top of page

EU-Rådet opfordrer medlemslandene at fremskynde investeringen i dyrefri forskning

  • ITPD
  • 21. sep.
  • 2 min læsning

Rådet for Den Europæiske Union udsendte i juni en omfattende handlingsplan for forsknings- og innovationsområdet (Research & Innovation, R&I) for årene 2025-2027. Målet er grundlæggende at forbedre forskningsrummet (ERA) på tværs af medlemslandene, for at styrke EU´s indre marked.

Et af de områder de anbefaler, at der sættes ind med, er en øget prioritering i brugen af dyrefrie metoder (NAM´s = New Approach Methodologies). Hensigten er at fremskynde udviklingen, valideringen, accepten og anvendelsen af ​​NAM's inden for biomedicinsk forskning, samt tests af lægemidler og medicinsk udstyr, på tværs af medlemsstaterne.

Direktivet om Dyreforsøg (2010/63/EU) kræver allerede erstatning af dyreforsøg, når alternativer findes, men der har i mange år været stor kritik af forordningen, da alternativerne ofte ikke anvendes, og at der mangler en koordineret mekanisme til at sikre, at de bliver udviklet, valideret og implementeret langt hurtigere og bedre. Det anerkender EU, og har nu planer om at rette op på.

Rådet anbefaler, at medlemsstaterne inddrager denne ERA-politiske dagsorden, som omfatter 11 strukturel ERA-politikker og 8 ERA-aktioner, for at støtte op om gennemførelsen.

Man kan finde en beskrivelse af henstillingerne for dyreforsøgsområdet under punkt 17.

𝐌𝐢𝐧𝐞 𝐭𝐚𝐧𝐤𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐡𝐞𝐧𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫𝐧𝐞

Det hele lyder alt sammen rigtig godt, og det kan potentielt blive et gennembrud på området, hvis det håndteres korrekt, men dette er kun anbefalinger, ikke juridiske krav.

𝘋𝘦𝘳 𝘣𝘶𝘳𝘥𝘦 𝘣𝘭.𝘢. 𝘷æ𝘳𝘦 𝘮𝘦𝘥𝘵𝘢𝘨𝘦𝘵:

  • En juridisk bindende forpligtelse for alle EU-medlemslande iht. at udfase alle dyreforsøg, hvilket også vil være foreneligt med EU´s eget endemål. Det er ikke sufficient med disse henstillinger, og at landene blot skal følge de 3R´er, som nu.

  • Et krav om at alle EU-medlemslande skal oprette en målrettet køreplan for en total-udfasning, med tidsbestemte delmål og endemål, der årligt skal tilbagerapporteres til EU, så der kan følges med i landenes fremskridt.

  • Planen tager ikke fat om problematikken iht. at det fortsat er et juridisk krav at lægemidler mm. skal igennem dyreforsøg for godkendelse. Det tilbageholder udviklingen. Lovkravet bør derfor ophæves.

  • Krav om at antallet af forsøgsdyr skal være kraftigt dalende for hvert år.

  • Krav om at antallet af dyr for hver belastningsgrad skal nedbringes for hvert år, så der kontinuerligt bliver anvendt færre dyr i mere smertefulde forsøg.


Man bør også skabe et økonomisk incitament for virksomheder ift. at skifte dyreforsøg ud med alternativer. Det kan fx være igennem bonuspræmier mm. Af hvad jeg har forstået, så er der planer om at sætte forskningsfradraget op til 120%, med fuld indfasning i 2028, for netop at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, gøre det mere attraktivt at placere FoU-aktiviteter i landet, og dermed politisk markere Danmark som et “førende forskningsland” i EU. Med anerkendelse af dette, så går det jo netop hånd i hånd med at sætte kraftigt ind på udfasning af dyreforsøg og udvikling af NAM´er.


På trods af at det kun er anbefalinger, så kan Danmark ikke længere lukke øjnene for den nuværende ringe indsats, særligt økonomisk, på området (7).


Der er mange ting man kan sætte ind med her og nu. Se mit forslag til en køreplan for udfasning af dyreforsøg i Danmark på hjemmesiden.


Der er hårdt brug for en saltvandsindsprøjtning på området, så Danmark, det er bare om at sætte i gang! (7) https://www.facebook.com/photo.php?fbid=950564120566826&set=pb.100068397393098.-2207520000&type=3 https://www.facebook.com/ikketestetpaadyrdanmark/posts/1066376792318891



Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

© Copyright 2025
  • Facebook Gruppen
bottom of page