbrugere står skjult. Navnene skal også ligge offentlig tilgængeligt, for mere gennemsigtighed.
Søgefunktionen for offentliggjorte tilladelser på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside skal have en markant opgradering, så det er nemmere at søge efter specifikke tilladelser, fx. mht. årstal, arter, belastningsgrader, virksomheder mm. Selv Dyreforsøgstilsynet har indrømmet at deres søgesystem på ingen måde er optimalt.
5. Opstramning af AIRD skema (ansøgningsskema)
Når en forsker ansøger om at udføre et dyreforsøg, så skal ansøger bekræfte i AIRD skemaet, at der ikke findes et dyrefrit alternativ, hvorved at man kan opnå samme viden, da det er et lovkrav for at kunne få lov til at udføre et forsøg. Det står i Dyreforsøgsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om dyreforsøg, Kapitel 15, Ansøgning om tilladelse til dyreforsøg § 63.
I 2022 fandt jeg dog ud af, at der pt. ikke er nogen som tjekker op på hvorvidt den information er korrekt, og efter samtale med Danmarks 3R-Center i 2025, så skulle det stadig forholde sig sådan. Det skal der være. Der må ikke være blind tillid til ansøger.
5. Dyreforsøgsstatistikken
Ikke alle forsøgsdyr tæller med i statistikken. Det gør sig gældende for;
* Dyr der ikke er hvirveldyr eller blæksprutter (da de ikke hører under Dyreforsøgsloven. Fx. insekter, orme, vandlopper og bananfluer)
* Overskudsdyr (dyr der blev avlet og aflivet uden at blive brug i forsøg)
* Dyr der aflives inden de skal indgå i forsøg (dem hvor deres krop, organer eller væv anvendes)
* Forsøg som danske forskere udfører i udlandet.
(* Dyr der udsættes for forsøg, som vurderes mindre smertefuldt end ved et nålestik (nålestikskriteriet))
De grupper af dyr bør tælle med i den årlige statistik, som et tillæg, for at få et mere realistisk billede af antallet.
Særligt gældende skal det være for overskudsdyrene og de dyr hvor der bliver høstet organer og væv fra. Antallet bliver kun sendt til EU hvor de indgår i deres 5 årsrapport. De skal fremover inkluderes i de årlige statistikker på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside.
(I 2017 og 2022 blev 9.5 mio. avlet og dræbt i EU. I 2022 i EU blev også 1.6 mio. dyr avlet og høstet organer og væv fra og derefter dræbt, men dyrene indgik ikke selv i forsøgene. For Danmark i 2022 lå antallet på 764.649 overskudsdyr, og 39.439 dyr der blev høstet organer og væv fra og dræbt, men som ikke indgik selv i forsøg)
6. Opdatering af Dyreforsøgsloven
Selv om loven løbende er blevet ændret, så trænger den til en større opdatering, for at styrke beskyttelsen af dyrene og fremme valget og anvendelsen af de dyrefrie alternativer.
6. Oprettelse af Whistleblowerordning
Der er ingen mulighed for at lave anonyme indberetninger på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside. Det er kun muligt på Fødevarestyrelsens hjemmeside. De eneste kontaktforme på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside er en e-mailadresse og et telefonnummer.
Det er under alt kritik. Tilsynet skal have en separat ordning. Der skal derfor oprettes en whisteblowerordning via en kontaktformular på hjemmesiden, hvor der sidder en ombudsmand bag.
7. Udfasning af dyreforsøg og implementering af de dyrefri alternativer for virksomheder
Der skal være meget mere fokus på implementering af de dyrefri alternativer i det offentlige (på universiteter, hospitaler mf.), samt i den private sektor.
Der skal derfor indføres et lovkrav om at virksomhederne skal have aktive handleplaner for hvordan de løbende vil udfase antallet af forsøgsdyr (antallet må ikke manipuleres af genbrug af dyrene), med et tidsbestemt endemål. De skal oprette en årsrapport om deres planer og fremskridt, som sendes til Dyreforsøgstilsynet og Danmarks 3R-Center.
8. Stop for import af forsøgsdyr fra avlscentre der bryder loven
Ingen virksomheder har tilladelse til at avle hunde til forsøg i Danmark, de bliver derfor importeret fra udlandet, hvor de transporteres over meget lange afstande. Mange af hundene kommer fra avlscentret MBR (der har faciliterer i USA, Storbritannien, Frankrig og Kina), der er en af verdens største avlsfaciliteterne af hunde, og som flere gange er blevet afsløret i de forfærdelige forhold som dyrene lever under på stedet.
