I 2023 blev der i EU brugt 8.076.595 forsøgsdyr - Danmark lå på top 10 listen
- 10. maj
- 5 min læsning
For ikke så længe siden blev statistikken for hvor mange forsøgsdyr der blev udnyttet i 2023 i hele EU offentliggjort
𝐈 𝐄𝐔 𝐁𝐋𝐄𝐕 𝐃𝐄𝐑 𝐈 𝟐𝟎𝟐𝟑 𝐒𝐀𝐌𝐋𝐄𝐓 𝐔𝐃𝐍𝐘𝐓𝐓𝐄𝐓
- 7.974.226 forsøgsdyr, i førstegangsbrug.
- 8.076.595, inkl. genbrugsdyrene.
𝐀𝐧𝐭𝐚𝐥 𝐝𝐲𝐫, 𝐢𝐧𝐤𝐥. 𝐠𝐞𝐧𝐛𝐫𝐮𝐠𝐬𝐝𝐲𝐫𝐞𝐧𝐞, 𝐛𝐫𝐮𝐠 𝐚𝐟 𝐡𝐯𝐞𝐫𝐭 𝐥𝐚𝐧𝐝, 𝐢𝐧𝐜. 𝐍𝐨𝐫𝐠𝐞
(Opdelt efter faldende antal)
1) Norge: 1.558.330
2) Frankrig: 1.507.403
3) Tyskland: 1.213.173
4) Spanien: 1.098.870
5) Belgien: 426.585
6) Italien: 362.774
7) Holland: 351.872
8 ) Sverige: 231.960
9) Tjekkiet: 224.063
10) Danmark: 207.842
11) Østrig: 201.585
12) Polen: 178.234
13) Ungarn: 110.799
14) Irland: 107.873
15) Portugal: 78.863
16) Finland: 69.119
17) Malta: 38.671
18) Kroatien: 29.086
19) Grækenland: 25.201
20) Rumænien: 19.065
21) Slovakiet: 8.744
22) Bulgarien: 5.859
23) Litauen: 4.936
24) Slovenien: 4.735
25) Estland: 3.306
26) Luxembourg: 3.196
27) Cypern: 2.529
28) Letland: 1.922
Som man kan se, så ligger lille Danmark på en skammelig 10. plads
(se hele rapporten for Danmark)
𝘿𝙮𝙧 𝙗𝙧𝙪𝙜𝙩 𝙛𝙡𝙚𝙨𝙩 𝙖𝙛
- Mus = 3.593.561 (44.49%)
- Fisk = 2.789.165 (34,84%)
- Rotter = 584.127 (7.23%)
- Kaniner = 361.017 (4.47%)
𝘽𝙚𝙡𝙖𝙨𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜𝙨𝙜𝙧𝙖𝙙𝙚𝙧𝙣𝙚 (𝙨𝙢𝙚𝙧𝙩𝙚, 𝙡𝙞𝙙𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙤𝙜 𝙖𝙣𝙜𝙨𝙩 (1)
- Non-recovery: 250.771
- Mild (op til og inkl.): 4.192.231
- Moderat: 2.930.132
- Svær: 703.461
𝘽𝙧𝙪𝙜 𝙖𝙛 𝙙𝙮𝙧 𝙚𝙛𝙩𝙚𝙧 𝙛𝙤𝙧𝙢𝙖̊𝙡
- Grundforskning: 2.777.657
- Translationel og anvendt forskning: 2.962.913
- Lovpligtig brug og rutinemæssig produktion: 1.477.093
- Beskyttelse af det naturlige miljø af hensyn til menneskers sundhed eller velfærd: 152.642
- Bevarelse af arter: 569.275
- Højere uddannelse: 39.458
- Uddannelse til erhvervelse, vedligeholdelse eller forbedring af faglige færdigheder: 97.448
- Retsmedicinske undersøgelser: 109
Størstedelen af forsøgsdyrene blev udnyttet i forskning af sygdomme, udvikling af lægemidler og i grundforskning.
