Året der gik - 2024!
- ITPD
- 31. dec. 2024
- 5 min læsning
Opdateret: 16. mar.
Traditionen tro, så kommer her det årlige nytårsopslag med en opsummering af højdepunkterne for hvad der har været sket på dyreforsøgsområdet på siden, og hvad jeg ellers har beskæftiget mig med.
I år der sidder jeg og skriver det sammen med en ny pelsklump, lille Luna på kun 8 mdr., som I ser her på billedet, og ja, jeg er blevet bonusmor igen Før var jeg for Bella, aka Mau Mau missen, som gik bort i 2022 efter 17.5 år. Men nu er en lille ny sjæl kommet til, og hold da op hvor er hun lækker!
Der har været sket en del på området i løbet af året, både på godt og ondt. Særligt på den danske front kan man mærke, at det så småt begynder at rykke på sig - jeg har dog på ingen måde nået at få skrevet om alt af hvad der har været sket, men sådan er det jo.
Generelt forsøger jeg at påvirke vores politikere, og andre på området, samt være aktiv i de opslag, som de sociale medier slår op om dyreforsøg, og i år har ingen undtagelse været, som nogle af jer måske har lagt mærke til, og jeg har også lagt mærke til at flere af jer har været på banen, super fedt!
Det kan være lidt af en kamp at debattere, men den er vigtig, da der bliver spredt megen propaganda rundt til befolkningen. Det er desværre et område som bliver forsøgt holdt skjult, men det skal vi ikke finde os i! Sandheden skal frem!
𝐌𝐞𝐧 𝐍𝐔 𝐭𝐢𝐥 𝐠𝐞𝐧𝐧𝐞𝐦𝐠𝐚𝐧𝐠𝐞𝐧!
* Chile tilsluttede sig 20. Dec. 2023 de 44 andre lande i verden der har gjort det forbudt at teste kosmetik på forsøgsdyr! Lovforslaget træder i kraft i næste mdr., og betyder at det bliver forbudt at teste, sælge og importere kosmetik der har været testet på dyr.
* Det kom frem i starten af året, at Novo Nordisk igen har øget antallet af de forsøgsaber, hunde og grise de udnytter, og at de endda har brugt arten den langhalede makak-abe, som i juli 2022 kom på IUCN’s rødliste over truet dyrearter - dybt tragisk
* Den 11. marts der fejrede vi årsdag for forbuddet mod at teste kosmetik på forsøgsdyr i EU - i år var det 11 år siden den blev oprettet.
* I marts blev forsøgsdyrstatistikken for 2022, over antallet af anvende dyr, offentliggjort. 222.620 forsøgsdyr (eller rettere 226.379 inc. de genmodificerede dyr) blev udnyttet. Desværre en stigning ift. 2021.
* Efterfølgende gik jeg i flere detaljer med statistikken, som I kan se herunder.
* Washington tilsluttede sig de 11 andre amerikanske stat der forbyder salg af ny kosmetik der har været testet på forsøgsdyr. Lovforbuddet træder i kraft 1. januar 2025
* Den 24. april fejrede vi Forsøgsdyrenes Dag.
I år var det 45 år siden at den første World Day for Laboratory Animals, kendt som Forsøgsdyrenes Dag, blev afholdt
* Marsvinene Freja, Saga og Eskild er ikke glemt. Desværre lever de stadig som forsøgsdyr og turistattraktion på Fjord og Bælt. I april blev Freja 29 år, og har levet i fangenskab der i 27 år. Saga og Eskild kom til centret som unger i slut 2020, og har været fanget der i næsten 4 år. Der blev afholdt en demonstration foran F&B i april, og vil der igen blive til næste år
* Igen i år modtog Danmarks 3R-Center de klassiske 1.5 mio. fra Fødevareministeriet, som hvert år uddeles til 3 forskningsprojekter der har til formål at forbedre dyreforsøgsområde ved at reducere, forfine og erstatte dyreforsøg. I kan læse herunder om projekterne, og mine tanker om dem.
