Freja fylder 30 år - men har levet 28 år som forsøgsdyr og turistattraktion
- ITPD
- 20. mar.
- 2 min læsning
I år fejrer Fjord og Bælt (F&B), at marsvinet Freja d. 7 april bliver 30 år.
Det lyder jo festligt, men samtidig så er det også dagen hvor hun har været fanget som forsøgsdyr i sit lille badebassin, og ageret som turistattraktion, på F&B i de sidste 28 år - og dét er der intet at råbe hurra over, tværtimod!
Freja er dog ikke det eneste marsvin, som siden starten er blevet stjålet fra naturen og sat i fangenskab der. Pt. lever hun der sammen med Saga og Eskild, der kom til i slutningen af 2020.
𝙇æ𝙨 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙤𝙢 𝙙𝙚 𝙩𝙧𝙖𝙜𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙝𝙞𝙨𝙩𝙤𝙧𝙞𝙚𝙧 𝙝𝙚𝙧:
(𝘴𝘦 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘯𝘵𝘢𝘳𝘧𝘦𝘭𝘵𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘧𝘭𝘦𝘳𝘦 𝘭𝘪𝘯𝘬𝘴 𝘵𝘪𝘭 𝘵𝘪𝘥𝘭𝘪𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘰𝘱𝘴𝘭𝘢𝘨)
F&B udnytter marsvinene med det påskud, at det er for at bliver klogere på arten, og dermed redde den, men på trods af næsten 30 års "forskning", så er bestanden af marsvin i det danske farvand alligevel svundet ind fra næsten 40.000 i 2016 til Ca. 14.000 forrige år - så hvor meget forskel har alt den "forskning" egentlig overhovedet gjort?
Udover det, så har F&B også haft det enormt svært økonomisk igennem årene, og flere gange måtte have hjælp udefra, for ikke at lukke ned, bl.a. af Kerteminde Kommune i 2017, hvor de fik tildelt 4.5 millioner, og i 2022 hvor de fik yderligere 10 millioner fra kommunen, samt 43.5 millioner i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, til udvidelse af den i forvejen synkende skude.
I februar kom det også frem, at Magnus Wahlberg, der til daglig leder Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet, som ligger ved Fjord & Bælt i Kerteminde, sammen med 2 andre biologer, har fået tildelt yderligere 24.9 millioner kr. af Carlsbergfondet, til nye dyreforsøg.
I projektet vil der bl.a. blive fastspændt en computer på ryggen af marsvinene på F&B og på vilde dyr i naturen, for at finde ud af samspillet mellem hvordan rovdyr og byttedyr.
At studere dyrene i den vilde natur er klart den bedste måde at forske på, men at spærre de stakkels marsvin inde på alt for lidt plads og udnytte dem i årevis i dyreforsøg, som mest af alt virker til at være en maskering for at bruge dem som turistattraktion, er bare ulækkert og dybt forstyrret.
Igen i år bliver der afholdt en demonstration foran Fjord og Bælt, oprettet af oprettet af Mikkel animal rights activist - den foregår d. 27. April - man kan tilmelde sig her
Det her cirkusshow ser desværre ikke ud til at få en ende i den nærmeste fremtid, men vi stopper ikke med at være marsvinenes stemme før at det gør!
𝐊𝐢𝐥𝐝𝐞𝐫:
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-optaelling-mere-end-halvdelen-af-marsvin-er-forsvundet-fra-danske-farvande?
- https://www.worldanimalprotection.dk/nyheder/til-ministeren-stop-med-underminere-loven-om-dyrebeskyttelse?
𝐓𝐢𝐝𝐥𝐢𝐠𝐞𝐫𝐞 𝐨𝐩𝐬𝐥𝐚𝐠 𝐨𝐦 𝐅𝐣𝐨𝐫𝐝&𝐁æ𝐥𝐭:
Comentarios