𝘽𝙧𝙪𝙜 𝙖𝙛 𝙙𝙮𝙧 𝙚𝙛𝙩𝙚𝙧 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙩𝙞𝙨𝙠 𝙨𝙩𝙖𝙩𝙪𝙨
- Ikke-genetisk ændret: 6.269.502
- Genetisk ændret uden skadelig fænotype: 1.481.275
- Genetisk ændret med skadelig fænotype: 325.818
𝘿𝙮𝙧 𝙗𝙧𝙪𝙜𝙩 𝙩𝙞𝙡 𝙨𝙠𝙖𝙗𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙤𝙜 𝙫𝙚𝙙𝙡𝙞𝙜𝙚𝙝𝙤𝙡𝙙𝙚𝙡𝙨𝙚 𝙖𝙛 𝙜𝙚𝙣𝙚𝙩𝙞𝙨𝙠 æ𝙣𝙙𝙧𝙚𝙩 𝙙𝙮𝙧:
- 666.555
(Læs forklaring og mere om de genetisk ændret dyr i mit opslag fra marts.)
Tallene er voldsomme, men der er alligevel sket en nedgang på 401.250 siden 2022, men ser man længere tilbage, og endda inkluderer eller ekskluderer Storbritannien og Norge i alle år, så er der ikke sket en mærkbar udvikling siden 2015. Hvilket er enormt skuffende. Tallene burde have raslet nedad!
𝐔𝐃𝐕𝐈𝐊𝐋𝐈𝐍𝐆𝐄𝐍 𝐈 𝐄𝐔 𝐒𝐓𝐀𝐓𝐈𝐒𝐓𝐈𝐊𝐊𝐄𝐍
Den første fælles lovgivning på området var Direktiv 86/609/EØF, som blev vedtaget i 1986. Det tog medlemslandene flere år at implementere systemerne til dataindsamling, derfor går den første samlede rapport for EU kun tilbage til 1991. Der er ikke været indsamlet rapporter for hvert år.
- 1991: ca. 11,8 mio. forsøgsdyr (12 lande)
- 1996: ca. 11,6 mio. (15 lande)
- 1999: ca. 9,8 mio. (15 lande)
- 2002: ca. 10,7 mio. (15 lande)
- 2005: ca. 12,1 mio. (25 lande)
- 2008: ca. 12,0 mio. (27 lande)
- 2011: ca. 11,5 mio. (27 lande)
𝐔𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐬𝐢𝐝𝐞𝐧 𝟐𝟎𝟏𝟓
(Direktiv 2010/63/EU blev indført)
𝘌𝘜 𝘦𝘬𝘴. 𝘕𝘰𝘳𝘨𝘦
- 2015: 9.590.379 * 9.782.570
- 2016: 9.817.946 * 10.028.498
- 2017: 9.388.162 * 9.581.741
𝘌𝘜 𝘪𝘯𝘤. 𝘕𝘰𝘳𝘨𝘦
- 2018: 10.572.305 * 10.804.854
- 2019: 10.260.822 * 10.467.356
𝘌𝘜 𝘪𝘯𝘤. 𝘕𝘰𝘳𝘨𝘦. 𝘌𝘬𝘴. 𝘚𝘵𝘰𝘳𝘣𝘳𝘪𝘵𝘢𝘯𝘯𝘪𝘦𝘯
- 2020: 7.938.064 * 8.054.930
- 2021: 9.406.233 * 9.513.214
- 2022: 8.385.397 * 8.477.845
- 2023: 7.974.226 * 8.076.595
* Første kolonne: førstegangsbrugte
* Anden kolonne: inc. genbrugsdyrene
𝐎𝐌 𝐒𝐓𝐀𝐓𝐈𝐒𝐓𝐈𝐊𝐊𝐄𝐍
- 𝘏𝘷𝘰𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘦𝘳 𝘕𝘰𝘳𝘨𝘦 𝘮𝘦𝘥, 𝘯𝘢̊𝘳 𝘥𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘦𝘳 𝘮𝘦𝘥𝘭𝘦𝘮 𝘢𝘧 𝘌𝘜?
Årsagen til at Norge optræder i EU's statistik over dyreforsøg fra 2018 er fordi at de implementerede EU-direktiv 2010/63/EU om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål fra det år. Selvom Norge ikke er medlem af EU, så er landet alligevel forpligtet til at følge store dele af EU's lovgivning gennem EU-aftalen.
- 𝘏𝘷𝘢𝘥 𝘮𝘦𝘥 𝘚𝘵𝘰𝘳𝘣𝘳𝘪𝘵𝘢𝘯𝘯𝘪𝘦𝘯𝘴 𝘉𝘙𝘌𝘟𝘐𝘛?
