Danmark skal have en køreplan for udfasning af dyreforsøg - underskriftsindsamling
- 17. maj
- 5 min læsning
I Danmark anvendes der fortsat et betydeligt antal forsøgsdyr til bl.a. forskning, undervisning og sikkerhedstests.
Forsøgene indebærer smerte, lidelse, angst og stress for dyrene, samt aflivning i langt de fleste tilfælde. Det rejser alvorlige etiske spørgsmål om samfundets ansvar, og nødvendiggør en målrettet indsats for at erstatte dyreforsøg med nymoderne dyrefrie metoder.
Dyrefrie alternativer/NAMs (New Approach Methodologies) – herunder humane cellemodeller, organoider, AI, organer-på-en-chip, avancerede beregningsmodeller o.lign. - gør det muligt at erstatte dyreforsøg. Disse metoder giver også mere forenelige resultater og er ofte nemmere, hurtigere og billigere at anvende, samt langt mere etisk forsvarlige.
Direktiv 2010/63/EU fastslår allerede, at dyreforsøg skal erstattes, når relevante alternativer findes, og EU´s langsigtede målsætning er også en fuld udfasning af alle dyreforsøg. I juni 2025 udsendte "Rådet for Den Europæiske Union" en omfattende handlingsplan for forsknings- og innovationsområdet, hvor de bl.a. opfordrer alle medlemslande til at fremskynde investeringen i dyrefri forskning.
Men Danmark honorerer ikke disse krav, målsætningen eller henstillinger tilstrækkelig (1)
Og på trods af flere tiltag i EU, samt med den igangværende (siden 2023) udvikling af en fælles køreplan for alle medlemslande, så går overgangen stadig urimeligt langsom, bl.a. grundet ringe målstyring og utilstrækkelig finansiering og implementering.
Det er derfor ikke sufficient, at Danmark udelukkende følger EU´s overordnede rammer.
For en seriøs omstilling, så er der også brug for oprettelse af en national køreplan med konkrete tiltag for Danmark, som flere andre lande, som Storbritannien (2) og USA (3), også allerede har udarbejdet.
𝐊Ø𝐑𝐄𝐏𝐋𝐀𝐍𝐄𝐍 𝐁Ø𝐑 𝐒𝐎𝐌 𝐌𝐈𝐍𝐈𝐌𝐔𝐌 𝐈𝐍𝐃𝐄𝐇𝐎𝐋𝐃𝐄
𝟏. 𝐓𝐢𝐝𝐬𝐛𝐞𝐬𝐭𝐞𝐦𝐭𝐞 𝐦𝐚̊𝐥 𝐨𝐠 𝐝𝐨𝐤𝐮𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫𝐛𝐚𝐫 𝐫𝐞𝐝𝐮𝐤𝐭𝐢𝐨𝐧
Der skal fastsættes konkrete reduktionsmål for både antallet af dyr og belastningsgraderne, så der sker en årlig målbar nedgang.
𝟐. Ø𝐠𝐞𝐭 𝐨𝐟𝐟𝐞𝐧𝐭𝐥𝐢𝐠 𝐢𝐧𝐯𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐢 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐫𝐢𝐞 𝐚𝐥𝐭𝐞𝐫𝐧𝐚𝐭𝐢𝐯𝐞𝐫
Der skal afsættes markant flere midler til forskning, validering og implementering af dyrefrie metoder, så disse kan blive standard i praksis.
𝟑. 𝐅𝐨𝐫𝐩𝐥𝐢𝐠𝐭𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐢𝐦𝐩𝐥𝐞𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐞𝐤𝐬𝐢𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐚𝐥𝐭𝐞𝐫𝐧𝐚𝐭𝐢𝐯𝐞𝐫
Når en dyrefri metode er tilgængelig og fagligt anvendelig, så skal det anvendes frem for dyreforsøg, men det bliver det ikke altid. Der skal derfor strammes op på området, og oprettes en implementeringsstrategi.
𝟒. 𝐄𝐭𝐚𝐛𝐥𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐞𝐧 𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐚𝐥 𝐞𝐧𝐡𝐞𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐍𝐀𝐌𝐬 (𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐫𝐢𝐞 𝐦𝐞𝐭𝐨𝐝𝐞𝐫)
Der bør oprettes en specialiseret national enhed med ansvar for koordinering, implementering og fremdrift af dyrefrie test- og forskningsmetoder.
𝟓. 𝐒𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐭 𝐠𝐞𝐧𝐧𝐞𝐦𝐬𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝
Der bør bl.a. sikres offentlig adgang til Dyreforsøgstilsynets kontrolrapporter, påbud og afgørelser, samt udarbejdes mere detaljeret årlige dyreforsøgsstatistikker, og tilføjes oplysninger om hvilke institutioner og virksomheder der har fået godkendt tilladelse.
𝟔. 𝐖𝐡𝐢𝐬𝐭𝐥𝐞𝐛𝐥𝐨𝐰𝐞𝐫𝐨𝐫𝐝𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐃𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐭𝐢𝐥𝐬𝐲𝐧𝐞𝐭
Der bør oprettes en separat whistleblowerordning på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside, så ansatte trygt kan indberette mistanke om brud på regler og dyrevelfærd.
