Dyreforsøgsstatistikken

Herunder er en oversigt over hvor mange og hvilke forsøgsdyr der anvendes i Danmark, hvilke forsøg de bruges i, hvad de udsættes for, leveforhold, aflivningsmetoder, dyreforsøgsloven mm.

Hvor mange forsøgsdyr bliver der brugt?

Der bliver i gennemsnit ca. 250.000 forsøgsdyr årligt i Danmark - minus mørketallet.

Her er en oversigt over hvor mange der har været anvendt siden år 1970.

- 1970 = 343.181

- 1980 = 354.182

- 1990 = 331.724

- 2000 = 301.833

- 2009 = 293.836

- 2010 = 271.108

- 2011 = 282.840

- 2012 = 252.825

- 2013 = 242.089

- 2014 = 198.980 - 202.609

- 2015 = 241.657 - 244.411

- 2016 = 268.523 - 273.224

- 2017 = 236.100 - 238.537

- 2018 = 249.747 - 254.848

- 2019 = 252.987 - 258.020

- 2020 = 259.411 - 258.020 - 261.750

- 2021 = 212.533 - 215.457 - 220.611 - 223.514

- 2022 = 219.089 - 222.620 - 222.837 - 226.379

- 2023 = 204.099 - 207.842 - 209.159 - 212.902

* 𝘍ø𝘳𝘴𝘵𝘦 𝘬𝘰𝘭𝘰𝘯𝘯𝘦; førstegangsbrug, minus genbrugsdyrene.

* 𝘈𝘯𝘥𝘦𝘯 𝘬𝘰𝘭𝘰𝘯𝘯𝘦; førstegangsbrug, inc. genbrugsdyrene.

* 𝘛𝘳𝘦𝘥𝘫𝘦 𝘬𝘰𝘭𝘰𝘯𝘯𝘦; førstegangsbrug, minus genbrugsdyrene, inc. dyr til brug af skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændrede dyr.

* 𝘍𝘫𝘦𝘳𝘥𝘦 𝘬𝘰𝘭𝘰𝘯𝘯𝘦; førstegangsbrug, inc. genbrugsdyrene og dyr til brug af skabelse og vedligeholdelse af genetisk ændrede dyr.

Der har været anvendt dyr før, og i årene imellem 1970 og 2008, men det her er den eneste oversigt før 2014, jeg kunne få ud af Dyreforsøgstilsynet.

- Se detaljeret oversigt på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside, samt på Danmarks 3R-Centers hjemmeside.

Mørketallet;

De dyr der går ind under mørketallet er dem der bruges som forsøgsdyr, men som ikke tæller med i statistikken - hvis de talte med, så ville antallet formentlig ligge mindst dobbelt så højt.

Det gør sig gældende for følgende dyr:

- Dyr der ikke er hvirveldyr eller blæksprutter (da de ikke hører under Dyreforsøgsloven - fx. insekter, vandlopper, orme og bananfluer)

- Overskudsdyr (dyr der avles til at skulle indgå i forsøg, men som ikke kommer til det alligevel, og dermed bliver aflivet)

- Dyr der aflives inden de skal indgå i forsøg (dem hvor deres krop, organer eller væv anvendes)

- Dyr der udsættes for forsøg som vurderes mindre smertefuldt end ved et nålestik (altså nålestiks-/kanylekriteriet)

- Forsøg som danske forskere udfører i udlandet.

De dyr der anvendes:
Dem der udnyttes flest af - med få udtagelser - er; mus, rotter, fisk og grise.

Udover det, så udnyttes der typisk også - med få svingninger; marsvin, hamstre, kaniner, katte, hunde, heste, æsler, geder, får, fjerkræ, reptiler, xenopus, fritter samt anden kvæg, padder, gnavere og fugle.

Genbrugsdyr;

Der er også en kategori af dyr som kaldes "genbrugsdyr". Det er dem som bliver brugt i flere forsøg. Det lyder makabert at kalde dem genbrugsdyr, men det er desværre sådan de bliver set på i den industri, som sjæleløse genstande.

Kategorier som dyreforsøgene er deles op i;

* Grundforskning.

* Translationel og anvendt forskning.

* Lovpligtig brug og rutinemæssig produktion.

* Beskyttelse af det naturlige miljø af hensyn til menneskers sundhed eller velfærd.

* Bevarelse af arter.

* Højere uddannelse.

* Uddannelse til erhvervelse, vedligeholdelse eller forbedring af faglige færdigheder.

* Retsmedicinske undersøgelser.

Størstedelen af de forsøg der bliver udført er registeret under de 3 første kategorier. Deri ligger bl.a. udvikling af lægemidler, giftighedstests, forskning af menneske-sygdomme og de klassiske "nice to know" forsøg, altså dem som basically kaldes grundforskning.

