top of page

Forsøgsdyrenes Dag 2025

  • ITPD
  • 23. apr.
  • 2 min læsning

I dag er 46 år siden, at den første "World Day for Laboratory Animals", altså Forsøgsdyrenes Dag, blev afholdt.


Men hvordan startede det hele egentlig?


𝐍𝐀𝐕𝐒 - 𝐝𝐞𝐧 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐛𝐞𝐯æ𝐠𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐢𝐦𝐨𝐝 𝐝𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠

National Anti-Vivisection Society (NAVS) var den officielt første bevægelse der kæmpede imod dyreforsøg. Organisationen, der i starten hed "Victoria Street Society", blev grundlagt 2. december 1875 af Frances Power Cobb, der udover at være førende indenfor kampen mod vivisektion, også var forfatter og leder af kvinders rettigheder.


Frances var også medvirkende til udarbejdelsen af "​​Cruelty to Animals Act" året efter, en lov der skulle forbedre forholdene for forsøgsdyrene, men som desværre svigtede grumt. Victoria Street Society voksede i styrke og indflydelse da antallet af dyreforsøg eksploderede efter loven blev vedtaget. Den 5. oktober 1897 skiftede de navn til; "National Anti-Vivisection Society".


Da Frances ønskede en total afskaffelse af alle dyreforsøg, men rådet i organisationen følte at der måttes gå på kompromis, og gerne ville gøre en indsats i parlamentet med mindre tiltag, for også at få indflydelse, så forlod hun NAVS og dannede efterfølgende BUAV/ Cruelty Free International i 1898.


I 1902 blev Hugh Dowing præsident for NAVS. Han brugte bl.a. sin position i House of Lords til at tale forsøgsdyrenes sag sammen med hans kone Muriel, der også var et NAVS-rådsmedlem og som også grundlagde ​BWC (Beauty Without Cruelty), der oprindeligt blev oprettet som et velgørenhedsformål i 1959, men som i 1963 blev til et kosmetikfirma.


𝐃𝐞𝐧 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐅𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫𝐞𝐧𝐞𝐬 𝐃𝐚𝐠

Tre år efter Hugh´s død blev "Lord Dowding Fonden for Human Research", der havde til hensigt at fremme alternativer til dyreforsøg, oprettet af NAVS, og samtidig blev den årlige World Day for Laboratory Animals oprettet og afholdt første gang den 24. april 1979. Datoen blev valgt for at markere fødselsdagen for Hugh Dowding.


Både Hugh og Muriel var begge varmhjertet aktive dyreretsforkæmpere, ikke kun inden for forsøgsdyrenes verden, men også på flere andre områder, som mod pelsdyrindustrien. Hensigten med World Day for Laboratory Animals er at øge opmærksomheden omkring de forfærdelige dyreforsøg, der årligt på verdensplan har næsten 200 millioner liv på samvittigheden, samt at fremme de dyrefrie test- og forsøgsmetoder der både giver mere forenelige resultater, og oftest er billigere, hurtigere og nemmere at udføre, samt langt mere etisk korrekte at anvende.


Så lad os i dag mindes de fantastiske mennesker, der har kæmpet en indædt kamp for forsøgsdyrene, og alle de dyr der siden tidernes morgen, og stadig den dag i dag, har måtte lide og lade livet, i disse forfærdelige eksperimenter.


En dag vil dette sadistiske foretagende være fortid, indtil da, må vi kæmpe videre for dyrene, og være den stemme de ikke selv har



Seneste blogindlæg

Se alle
9 års dag for ITPD Gruppen

I dag fejrer vi 9 års dagen for Ikke testet på dyr - gruppen ! Tænk, det er allerede 9 år siden at det hele startede ud... tiden flyver...

 
 
 
Godt nyt fra USA!

Flere store statsejede agenturer, som NIH, FDA og EPA, er nu i gang med en stærk investering i dyrefri forskning, og reduktion i...

 
 
 

Comments


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

© Copyright 2025
  • Facebook Gruppen
bottom of page