Hvem har ansvaret for dyreforsøgsområdet i Danmark?
- ITPD
- 15. dec. 2024
- 5 min læsning
Grundlæggende så er det Dyreforsøgstilsynet, Danmarks 3R-Center/NATUD og Fødevareministeren, som har ansvaret for dyreforsøgsområdet i Danmark.
* 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐃𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠𝐬𝐭𝐢𝐥𝐬𝐲𝐧𝐞𝐭?
Dyreforsøgstilsynet består af et sekretariat og Rådet for Dyreforsøg. De behandler ansøgninger om dyreforsøg, foretager inspektioner af alle dyreforsøgsfacilliteter, samt rådgiver om opstaldning og brug af forsøgsdyr og forsøgsdyrslovgivning (1)
* 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐑𝐚̊𝐝𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐃𝐲𝐫𝐞𝐟𝐨𝐫𝐬ø𝐠?
Rådet vurderer ansøgninger om at udføre dyreforsøg. De tager stilling til om de kan imødekommes, eller om de skal uddybes eller ændres, inden der træffes en afgørelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme den udslagsgivende (2)
- 𝘏𝘷𝘦𝘮 𝘴𝘪𝘥𝘥𝘦𝘳 𝘪 𝘙𝘢̊𝘥𝘦𝘵?
Rådet består pt. af Formanden; Christian Lundblad, han er retspræsident i Retten på Frederiksberg, og har siddet i Rådet siden 2010. Udover ham sidder 10 andre repræsentanter fra forskellige fagområder. De er udpeget efter udtale fra diverse organisationer/foreninger. Medlemmer er udpeget af Fødevareministeren for en 4 årig periode, men flere har siddet der længere.
𝘔𝘦𝘥𝘭𝘦𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘢𝘧 𝘙𝘢̊𝘥𝘦𝘵;
- Bente Lakjer
Direktør, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn (medlem af Rådet siden 2010).
Suppleant: Rosemary Goddard Svendsen.
Begge udpeget efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeningerne.
- Dorte Bratbo Sørensen
Lektor, Dyrlæge, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet (medlem af Rådet siden 2010).
Suppleant: Aage Kristian Olsen Alstrup, Associate Professor, Department of Clinical Medicine, Aarhus Universitet.
Begge udpeget efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd.
- Elin Jørgensen
Dyrlæge, Department of Immunology and Microbiology, Costerton Biofilm
Center, Faculty of Health and Medical Sciences, Københavns Universitet (medlem af Rådet siden 2022)
Suppleant: Inge Larsen, Assistant Professor in Pig Health, Department of Veterinary and Animal Sciences, Københavns Universitet.
Begge udpeget efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeningerne.
- Helle Vestergaard Petersen
Leder af dyrefaciliteten hos Kræftens Bekæmpelse (medlem af Rådet siden 2019).
Suppleant: Daniel Hargbøl Madsen, Junior Group Leader, Tumor Stroma and
Matrix Immunology group and Head of Animal Facility, National Center for Cancer
Immune Therapy, Department of Oncology, Herlev Hospital
Begge udpeget efter udtalelse fra Danske Patienter.
- Joh Vinding
Direktør for Anima (medlem af Rådet siden 2021).
Suppleant: Julie Fjeldborg, Lektor, dyrlæge, ph.d., Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet.
Begge udpeget efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeningerne.
- Kirsten Rosenmay Jacobsen
Dyrlæge, Principal Scientist, Novo Nordisk A/S (medlem af Rådet siden 2017).
Suppleant: Janne Koch, Director, Head of In Vivo Efficacy and Histology, Cell Therapy, Novo Nordisk A/S.
Begge udpeget efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeningerne.
- Lars Bo Svendsen
Professor i onkologisk kirurgi i øvre gastrointestinale kanal, overlæge, Rigshospitalet (medlem af Rådet siden 2010).
Suppleant: Kathrine Just Andersen, Veterinary Scientific Officer, Lægemiddelstyrelsen.
Begge udpeget efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Mikkel Lykke Jensen
Dyrlæge, Chief Scientific Officer, Scantox A/S (medlem af Rådet siden 2017).
Suppleant: Helle Northeved, Senior Vice President, Non-clinical Safety Research, H. Lundbeck A/S.
Begge udpeget efter udtalelse fra Dansk Industri.
- Tobias Wang
Professor, Aarhus Universitet, Institut for Biologi, Sektion for Zoofysiologi (medlem af Rådet siden 2022).
Suppleant: Cord Herbert Brakebusch, professor ved Biomedicinsk Instituttet, Københavns Universitet.
Begge udpeget efter udtalelse Danmarks Frie Forskningsfond | Sundhed og Sygdom.
- Preben Dybdal Thomsen
Professor, dr. med. vet., Københavns Universitet, Institut for Klinisk Husdyr- og Veterinærvidenskab.
Suppleant: Lene Juul Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Begge udpeget efter udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion.
* 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝟑𝐑-𝐂𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐍𝐀𝐓𝐔𝐃?
3R-Centeret blev oprettet i 2013 af fødevareministeren i et samarbejde med tre medicinalvirksomheder og tre dyreværnsorganisationer. Det fungerer som en samlede enhed på dyreforsøgsområdet (3)
3R-Centeret blev faktisk oprettet på baggrund af Europa-Parlamentets beslutning i 2010 om at alle medlemsstaterne skulle oprette et nationalt udvalg for beskyttelse af dyr der anvendes til videnskabelige formål. Formålet med centeret er derfor at sætte fokus på alternativer til dyreforsøg, og at skabe bedre forhold for forsøgsdyrene.