Danmark skal stoppe med at støtte op om avlscentre (ikke kun af hunde, men alle arter) der bevidst holder dyrene under dybt kritisable forhold. Forhold, som ikke ville være lovlige i Danmark.
Københavns Lufthavn er også knudepunkt for transport af forsøgsdyr landene imellem. Danmark skal derfor også forbyde transporteren af forsøgsdyr fra de avlscentre igennem lufthavnene.
9. Forbud mod forsøg på hunde, katte, aber og vilde dyr
Det er langt fra muligt at tilbyde ovenstående arter et godt nok liv alene ift. de fysiske forhold, som de lever under til daglig.
Udover at resultaterne fra forsøg med disse (og alle andre arter) giver misvisende resultater og dermed ikke er overførbare til mennesker, så er særligt hunde, katte og aber intelligente, sensible og selvbevidste sociale dyr, der kan føle smerte, og let blive påvirket af angst, stress og ensomhed, hvilket gør dem særligt sårbare overfor at blive holdt under de forhold, som laboratoriet kun kan tilbyde.
Det vil være et stort skridt i den rigtig retning, både forskningsmæssigt og etik, at forbyde forsøg på disse arter. Danmarks bør agere forgangsland for god dyrevelfærd, og samtidig vise, ar vi er med til at støtte op om EU´s mål om at udfase alle dyreforsøg.
Den Amerikanske Flåde har også netop lavet et forbud mod forsøg på hunde og katte, og i Holland, der vil alt offentlig finansiering af abeforsøg på Biomedical Primate Research Centre (BPRC) - der ikke bare er landets, men også EU's største forskningscenter der anvender aber - stoppe inden for 5 år.
Forsøg hvor vilde dyr indfanges skal forbydes. Forsøg må kun laves hvis dyrene fortsat kan leve i vante rammer og ikke overstiger nålestikskriteriet (som tagging af dyrene, hvor der ikke skabes restriktion i adfærd).
10. Genplacering af dyrene
De fleste forsøgsdyr aflives. Både overskudsdyrene, og dem der har været anvendt i forsøg, ofte, men ikke altid, som en del af slutforsøget.
Der skal indføres et lovgivningsmæssig krav om genplacering af de dyr, hvis deres helbred og art tillader det.
Der skal inkluderes en særlig plan ”efterforsøgspleje” af dyrene, som virksomhederne selv skal stå og betale for. Det er også dyreforsøgsbrugerens opgave at finde ud af hos hvem/hvor de kan genplaceres hos, dog skal Dyreforsøgstilsynet først godkende genplaceringen før den må sættes i værk. Melder en dyreforsøgsbruger ud at et dyr ikke kan genplaceres, så skal det begrundes overfor Dyreforsøgstilsynet, som tager stilling til om en aflivning kan imødekommes eller ej.
11. Afvikling af dyreforsøg på universiteterne
I alt udnyttes der ca. 4.000 forsøgsdyr årligt (minus mørketallet) ifm. undervisning og efteruddannelse, fordelt rundt på universiteter/hospitaler og fagskoler i Danmark.
Alle universiteter og hospitaler skal lave en tidsbestemt udfasningsplan. Så længe at man bliver ved med at opflaske de studerende med illusionen om, at den nuværende praksis kan etisk forsvares og er den bedste måde at forske og sikkerhedsteste på, så kommer vi aldrig væk fra det her forældet foretagende.
12. Toksikologiske forsøg på dyr skal forbydes
Tosikologiske tests på dyr med alt andet end medicin (grundet det nuværende lovkrav) som f.eks. pesticider, fødevarer, husholdningsmidler og andre industrielle kemikalier etc., skal forbydes, og erstattes med alternativer.
Der skal laves en tidsplan for udfasningen, fx seneste i udgangen af 2030.
I 2023 vedtog Canada et lovforslag, der lyder på at bl.a. udfase alle toksikologiske tests på dyr i seneste 2035.
13. Forsøg på dyr bestilt i udlandet
Det er ikke alle forsøg der er lovlige at udføre i Danmark, grundet restriktioner i lovgivningen. Derfor laver nogle danske forskere bestilling af forsøg på f.eks. aber i udenlandske laboratorier, deriblandt Novo Nordisk.