𝟕. 𝐒𝐭𝐨𝐩 𝐟𝐨𝐫 𝐧𝐲𝐞 𝐭𝐢𝐥𝐥𝐚𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠 𝐩𝐚̊ 𝐛𝐞𝐬𝐭𝐞𝐦𝐭𝐞 𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫, 𝐨𝐠 𝐬𝐤æ𝐫𝐩𝐞𝐭 𝐤𝐫𝐚𝐯 𝐨𝐦 𝐢𝐦𝐩𝐨𝐫𝐭
Der bør indføres stop for godkendelse af nye tilladelser til forsøg på hunde, katte og aber, da disse arters adfærdsmæssige og sociale behov gør det vanskeligt at sikre et dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt liv under laboratorieforhold, herunder i forhold til social kontakt, miljøberigelse og langvarig indespærring.
Desuden bør der indføres forbud mod indkøb af forsøgsdyr fra udlandet, grundet væsentlig dyrevelfærdsmæssig belastning i forbindelse med langvarig transport, samt risiko for import fra avlscentre og leverandører, hvor dyrevelfærd ikke lever op til dansk dyrevelfærdslovgivning.
𝟖. 𝐓𝐨𝐤𝐬𝐢𝐤𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐬𝐤𝐞 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠 𝐨𝐠 𝐬æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐭 𝐛𝐞𝐥𝐚𝐬𝐭𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐭𝐞𝐬𝐭𝐦𝐞𝐭𝐨𝐝𝐞𝐫
Giftighedstests på forsøgsdyr med alt andet end lægemidler (grundet EU-lovkravet) som f.eks. pesticider, fødevarer, husholdningsmidler og andre industrielle kemikalier, skal undergå en hurtig udfasning, og erstattes med alternativer.
Forsøg af "svær belastningsgrad" bør der ikke kunne gives tilladelse til.
Der bør samtidig indføres øjeblikkeligt stop for godkendelse af særligt belastende og internationalt kritiserede forsøg og testmetoder, såsom ”forced swim testen” (som bl.a. Storbritannien også har gjort) og "grise til traumeundervisning" i dansk militær.
Jeg har med vilje kun lavet et uddrag af køreplanen på indsamlingen, for ikke at gøre den alt for lang. Man kan se yderligere forslag, og detaljer om køreplanen, her på hjemmesiden.
𝐇𝐯𝐨𝐫𝐟𝐨𝐫 𝐞𝐧 𝐤ø𝐫𝐞𝐩𝐥𝐚𝐧, 𝐨𝐠 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐞𝐭 𝐚𝐤𝐮𝐭 𝐬𝐭𝐨𝐩 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠
Der er ikke noget jeg hellere vil end at trykke på en knap lige nu, og stoppe alle dyreforsøg!
Men problemet er, at vi er oppe imod en milliardindustri der vil gøre alt for at holde sig selv i live. Den har sørget for igennem årene, at dyreforsøg bliver set på som værende guldstandarden, på trods af at det ér videnskabelig bevidst, at dyreforsøg er en ineffektiv måde at forske og sikkerhedsteste på, og at dyreforsøg aldrig har gået igennem de samme godkendelsesprocesser, som der kræves nu for alternativerne.
Lovgivningen spænder også ben på flere måder, bl.a. iht. lovkravet i EU om at alle lægemidler skal testes på dyr for at kunne blive godkendt. Dog grundet USA´s ophævelse af lovkravet, og Storbritanniens igangværende afvikling af dyreforsøg netop på det område, så lægges der nu et stort pres på EU ift. udvikling af og den globale handel med lægemidler.
Det tager også tid for virksomhederne at omstille sig fra dyreforsøg til at anvende alternativerne. Selv om alternativerne er billigere på sigt, så kan selve omstillingen være dyr.
Derfor er det også vigtigt, at staten går ind og støtter overgangen økonomisk.
Det er essentielt at tænke strategisk. En køreplan har langt større chance for at blive taget seriøst, end et krav om akut stop. Den behøver heller ikke være en hvilepude, som Danmarks 3R-Center mere eller mindre har været i de sidste +10 år, den kan være et stærkt værktøj, hvis den sammensættes korrekt.
Jeg vil derfor hellere få sat gang i noget på området, som ikke perfekt lige nu, og så løbende presse på for bedre, end at der intet sker
Vi skal uden tvivl væk fra det forældet fortagende, og modernisere forskningsområdet. Det er en stor og omfattende omvæltning, men med politisk velvilje, så er det bestemt realistisk, også indenfor den nærmeste fremtid.
I og med at dyreforsøg hverken kan forsvares etisk eller forskningsmæssigt, så er det essentielt at vi får dem udfaset hurtigst muligt, både for dyrenes og vores egen skyld.
𝐔𝐍𝐃𝐄𝐑𝐒𝐊𝐑𝐈𝐅𝐓𝐒𝐈𝐍𝐃𝐒𝐀𝐌𝐋𝐈𝐍𝐆
Jeg har i tillæg til mit eget bud på en køreplan, også oprettet en underskriftindsamling, der opfordrer den kommende fødevareminister, og de relevante myndigheder (Danmarks 3R-Center og Dyreforsøgstilsynet), til at samarbejde om udarbejdelsen af en national køreplan for udfasning af dyreforsøg i Danmark, gerne med inspiration ud fra min. Jeg håber, at I har lyst til at støtte op om den.
OBS. man vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte underskriften. Tjek spam/uønsket mappen. Bekræfter man ikke, går underskriften desværre tabt.
Det er vigtigt, at den får så mange underskrifter som muligt, så de ansvarlige for området kan se, at vi er mange der støtter op om en afslutning af denne unødvendige lovlige mishandling af dyrene.
I må meget gerne like, kommentere og dele opslaget. Tag gerne en eller flere i kommentarfeltet, som I vil opfordre til også at skrive under.
Over 200 har allerede skrevet under - skal dyrene også have din stemme?...
Flere kilder:
(1)
(2)
(3)

Kommentarer