Navnet på centeret kommer af de engelske udtryk;
- 𝘙𝘦𝘱𝘭𝘢𝘤𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘦𝘳𝘴𝘵𝘢𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨)
- 𝘙𝘦𝘥𝘶𝘤𝘵𝘪𝘰𝘯 (𝘳𝘦𝘥𝘶𝘬𝘵𝘪𝘰𝘯)
- 𝘙𝘦𝘧𝘪𝘯𝘦𝘮𝘦𝘯𝘵 (𝘧𝘰𝘳𝘧𝘪𝘯𝘦𝘭𝘴𝘦)
Det betyder at de skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction), samt sikre at man får mest muligt ud af forsøgsdyrene, og at dyrene samtidig får de bedst mulige forhold (refinement).
- 𝘏𝘷𝘦𝘮 𝘴𝘪𝘥𝘥𝘦𝘳 𝘪 𝘉𝘦𝘴𝘵𝘺𝘳𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯?
Bestyrelsen er udpeget af Fødevareministeren, og udgør også Udvalget for Dyreforsøg og Alternativer (Det Nationale Udvalg - NATUD) (4)
𝘔𝘦𝘥𝘭𝘦𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘢𝘧 𝘣𝘦𝘴𝘵𝘺𝘳𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 (5);
- Axel Kornerup Hansen, formand (Københavns Universitet)
- Birgitte Kousholt (Aarhus Universitet)
- Cathrine Juel Bundgaard (Novo Nordisk)
- Erwin Roggen (3Rs Management and Consulting ApS)
- Lotte Martoft (Aim2Achieve)
- Peter Bollen (Københavns Universitet)
- Terje Svingen (Danmark Tekniske Universitet)
Udvalget skal rådgive Dyreforsøgstilsynet og dyrevelfærdsorganer i bl.a. erhvervelse, opdræt, opstaldning, pasning og anvendelse af dyr til forsøg, samt sikre udveksling af bedste praksis for at fremme anvendelsen af principperne om de 3R'er i forbindelse med dyreforsøg. Udvalget er lovpligtigt, men 3R-centeret er et nationalt initiativ. De fleste medlemslande har dog et 3R-Center.
* 𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐟𝐢𝐧𝐚𝐧𝐬𝐢𝐞𝐫𝐞𝐬 𝐨𝐦𝐫𝐚̊𝐝𝐞𝐭?
3R-Centeret modtager årligt 3 mio. fra Fødevareministeriet, hvoraf 1.5 mio. af dem fordeles ud til forskningsprojekter mhp. at forbedre dyreforsøgsområdet (det samme beløb der har været givet siden 2014) og 1.5 mio. til drift af 3R-Centeret (6) (7)
Centeret bliver også økonomisk støttet af eksterne interessenter som består af; DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Lundbeck og Novo Nordisk) til drift af centeret.
Dyreforsøgstilsynet finansieres af dyreforsøgsbrugerne igennem gebyrer for tilladelser, udvidelser og årlige gebyrer for gennemførelse af kontrol. Derudover er et mindre beløb afsat til afholdelse af møder i Rådet for Dyreforsøg, som afholdes for offentlige midler. De ovenover nævnte gebyrer sikrer, at der er finansiering til at kontrollen gennemføres jf. lovgivningen.
* 𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐅ø𝐝𝐞𝐯𝐚𝐫𝐞𝐦𝐢𝐧𝐢𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞𝐧?
Det er pt. Jacob Jensen, som I måske husker at have læst om herinde flere gange, bl.a. i et af de forrige opslag, hvor han i et interview indrømmer blankt at i de 2 år han har haft posten, der har han ikke gidet at beskæftige sig med dyreforsøgsområdet, og har dermed svigtet forsøgsdyrene på det groveste (8 ) (9)
-------------------------------------------
Så, vi står med et udvalg i Rådet for Dyreforsøg hvoraf størstedelen af dem selv profiterer, direkte eller indirekte, af dyreforsøg, og som godkender størstedelen af de ansøgninger der kommer ind. (Der sidder i min optik umiddelbart kun 2 medlemmer der oprigtigt har dyrenes ryg; Forsøgsdyrenes Værn og Anima.)
Et økonomisk udsultet område der kun bliver finansieret med sølle 1.5 mio. årligt til at forbedre dyreforsøgsområdet/den udfasning som vi faktisk har forpligtet os til overfor EU at efterleve (10)
En formand for 3R-Centeret der har udtalt at han ikke mener at alle dyreforsøg bør udfases, trods det netop er det som er hele formålet med centeret (11)
OG en fødevareminister der elsker at lege gemmeleg! Ikke at flere af de forrige har været meget bedre
Hvorfor har vi ikke et Ministerie for Dyrevelfærd!? Det er grotesk at det her område ligger
under Fødevare, Landbrug og Fiskeri! Burde det i det mindste ikke ligge under Forskning og Undervisning? Mon ikke at det ville blive bedre finansieret der
Siden 1970 har der også kun været en nedgang på 35% i antallet af anvende forsøgsdyr i Danmark på trods af at vi har rykket os milevidt siden da, særligt teknologisk! Det bevidner tydeligt at årsagen til den manglende nedgang IKKE handler om mangel på kunnen, men langt mere mangel på villighed (12)
Jamen halle-fucking-lujah hvor det kører!
Det kan godt være at det bare er mig, men jeg synes ærlig talt ikke at det er så mærkeligt at der ikke er sket mere i løbet af de sidste 50 plus år...
Se opgraderet version under; "Ansvarlige for dyreforsøgsområdet i DK"
𝘒𝘪𝘭𝘥𝘦𝘳:
Comments