Det skal ikke være lovligt for en dansk virksomhed at flytte forsøg til udlandet, hvis det ikke ville blive godkendt i Danmark.
14. Afvikling af de dyreforsøg
Man bør sætte ind med hvilke dyreforsøg, som man erstattes først, og så arbejde sig opad listen.
Her er et par eksempler:
- Forbud mod "Forced Swin Test"
Testen hvor en mus/rotte puttes ned i et cylinderformet glas fyldt med vand, uden mulighed for at komme op igen på egen hånd, og dermed tvinges til desperat at forsøge at kravle op af glasset for at redde sig selv. Imens venter forskere bare på det øjeblik hvor dyrene opgiver alt håb om at overleve, og til sidst giver sig hen til at drukne.
https://www.facebook.com/share/1AECiDnDwt/
https://www.facebook.com/share/19Saugwi5y/
- Erstatning af kalveserum:
Kalveserum har siden 1950'erne været brugt i næsten al forskning, men giver upålidelige resultater i forsøg og udsætter dyrene for smertefulde indgreb. I dag findes der sikrere alternative metoder som humant serum fra bloddonorer, kemisk definerede kulturmedier og serumfri metoder som f.eks. UltroserTM, Celle-EssTM og FetalGro-FreeTM.
https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/fotalt-kalveserum-2/
https://www.aerzte-gegen-tierversuche.de/en/?view=article&id=1186:fcs-free-cell-culture-media-without-fetal-calf-serum&catid=70&layout=blog
- Erstatning af hesteblod:
Proceduren hvor hoppers tappes for store mængder blod der bruges til at udvinde hormonet PMSG (et fertilitetshormon), som industrilandbrug bruger til fremstille af medicinske produkter. Der findes flere end 30 syntetisk fremstillede alternativer.
https://anima.dk/landbrugsdyr/islands-hemmelige-hesteovergreb
https://www.aerzte-gegen-tierversuche.de/en/news/no-end-to-the-cruel-blood-mare-business-in-iceland
- Erstatning af blod fra dolkhaler:
Dolkhaler anvendes i dyreforsøg til at teste renheden af medicinske produkter via deres blod. De fastspændes og der indsættes en kanyle i hjertesækken, uden bedøvelse, hvorefter 1/3 del af deres blod tappes. Der findes 2 alternativer, som tilmed giver mere forenelige resultater; recombinant Factor C (rFC) og recombinant cascade reagent (rCR).
https://www.humaneworld.org/us/en/blog/horseshoe-crabs-belong-ocean-not-labs
15. Samarbejde med udlandet og NGO´er
Der skal samarbejdes meget bedre med udenlandske forskere og NGO´er.
Danmark bør starte et tæt samarbejde op med bl.a. den tyske forening ”Doctors Against Animal Testing/Ärzte gegen Tierversuche”, amerikanske ”Physicians Committee for Responsible Medicine” (PCRM), europæiske ”European Coalition to End Animal Experiments” (ECEAE), belgiske ”Eurogroup for Animals”, britiske ”Animal Free Research UK”, svenske ”Forska Utan Djurförsök” og hollandske ”Transition Programme for Innovation without the use of animals” (TPI), samt udenlandske NGO`er som; Cruelty Free International, Humane Society International (HSI) og National Anti-Vivisection Society (NAVS)
Eksempler på tiltag i udlandet:
USA
Flere store statsejede agenturer i USA, som NIH, FDA og EPA, er nu i gang med en stærk investering i dyrefri forskning, og reduktion i anvendelsen af forsøgsdyr.
NIH (National Institute of Health)
Der er USA´s medicinske forskningsagentur, og som bl.a. bevilliger økonomiske midler til forskere i USA, som laver dyreforsøg (udenlandske universiteter kan også ansøge om midler) - annoncerede i april i år, at de med et nyt initiativ vil lave en markant højere prioritering af både udvikling og anvendelse af dyrefrie alternativer indenfor forskningsområdet, med etablering af agenturet ORIVA (Office of Research Innovation, Validering and Application), som skal finansieres, udvikles og uddannes i brugen af ikke-dyrebaseret alternativer på tværs af agenturets biomedicinske forskningsportefølje, samt gøre metoderne nemmere tilgængelige for forskere. NIH vil også offentliggøre årlige rapporter om fremgangen og forskningsudgifterne.
