Den triste fortælling om katten Félicette - den første kat i rummet
- ITPD
- 18. okt.
- 2 min læsning
I husker formentlig hunden Laika, der blev skudt ud i rummet i 1957 af Sovjetunionen, og som led en grusom skæbne, da hun døde af overophedning og stress få timer efter opsendelsen, samt chimpansen Ham, der d. 31. januar 1961, som en del af Project Mercury, var den første abe der blev sendt afsted, men som dog overlevede turen.
Men de fleste af jer har nok ikke hørt om Katten Félicette...?
For præcis 63 år siden, d. 18. oktober 1963, blev Katten Félicette skudt ud i rummet fra Colomb Bacar-basen i Hammaguir i den algeriske Sahara af den franske hær.
Franskmændene forsøgte nemlig at skabe sig en plads i rumkapløbet mellem sovjetterne og amerikanerne, og Félicette, sammen med 13 andre katte, måtte betale en høj pris for det.
14 katte blev udvalgt, og i flere måneder blev de udsat for forskellige grusomme tests og forsøgt "trænet" til turen.
Kattene fik bl.a. implanteret elektroder i kraniet, fastholdt i en kasse der blev sat ind en kabine 1-2 timer hver dag, udsat for høje lyde, samt voldsomme centrifugesessioner.
Katten C341 blev udvalgt på selve dagen opsendelsen skulle foregå.
Raketten steg næsten 157 km, og efter 15 minutters svæven rundt i intetheden, vendte den tilbage til jorden. Det blev dog også det endelige for katten, for efterfølgende blev hun aflivet, som de fleste forsøgsdyr bliver, så de kunne studere hendes hjerne.
Kattene blev ikke navngivet - hvilket er klassisk indenfor dyreforsøgsområdet - for at personalet skulle undgå at blive knyttet til dem, men efter at C341 vende tilbage, blev hun navngivet af Pressen, og kom til at hedde Félicette.
Hun gik dog hurtigt i glemmebogen, men det ændrede sig da der d. 18. december blev rejst en statue for hende på International Space University i Strasbourg i Frankrig, og hvor hun også fik navnet "Astrocat".
Félicette blev hyldet for at ofre sig for forskningens skyld, men faktum er, at hendes deltagelse var alt andet end frivillig, og hvad hende, og de 13 andre stakkels katte, blev udsat for af sadistiske og magtliderlige mennesker, var intet andet end ren dyremishandling.
Så på denne dag mindes vi de 14 hunkatte der, sammen med næsten 200 mio. andre forsøgsdyr årligt, måtte udholde grusomme forsøg, hvor døden blev deres befrielse...
R.I.P, Félicette

Kommentarer