Hvor meget smerte, lidelse og angst må forsøgsdyrene udsættes for i Danmark?

Når der ansøges om at lave et dyreforsøg i Danmark, så skal ansøger angive hvilken grad af belastning, som dyret vil blive udsat for.

𝐊𝐀𝐍𝐘𝐋𝐄𝐊𝐑𝐈𝐓𝐄𝐑𝐈𝐄𝐓

Grænsen for hvornår et forsøg falder ind under dyreforsøgslovgivningen går ved "kanylekriteriet". Dvs. den smerte, lidelse eller angst som svarer til hvad dyret vil føle ved at få en kanyle indført i kroppen (fx. ved blodprøver og vævsprøvetagning)

𝐎𝐏𝐃𝐄𝐋𝐈𝐍𝐆 𝐀𝐅 𝐁𝐄𝐋𝐀𝐒𝐓𝐍𝐈𝐍𝐆 𝐈 𝐍𝐈𝐕𝐄𝐀𝐔𝐄𝐑

𝙉𝙤𝙣-𝙧𝙚𝙘𝙤𝙫𝙚𝙧𝙮 (𝙩𝙚𝙧𝙢𝙞𝙣𝙖𝙡):

Forsøg, der udelukkende foretages under universel bedøvelse, og hvor dyret ikke kommer til bevidsthed igen.

𝙈𝙞𝙡𝙙 (𝙩𝙞𝙡 𝙤𝙜 𝙢𝙚𝙙):

Forsøg på dyr, som indebærer, at dyrene sandsynligvis vil opleve kortvarig let belastende smerte, lidelse eller angst, og forsøg uden nogen betydelig svækkelse af dyrenes velvære eller generelle tilstand.

𝙈𝙤𝙙𝙚𝙧𝙖𝙩:

Forsøg på dyr, som indebærer, at dyrene sandsynligvis vil opleve kortvarig moderat belastende smerte, lidelse eller angst, eller langvarig let belastende smerte, lidelse eller angst, og forsøg, der sandsynligvis medfører moderat svækkelse af dyrenes velvære eller generelle tilstand.

𝙎𝙫æ𝙧/𝙖𝙡𝙫𝙤𝙧𝙡𝙞𝙜:

Forsøg på dyr, som indebærer, at dyrene sandsynligvis vil opleve betydeligt belastende smerte, lidelse eller angst, eller langvarig moderat belastende smerte, lidelse eller angst, og forsøg, der sandsynligvis medfører betydelig svækkelse af dyrenes velvære eller generelle tilstand.

Det kan forekomme, at dyr findes døde i deres bur. I et sådan tilfælde har dyret per definition oplevet en betydelig belastning - med mindre man med sikkerhed ved, hvorfor dyret er dødt og kan påvise, at det kun har oplevet en mindre belastning, så skal der registreres under svær.

𝐏𝐑𝐎𝐁𝐋𝐄𝐌𝐀𝐓𝐈𝐊𝐊𝐄𝐍 𝐌𝐄𝐃 𝐁𝐄𝐋𝐀𝐒𝐓𝐍𝐈𝐍𝐆𝐒𝐆𝐑𝐀𝐃𝐄𝐑𝐍𝐄

Definitionen af graden "mild" lyder måske ikke så slem for nogle. De fleste af os har prøvet at få taget en blodprøve. Men vi er nødt til at sætte tingene i et større perspektiv, når det kommer til dyr og dyreforsøg.

* For det første, så er de fleste dyr, som anvendes i forsøg, markant mindre end et menneske. Så hvad et menneske vil opleve af smerte ved et nålestik, vil fx. en mus opleve markant mere smertefuldt, da nålen er signifikant større for den.

* For det andet, så er det tilladt at tage blodprøver fx fra rotter i bl.a. halsen, på benene, i tungen, fra kinden og i øjet (ja øjet!) - det er langt fra det samme, som i en armhule. Dyret er nødt til at blive fastholdt under, og det er ikke ualmindeligt at de giver lyd og vrider sig ved indgrebene.

* For the tredje, så er det sjældent bare én blodprøve, at der bliver taget. Der kan tages op til adskillige i døgnet, og det kan foregå dagligt over dage/uger/måneder. Der kan lægges et kateter i nogle tilfælde, men så må dyret ofte isoleres, da de kan risikere at pille dem ud på hinanden.

* For det fjerde, så ved vi mennesker (undtagen fx. små børn), hvorfor vi bliver udsat for smerten, og vi ved hvor længe det vil gøre ondt. Men når dyr bliver udsat for smerte/angst, så ved de ikke hvorfor, eller hvor længe det vil vare. Det vil dermed føles som et meget større overgreb på dem ved selv kortvarig smerte/lidelse.

* For det femte, så er oplevelsen af smerte og angst til dels subjektiv, og kan være rigtig svær at måle på når det kommer til dyr. Vi ved reelt ikke hvor meget de lider, men vi ved at dyr kan være rigtig gode til at skjule smerte, som en overlevelsesstrategi. Der er fysiske tegn man kan se efter som skrig, nedsat appetit, inaktivitet, aggression mm., men spørgesmålet er om nogle af de forsøg der er kategoriseret som milde, i virkeligheden burde ligge under moderate, og nogle af dem i moderate, burde ligge under svære.

* For det sjette, så er det dem der skal udsætte dyrene for tortur der angiver belastningsgraden, og faktum er, at et forsøg der ligger i "moderat" eller "svær" grad vil have sværere ved at blive godkendt, end et i "mild" grad. Enough said...

Og så skal vi ikke glemme, at forsøgsdyr betragtes som brugsgenstande i industrien. De får på ingen måde den kærlighed og omsorg, som kæledyr gør. Deres liv omhandler primært lidelse, og i de fleste tilfælde med døden til følge. Det er intet andet end et voldeligt og perverst miljø, som de lever i.

𝐔𝐃𝐕𝐈𝐊𝐋𝐈𝐍𝐆𝐄𝐍 𝐈 𝐀𝐍𝐓𝐀𝐋𝐋𝐄𝐓

Som man kan se på billederne, så har jeg lavet en oversigt af antallet af forsøgsdyr (inc. genbrugsdyrene) der har været brugt årligt i hver kategori siden 2014, samt hvor stor en procentdel, da det giver et mere realistisk billede af udviklingen, i og med at det samlet antal svinger fra år til år.

Det er tydeligt at se på kurverne, at antallet af "milde" forsøg er gået markant ned med årene, og for "Non-recovery" er antallet faktisk faldet med over 50%. Altså de 2 niveauer hvor dyrene bliver udsat for mindst belastning. Imens er antallet af dyr, der blev udsat for "moderat" steget markant med årene, og for "svær/alvorlig" er antallet basically status quo.

Det har siden 2013 været Danmarks 3R-Centers opgave at forbedre forholdene for forsøgsdyrene igennem principperne; Reduction, Refinement og Replacement, og dermed arbejde på en udfasning af dyreforsøg, i samarbejde med Dyreforsøgstilsynet, men jeg ser desværre ingen forbedring her, tværtimod! Antallet af forsøgsdyr der bliver brugt årligt er heller ikke faldet nævneværdigt siden da.

Jeg anerkender områdets økonomiske vanskelige situation, men jeg finder det stærkt bekymrende, at der i over et årti ikke er sket en tydelig positiv udvikling, og at der ligefrem her er en forværring - tallene lyver jo ikke... (Se alle graferne og detaljer inde på Ikke testet på dyr opslaget)

Se opslaget på Facebook