* I år var der EU Valg, og Eurogroup for Animals hjalp med at lægge et pres på politikerne, for at få dem til at arbejde for bedre dyrevelfærd i EU (heri var forsøgsdyrene nævnt) via en præ-skrevet mail, som man selv kunne sende til dem via hjemmesiden
* Den 6. juni fejrede vi 8 års dag for Ikke testet på dyr - gruppen
* Den Hollandske Nationale Vækstfond (NGF) afsatte i år hele 124,5 millioner euro til et nyt center for dyrefri biomedicinsk forskning. Målet er at udvikle mere sikre og effektive behandlinger – helt uden dyreforsøg - se dét kunne DK lære noget af!
* Afsløringen om vanrøgt af tusindvis af beagles på et af USA's største avls- og forskningsfaciliteter i USA fik endelig en afslutning, da INOTIV til sidst fik en bøde på 35 mio. dollars!
* I sensommers kom det frem at virksomheden Scantox A/S vil åbne et nyt testcenter i Viby Sjælland, hvor de vil lave dyreforsøg på beagles og minigrise. Det fik mange op af stolene, og der blev lavet 2 underskriftsindsamlinger for at stoppe forsøgene. Endvidere indgik jeg (ITPD) et samarbejde med DyrenesDetektiv og Dyrenes Alliance, og siden oktober har der været afholdt månedlige demonstrationer foran Scantox, som man løbende kan følge med i på Roskilde imod Dyreforsøg og vores sider.
* Til en artikel i Videnskab udtalte bl.a. flere politikere sig yderst kritisk overfor dyreforsøget "Forced Swim Test", som de vil have udfaset - det er dejligt endelig at se dem komme på banen, for det trænger det her område hårdt til!
* Ved I hvem i Danmark der har tilladelse til at avler forsøgsdyr og udfører dyreforsøg? Se listen her
* Igen kom en afsløring fra industrien frem. MBR Acres (ejet af MBR) et af USA´s største dyreforsøgsavls virksomheder der eksporterer forsøgsdyr til laboratorier rundt om i hele verden, inc. DK, holder forsøgsdyr under forfærdelige forhold - over 66.000 hunde, katte, ildere og grise lider dagligt på stedet
* Den 12. november fejrede vi 5 års dag for ITPD siden!
* I 2021 skrev jeg om det danske militær der skyder og opererer på levende grise i forbindelse med kamptræning - siden da har Forsvaret set på flere alternativer der skal erstatte nogle af grisene
* I en artikel i Videnskab om dyreforsøgsområdet, der indrømmede Fødevareministeren, Jacob Jensen, at i de 2 år han har haft sin post, der har han ikke gidet at beskæftige sig med dyreforsøgsområdet, som han ellers er ansvarlig for - fuldstændig utilgiveligt!
* Københavns Universitet har planer om fra næste år, at skære ned på antallet af forsøgsdyr der bliver anvendt på stedet - det bliver spændende at se om det så også kommer til at ske
* Ved I hvem der har ansvaret for dyreforsøgsområdet i Danmark? Se svaret her.
* I december lavede jeg en køreplan for udfasning af dyreforsøg i Danmark. Den er også sendt til Fødevareministeren mf., i håb om at der kan drages inspiration ud fra den.
Hold da op, det blev langt wa!
Det blev til en gennemgang af hele 23 ud af de 43 opslag der blev lavet i 2024.
Men udover dem, så har jeg også de sidste par måneder leget med en hjemmeside for ITPD, både for at samle alle filerne fra Ikke testet på dyr gruppen, og opslagene her fra siden. Det bliver en informationsside med blog, hvor det også vil være muligt at tilmelde sig nyhedsbreve, så man kan få et prik om nye opslag mm., men den kommer først op at køre i det nye år. Siden og gruppen kommer dog til at bistå, da det er der jeg laver min primære aktivisme.
Jeg vil ikke tage mere af jeres tid for i år - 1000 tak til alle jer der er forsøgsdyrenes stemme, og som støtter op om aktivismen på siden og i gruppen - I ønskes alle et fantastisk og lykkebringende nytår, pas rigtig godt på jer selv og hinanden - vi fortsætter kampen for forsøgsdyrene i det nye år!

Comments