Danmarks 3R-Center modtager årligt 3 mio. fra Fødevareministeriet. Af dem fordeles 1.5 mio. ud til forskningsprojekter mhp.at forbedre dyreforsøgsområdet (det samme beløb der har været givet siden 2014) og 1.5 mio. til drift af 3R-Centeret. Centeret bliver også økonomisk støttet af eksterne interessenter som består af; DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Lundbeck og Novo Nordisk.

Det er for det første et urimeligt lille beløb, der tydeligvis ikke rykker effektivt nok, hvilket udviklingen på området også afspejler. Udover det, så er det også dybt uacceptabelt, at beløbets størrelse ikke er vokset i løbet af de sidste 10 plus år.
 

Til sammenligning, så fik Danmarks Frie Forskningsfond i 2023 tildelt 1,5 milliarder kroner til forskningsprojekter - mindst halvdelen af de penge burde være gået til 3R-Centret.

2/3 af det afsatte årlige beløb til de 3R´er bør også udelukkende øremærkes til det ene R = Replacement (erstatning af dyreforsøg - dvs. udvikling og implementering af dyrefri alternativer.)

Danmark skal samarbejde langt mere med forskere mf. fra udlandet, som netop arbejder med dyrefri forskning. Danmark bør starte et tæt samarbejde op med bl.a. den tyske forening; Doctors Against Animal Testing/Ärzte gegen Tierversuche.

I alt udnyttes der ca. 4000 forsøgsdyr årligt (minus mørketallet) ifm. undervisning og efteruddannelse, fordelt rundt på universiteter/hospitaler og fagskoler i Danmark - se også her.

​

Vi SKAL simpelthen have afskaffet dyreforsøgene på uddannelsesområdet, for så længe at man bliver ved med at opflaske de studerende med illusionen om, at det er en god måde at forske og sikkerhedsteste på, samt at dyremishandling kan etisk forsvares, bare man sætter et forsker-label på, så kommer vi aldrig væk fra det her forældet foretagende.

​

Der bør laves en plan for hvilke dyreforsøg man nemmest og hurtigst kan udskifte, sætte ind der først, og så tage resten en for en. Man kan evt. starte med at forbyde den grusomme "Forced Swim Test", som flere forskere også har udtalt sig yderst kritisk omkring, og flere andre politiske partier også har sat fokus på den senere tid.

Der skal efter min mening ske en større udskiftning i rådet. Det kan ikke være rigtigt, at størstedelen af dem der sidder i det, og som behandler ansøgninger til godkendelse af dyreforsøg, selv profiterer eller har direkte eller indirekte med dyreforsøg at gøre. Det er en kæmpe interessekonflikt.

​

De fleste ansøgninger der indsendes godkendes, men de fleste af de forsøg der ansøges om, ligger der ikke et lovkrav bag. I 2022 blev der brugt 222.620 forsøgsdyr i DK, men der lå "kun" et lovkrav bag 14.264 af dem.

​

Anima og Forsøgsdyrenes Værn virker til at være de eneste i rådet, som fuldt ud har dyrenes ryg. Der mangler flere repræsentanter i rådet, som har en indgående viden om dyrefri forskning og alternativer etc.

​

I min optik, så bør hverken Novo Nordisk, Scantox, Kræftens Bekæmpelse eller dyrlæger/forskere fra universiteterne og hospitaler sidde der, med mindre de ikke beskæftiger sig med dyreforsøg - men selvfølgelig skal der samarbejdes med de instanser, mhp. udfasningen.

Når en forsker ansøger om at udføre et dyreforsøg, så skal ansøger bekræfte at der intet dyrefrit alternativ findes. Problemet er, af hvad jeg fandt ud af i 2022, så er der ingen som tjekker op på rigtigheden af den udtalelse. Det skal der være. Der må ikke være blind tillid til ansøger.

Det er dybt useriøst, at der ingen tidsplan er for udfasningen. Der bør opsættes tidsbestemte delmål, bl.a. iht. hvor mange forsøg der må godkendes årligt, så antallet løbende kommer til at falde, og for hvornår at endemålet skal være nået, samt en generel lovgivningsmæssig opstramning af hele området, både i det offentlige og for private virksomheder.