Da Storbritannien forlod EU i 2020, så stoppede de med at tælle med i rapporterne. Derfor ligner det, at antallet er faldet markant mellem 19 og 20, men virkeligheden er, at Storbritannien udgjorde en stor andel af statistikken. De anvender årligt over 2.5 mio. forsøgsdyr.
- 𝘏𝘷𝘰𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘨𝘢̊𝘳 𝘴𝘵𝘢𝘵𝘪𝘴𝘵𝘪𝘬𝘬𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘱𝘢̊ 𝘈𝘓𝘜𝘙𝘌𝘚 𝘬𝘶𝘯 𝘵𝘪𝘭𝘣𝘢𝘨𝘦 𝘵𝘪𝘭 2015?
Årsagen til at statistikken på ALURES hjemmesid kun går tilbage til 2015 er at det nye EU-direktiv først blev implementeret der, og der dermed blev stillet krav om en harmoniseret indberetning på tværs af alle medlemslandene. Direktivet blev vedtaget i 2010. I 2013 trådte reglerne i kraft for medlemslandene, men alle lande indberettede først data efter den nye metode fra 2015.
Udover det, så er statistikkerne fra 2015 også mere detaljeret end de forrige. De inkluderer fx. flere arter som blæksprutter, pattedyrfostre i den sidste tredjedel af deres normale udvikling før fødslen og fritlevende larveformer af hvirveldyr (f.eks. fiskelarver eller haletudser)
Før 2015 talte man kun "antal dyr"/førstegangsbrug, mens man efter da også begyndte at tælle "antal anvendelser", altså genbrugsdyrene. Hvis 1 dyr indgik i mere en 1 forsøg, talte det kun med 1 gang før 15, og indgik det samme dyr i et forsøg året efter, talte det slet ikke med i statistikken for det år. Det var kun de enkelte lande der havde en oversigt over dem.
De gamle rapporter indeholdt heller ikke oplysninger om forsøgenes belastningsgrad (graden af smerte, lidelse og angst de blev udsat for), hvilket de gør i de nye. De blev obligatoriske at indberette om fra 2014
Brugen af genetisk modificerede dyr til vedligeholdelse af avlslinjer blev også først inkluderede i rapporterne fra 2015, selv om man faktisk startede med at genmanipulere dyr i begyndelsen af 1970'erne. Det tog dog først mere fart op gennem 1980'erne.
En anden vigtig faktor er også, at antallet af medlemslande er steget markant med årene, derfor kan antallet af forsøgsdyr ikke sammenlignes på samme måde med årene før.
𝐌Ø𝐑𝐊𝐄𝐓𝐀𝐋𝐋𝐄𝐓
Der er et stort mørketal som ikke tæller med i statistikken, nemlig overskudsdyrene. Dyr der er blevet avlet til at skulle indgå i forsøg, men ikke kom til det alligevel. Alle overskudsdyr bliver aflivet.
Der er kun lavet 2 EU-rapporter om dem. Medlemslandene skal kun indrapportere om antallet hvert 5. år.
I 2017 lå antallet på: 12.5 mio.
I 2022 lå antallet på: 9.5 mio.
Årsagen til faldet er dog ikke at man har avlet mere "ansvarligt", men udelukkende fordi at Storbritannien havde forladt EU. De stod nemlig for 3.053.598 mio. af antallet i 2017. I 2022 lagde Norge 16.059 til i sammenlægningen.
Ud af de 27 EU lande, der ligger Danmark i 2022 på 4. pladsen over flest overskudsdyr, med et svimlende antal på: 764.640. Kun overgået af Frankrig, Tyskland og Holland.
Så blev overskudsdyrene lagt til statistikken, ville antallet formentlig have ligget mere end dobbelt så højt
Jeg kommer snart til at lave et selvstændigt opslag om overskudsdyrene, så går ikke i flere detaljer for nu.
𝐀𝐅𝐒𝐋𝐔𝐓𝐍𝐈𝐍𝐆𝐒𝐕𝐈𝐒
Jeg ved godt at opslaget blev enormt langt (og så er jeg endda ikke gået i alle detaljer) men jeg synes, at det er vigtigt at have det hele samlet, for mere gennemsigtighed.
Jeg håber, at det gav et godt overblik
Flere kilder:
(1)
Kommentarer