I Juli annoncerede Nicole Kleinstreuer, vicedirektør for programkoordinering, planlægning og strategiske initiativer i NIH, i et interview, at NIH ikke længere vil finansiere forsøg der udelukkende er baseret på dyremodeller, men i stedet fremme videnskab, der direkte gavner menneskers sundhed ved at gøre forskning mere human og menneskelig relevant, hvilket vil redde millioner af dyr og menneskers liv. Og at de tilmed helt vil udfase alle forsøg på katte og hunde.
NIH selv har udtalt at;"...dyremodeller giver ofte ikke gode måder at efterligne sygdom, eller forudsige hvordan lægemidler vil virke på mennesker...", samt indrømmet at resultaterne fra 90% af grundforskning ikke fører til behandling af mennesker, og at 95% af lægemidler svigter når de overføres til mennesker, og de er langt fra de eneste der arbejder i industrien, som er kommet frem til samme konklusion. I følge de nyeste studier fra Biotechnology Innovation Organisation (verdens største brancheforening, der repræsenterer bioteknologivirksomheder, akademiske institutioner, statslige bioteknologicentre og relaterede organisationer i hele USA og i mere end 30 andre nationer), der ligger tallet faktisk på over 92% - lægemidler har den laveste succesrate (på kun 4%)
FDA (Food and Drug Administration)
Der fungerer som en mix af Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen gør i Danmark, annoncerede på samme tidspunkt planerne om et nyt initiativ, der også har til formål at erstatte dyreforsøg i udviklingen af bl.a. lægemidler, med moderne alternativer, der skal reducere bruge af forsøgsdyr, samt arbejde bedre på tværs af andre lande. De vedkender at hensigten er at forbedre lægemiddelsikkerheden og fremskynde evalueringsprocessen, og at det tilmed vil sænke forsknings- og udviklingsomkostningerne, og i sidste ende, også priserne på lægemidler. FDA vil også arbejde tæt med andre relevante agenturer, som NIH, og planen er at bl.a. lave en offentlig workshop senere i år, hvor der skal udarbejdes en køreplan for ovenstående.
Helt tilbage i 2004 der anslog FDA også at 92% af de lægemidler der består de prækliniske tests, ikke når markedet pga. ineffektivitet og sikkerhedsproblemer.
EPA (Enviromental Protection Agency)
Der fungerer ligesom Miljøstyrelsen i Danmark. De bruger bl.a. forsøgsdyr i toksikologiske sikkerhedstests af forskellige kemikalier, som pesticider og andre industrielle kemikalier - annoncerede også i april, at de vil genoptage planen, der blev sat i værk i 2019 under Trump, men som desværre blev sat en stopklods for af Joe Biden, om at udfase dyreforsøg. Planen var i første omgang at reducere anvendelsen af forsøgsdyr med 30% inden 2025, og gøre en ende på alle tests af kemikalier på dyr inden 2035. Det er ikke muligt at nå 2025 målet, men der skal nu arbejdes videre på udfasningen. Planen er også, at nogle af dyrene skal kunne adopteres, i stedet for at blive aflivet. Initiativet kom bl.a. på baggrund af et pres fra kemikalieindustrien, der længe har klaget over at dyreforsøg er mere omkostningsfulde og tidskrævende, end de dyrefri alternativer.
Holland
I 2024 afsatte Hollandske Nationale Vækstfond (NGF) 124,5 millioner euro til et nyt center for dyrefri biomedicinsk forskning og Det hollandske Repræsentanternes Hus annoncerede i 2025 at de har stemt for at afslutte den offentlige finansiering til abeeksperimenter på landets største primatlaboratorium, Biomedical Primate Research Centre (BPRC), inden for fem år. Fra 2030 må alle offentlige midler også kun anvendes til dyrefri forskningsmetoder.
En stigende andel af BPRC's offentlige midler vil blive afsat til dyrefrie metoder hvert år, og mindre til dyreforsøg: I 2025 vil der blive afsat 2.5 mio. euro, i 2026 4,5 mio. euro, og inden 2030 vil 12.5 mio. euro blive brugt udelukkende i ikke-dyreforskning. Efter 2030 kan abeeksperimenter på BPRC kun finansieres med ikke-offentlige midler.
Canada
I Canada blev lovforslag S-5 vedtaget i 2023, der bl.a. har til hensigt at stoppe alle toksikologiske forsøg med dyr inden 2035.