​

Danmark er også forpligtet overfor EU til at udfase alle dyreforsøg, men som det set ud nu, og har gjort længe, så bliver det ikke honoreret.

Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol. Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.

Der skal selvfølgelig være gebyrer, men det må ikke være dem som finansierer Dyreforsøgstilsynet. De bør udelukkende statsfinansieres. Pengene fra gebyrerne kan i stedet gå til finansiering af alternativer.

Ikke alle forsøgsdyr tæller med i statistikken. Det gør sig gældende for;

- Dyr der ikke er hvirveldyr eller blæksprutter (da de ikke hører under Dyreforsøgsloven. Fx. insekter, orme, vandlopper og bananfluer)

- Overskudsdyr (dyr der avles til at skulle indgå i forsøg, men ikke kommer til det alligevel, og dermed bliver aflivet)

- Dyr der aflives inden de skal indgå i forsøg (dem hvor deres krop, organer eller væv anvendes)

- Dyr der udsættes for forsøg, som vurderes mindre smertefuldt end ved et nålestik (nålestikskriteriet)

- Forsøg som danske forskere udfører i udlandet.

​

De dyr bør tælle med i statistikken, eller som minimum gøres mere synlige, som et tillæg, for at få et mere realistisk billede af antallet - se her 2022.

Lovgivningen i mange lande kræver, at lægemidler skal testes på forsøgsdyr for at kunne blive godkendt, så det er svært at lave et forbud på det område alene i Danmark, men der bør dog gøres en langt større indsats på europæisk plan, for at få ophævet dette lovkrav.

​

De toksikologiske tests på alt andet end medicin, hvor der ikke ligger et lovkrav bag, (f.eks. pesticider, fødevarer, husholdningsmidler og andre industrielle kemikalier etc.) kan og skal forbydes omgående.

​​​

USA løftede lovkravet iht. lægemidler i 2022. Og i 2024 afsatte Holland 124.5 mio. euro, til et nyt center for dyrefri biomedicinsk forskning, og har planer om at udfase dyreforsøg i 2025 iht. tests af kemiske stoffer, fødevareingredienser, pesticider og medicin. Danmark bør adoptere de handleplaner.

Der er konstant afsløringer fra store avlscentre i udlandet, hvor dyrene bliver udsat for grov dyremishandling, og hvor loven brydes både iht. lovgivningen i landet, og i følge dansk lov. Danmark importerer nogle af de forsøgsdyr, som anvendes i forsøgt i landet, bl.a. hunde.

​

Københavns Lufthavn er også knudepunkt for transport af forsøgsdyr landene imellem.

Danmark skal stoppe med at direkte og indirekte støtte op om denne dyremishandling, ved at nægte danske virksomheder at indkøbe fra de avlscentre og anvende dem i forsøg i Danmark, samt at forbyde transporteren af forsøgsdyr igennem lufthavnene.

Udover det, så bør der ikke kunne gives tilladelse til at danske virksomheder kan bestille forsøg på dyr i udlandet, hvilket ofte sker når et forsøg ikke kan godkendes i Danmark, eller er billigere at udføre i udlandet (som det ofte er i Kina, hvor dyrevelfærdslovgivningen tilmed er markant ringere end i Danmark.) 

De fleste forsøgsdyr aflives, som en del af slutforsøget, men ikke alle. Dyr der avles til at skulle indgå i forsøg, men ikke kommer til det alligevel, bliver også ofte aflivet. De dyr bør i stedet frigives og kunne adopteres af private. Selvfølgelig med en særlig plan, da de kan være dybt traumatiseret af forsøgene.

Hvis der er nogen som fortjener at få del i den statsstøttede andel, og langt mere indflydelse, så er det Forsøgsdyrenes Værn. De har stor viden på området, men bliver holdt tilbage da de er selvfinansierede.

Det er dybt kritisabelt at dyrenes rettigheder varetages under "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri". De fortjener deres eget ministerium, hvor der udelukkende arbejdes på tiltag, der kommer dem til fordel.

​

Man kunne jo passende finansiere det ved at alle politikerne, særligt ministrene, gik ned i løn.