Når det omhandler test af medicin, er det primært mus og rotter der anvendes, men andre dyr som fx. hunde anvendes også, ofte til toksikologiske tests, altså giftighedstests. Katte, kaniner, grise, fritter, marsvin etc. bruges også i dem. For alle proteinbaserede lægemidler er det menneskeaber. Det er dog grundlæggende ikke længere lovligt i Danmark at anvende aber i dyreforsøg (men der kan laves særtilladelser, hvilket det også blev gjort i 2022) så derfor bliver der i stedet bestilt forsøg på dem i udlandet.

Der ligger kun et lovkrav bag få af de forsøg der bliver godkendt. F.eks. ud af de 222.620 forsøgsdyr der blev anvendt i 2022, lå der "kun" et lovkrav bag anvendelse af 14.264 af dyrene. Dvs. at 208.264 liv kunne rent lovgivningsmæssigt have været skånet.

Hvad udsættes dyrene for i forsøgene, og hvordan lever de?
Minimumskriteriet for hvornår man kalder det for et dyreforsøg hedder "nålestikskriteriet/kanylekriteriet", dvs. at hvis det vurderes at dyret vil komme til at føle smerte, som minimum er svarende til hvad der opleves ved et nålestik, så skal der søges om tilladelse først til at udføre det.

På trods at forsøgene skal udføres så de er mindst muligt plagsomme for dyrene, så vil det være ualmindelig naivt at tro at langt de fleste dyr ikke lider, både under forsøgene og efter. De fleste forsøgsdyr lever i små burer, ofte med lidt eller ingen aktivitetslegetøj eller mulighed for at udleve deres naturlige instinkter, de fleste ser heller aldrig dagens lys, og lever en hverdag hvor de bliver udsat for forsøg der i varighed kan strække sig fra timer til år. Dyrene bliver udelukkende set på som pengemaskiner, og ikke sansende væsner.

Alt efter hvad eksperimentet går ud på, så kan det de bliver udsat for være alt fra en blodprøve til at blive brændt, sat stød til, smurt kemikalier på huden/i øjne, brækket knogler, tvangsfodret/injiceret eller tvunget til at inhalere giftige kemikalier, eksponeret for angstprægede scenarier, sultet, forsøgt druknet, inficeret med sygdomme så der kan blive eksperimentere med at finde en kur, og meget meget mere. De fleste bliver aflivet efterfølgende, da obduktion ofte er en del af slutforsøget. Kun ekstremt få bliver efterfølgende adopteret af en kærlig familie. Se bl.a. her, her, her, og her

Sværhedsgrader;

Forsøgene som dyrene udsættes for deles op i 4 forskelle sværhedsgrader, alt efter hvor smertefulde de er;

- Milde

- Moderate

- Svære

- Dødelige.

Hvor kommer dyrene fra?
Dyrene avles til at skulle indgå i forsøg på avlscentre. De eneste undtagelser er i de få tilfælde, hvor der fx. kan anvendes en blodprøve eller røntgenbillede fra et kæledyr. Se listen over hvem der har tilladelse til at avle forsøgsdyr og udføre forsøg på dem under; "Avls- og dyreforsøgsfaciliteter"

Aflivningsmetoder;

- Godkendte aflivningsmetoder (det svinger alt efter dyreart);

Overdosis af bedøvelsesmiddel, boltpistol, slag i hovedet, kuldixoid, cervikal dislokering (nakketræk), dekapitering (halshug), elektrisk bedøvelse, inaktive gasser, skydning.

Dyreforsøgsloven;

Forsøgsdyrene kan desværre ikke gemme sig bag Dyreværnloven - ikke at den i sig selv er noget at råbe videre hurra over - bl.a. fordi de netop påføres skader og smerte, som ellers normalt ikke ville være lovlige. De har deres egen lov, som hedder "Dyreforsøgsloven".

Dyreforsøgsloven trådte i kraft 1. oktober1987 (før da havde vi "Lov om vivisektion" - læs mere om den herinde under; "Dyreforsøg op igennem tiden". På samme tid blev Dyreforsøgstilsynet også oprettet, og lagt ind under Justitsministeriet. Den 14. december 2011 blev de dog overført til "Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri".

Til Dyreforsøgsloven er der også tilknyttet en lovtekst der hedder "Bekendtgørelse om dyreforsøg". I den er der fastsat regler for bl.a. opstaldning, aflivningsmetoder, transport og pasning af dyrene.

I året 1989 udgav Dyreforsøgstilsynet deres første årsberetning om givne tilladelser til nye forsøg og antal anvendte dyr.

Hvert år når dyreforsøgsstatistik udkommer, så laver jeg et opslag om det på facebooksiden.

Dyreforsøgsstatistikken

-Siden blev opdateret februar 2025-