Storbritannien
Den 17. januar 2025 fremsatte parlamentsmedlem Steve Race et lovforslag i det britiske Parlament, der opfordrer til en udfasning af dyreforsøg i medicinsk forskning i løbet af det næste årti. Andenbehandling af lovforslaget vil finde sted den 11. juli 2025.
I juni 2025 blev der debatteret en udfasning af dyreforsøg på det medicinske område i Det Britiske Parlament, hvor flere parlamentsmedlemmer stod sammen og opfordrede bl.a. til at der bliver lavet en klar tidsplan for udfasning af dyreforsøg, og en investering i alternativerne.
15. Oprettelse af et Dyrevelfærdsministerie
Det er helt absurd, at selv om der eksisterer flere dyr i Danmark end mennesker, så er der intet ministerie til for dem. Det er tydeligt, når man ser på hvor dårlig at velfærden står til på området for stort set alle dyrene, at der er hårdt brug for det.
Selv om flere andre lande har særskilte enheder eller ministre der varetager dyrenes interesser, så har ingen et selvstændigt Dyrevelfærdsministerie, end ikke alle partier har en dyrevelfærdsordføre i Danmark.
Danmark har derfor nu en unik mulighed for at gå forrest og blive foregangsland for dyrevelfærd, og dermed sikre at dyrenes interesser kommer i første række. Det vil være løsningen bl.a. på de mange interessekonflikter der underminerer området, og bedre sikre behandling af sager hvor loven ikke er tilstrækkelig eller overtrædes.
Opbygning, organisering og struktur.
Der skal oprettes en enhed for hver gruppering af dyr (landbrugsdyr, fiskeri, forsøgsdyr, brugsdyr og vilde dyr).
Ministeriet kan så tværarbejde med de andre ministerier, alt efter hvilke dyr det omhandler. Fx.
- Fødevareministeriet og Justitsministeriet mht. fødevarer, landbrug og fiskeri.
- Miljøministeriet, Justitsministeriet og Uddannelses og Forskning mht. forsøgsdyrene.
- Miljøministeriet og justitsministeriet mht. vilde dyr samt brugsdyr (kæledyr og zoo).
Bestyrelsen for hver myndighed (der varetager hver gruppe af dyr) skal bestå af en bred og kompetent vifte af bl.a.:
- Jurister (der har erfaring med Dyrevelfærdsloven & Dyreforsøgsloven - samarbejde med Justitsministeriet)
- Ombudsmand (der tager sig af klagesager mm.)
- Forskere (for hvor det er relevant - både fra universiteter og private)
- Dyrevelfærdseksperter, etikere og NGO-repræsentanter, der har viden om de forskellige grupper af dyr som bl.a. Forsøgsdyrenes Værn, Dyrenes Beskyttelse, World Animal Protection, Anima, Dyreværnet, FOA, Kattens Værn, Inges Kattehjem, Hestens Værn, World Wildlife Fund Danmark, DOSO/Dyrenes Venner, Dyrefondet, Det Dyreetiske Råd (måske) mf.
Specifikt for forsøgsdyrene
Dyreforsøgsområdet er i dag stærkt underprioriteret - godkendelserne af ansøgninger er i min optik præget af bestyrelsesmedlemmer med interessekonflikter, tilsynet med dyrene er svagt, der mangler mere gennemsigtighed, anvendelsen af de 3R´er er for slapt og der mangler et langt større engagement iht. en udfasning. Det vil derfor gavne området markant at lade det ligge under et Dyrevelfærdsministerie.
Grundlæggende så kan man overføre det meste af det allerede opbyggede til det nye ministerie, dog med ændringer og opgraderinger.
- Samarbejde med andre ministerier:
Uddannelses og Forskning ministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet og EU (da alle områder har med dyreforsøgsområdet at gøre)
Relevante opslag fra facebooksiden til ovenstående
* Hvem har ansvaret for dyreforsøgsområdet i Danmark?
* Køreplan til udfasning af dyreforsøg
* Københavns Universitet vil udfase nogle dyreforsøg
* Fødevareminister Jacob Jensen svigter forsøgsdyrene
* Politikere vil forbyde "Forced Swim Test":
https://www.facebook.com/ikketestetpaadyrdanmark/posts/840365934919979
https://www.facebook.com/ikketestetpaadyrdanmark/posts/848629864093586
* EU udfaser dyreforsøg, 2021: