top of page

NIH fornyer tilladelser og finansierer dyreforsøg for millioner - trods løfte om prioritering af dyrefri forskning og reduktion i antallet af forsøgsdyr

  • ITPD
  • 29. jun.
  • 3 min læsning

Vi nåede kun lige at glæde os over NIH´s (National Institutes of Health) udmelding tidligere på året, om at nu vil de lave en markant højere prioritering af både udvikling og anvendelse af dyrefrie alternativer indenfor forskningsområdet, hvilket ville reducere anvendelsen af forsøgsdyr.


Se opslaget om NIH på Facebooksiden her:


Samtidig er det dog kommet frem, at NIH har fornyet for millioner i finansiering til dybt forkastelige eksperimenter, heriblandt (læs i detaljer om forsøgene via links i kommentarfeltet):


  • THC-test på aber på Harvard, der har modtaget 4.5 mio. dollars til projektet, som ellers oprindeligt var planlagt til at slutte den 30. april 2025.

  • Flåtbid vaccine eksperimenter på beagle hvalpe ved University of Columbia-Missouri, der skulle være endt i maj 2025, men som NIH har fornyet til maj 2026. I følge White Coat Waste får hvalpene deres pels barberet, og sultne flåter bliver påført deres hud. Mange af hundene nægtes bevidst smertelindring.

  • Den berygtede "Monkey Island" - der har været administreret af det stærkt kritiseret Alpha Genesis siden 2023, og som huserer over 3.500 aber, hvoraf ca. 500 aber årligt sendes ud til laboratorier i dødbringende og forfærdelige eksperimenter - modtog for nylig yderligere 4.1 mio. dollars fra NIH til at køre projektet i endnu et år.

  • Oregon Health & Science University's primatforskningscenter - der huserer ca. 5.000 aber, og som i mange år har fået stærk kritik fra dyreretsorganisationer både grundet de kummerlige forhold som aberne lever under, de grusomme forsøg som de udsættes for, samt de gentagne overtrædelser af loven - har netop fået tildelt 13.7 mio. dollars for 2026.

  • Trump-administrationen har indtil videre skåret i støtten til mindst 10 transgender forsøg på mus, men Indiana University har netop fået et tilskud og forlænget deres projekt til juni 2026.


Dr. Nicole Kleintreuer, der er NIH´s vicedirektør for programkoordinering, planlægning og strategiske initiativer, udtalte tidligere i denne måned til On Point at:


“𝘞𝘦 𝘩𝘢𝘷𝘦 𝘯𝘰 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘯𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘰𝘧 𝘫𝘶𝘴𝘵 𝘱𝘩𝘢𝘴𝘪𝘯𝘨 𝘰𝘶𝘵 𝘢𝘯𝘪𝘮𝘢𝘭 𝘴𝘵𝘶𝘥𝘪𝘦𝘴 𝘰𝘷𝘦𝘳𝘯𝘪𝘨𝘩𝘵. 𝘞𝘦 𝘬𝘯𝘰𝘸 𝘵𝘩𝘢𝘵 𝘢𝘯𝘪𝘮𝘢𝘭 𝘴𝘵𝘶𝘥𝘪𝘦𝘴 𝘢𝘳𝘦 𝘴𝘵𝘪𝘭𝘭 𝘷𝘦𝘳𝘺 𝘪𝘮𝘱𝘰𝘳𝘵𝘢𝘯𝘵 𝘢𝘯𝘥 𝘰𝘧𝘵𝘦𝘯 𝘴𝘤𝘪𝘦𝘯𝘵𝘪𝘧𝘪𝘤𝘢𝘭𝘭𝘺 𝘫𝘶𝘴𝘵𝘪𝘧𝘪𝘦𝘥.” - "𝘛𝘩𝘦𝘳𝘦 𝘢𝘳𝘦 𝘭𝘰𝘵𝘴 𝘰𝘧 𝘢𝘳𝘦𝘢𝘴 𝘸𝘩𝘦𝘳𝘦 𝘷𝘢𝘭𝘪𝘥𝘢𝘵𝘦𝘥 𝘩𝘶𝘮𝘢𝘯-𝘳𝘦𝘭𝘦𝘷𝘢𝘯𝘵 𝘮𝘰𝘥𝘦𝘭𝘴 𝘢𝘳𝘦 𝘯𝘰𝘵 𝘺𝘦𝘵 𝘢𝘷𝘢𝘪𝘭𝘢𝘣𝘭𝘦. 𝘉𝘶𝘵 𝘸𝘦 𝘢𝘳𝘦 𝘴𝘦𝘦𝘪𝘯𝘨 𝘳𝘢𝘱𝘪𝘥 𝘱𝘳𝘰𝘨𝘳𝘦𝘴𝘴 𝘢𝘯𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘮𝘰𝘳𝘦 𝘸𝘦 𝘪𝘯𝘷𝘦𝘴𝘵 𝘪𝘯 𝘵𝘩𝘪𝘴 𝘴𝘱𝘢𝘤𝘦, 𝘵𝘩𝘦 𝘣𝘦𝘵𝘵𝘦𝘳 𝘵𝘩𝘰𝘴𝘦 𝘩𝘶𝘮𝘢𝘯 𝘣𝘪𝘰𝘭𝘰𝘨𝘺-𝘣𝘢𝘴𝘦𝘥 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘨𝘳𝘢𝘵𝘦𝘥 𝘴𝘺𝘴𝘵𝘦𝘮𝘴 𝘸𝘪𝘭𝘭 𝘣𝘦𝘤𝘰𝘮𝘦 𝘢𝘯𝘥 𝘵𝘩𝘦 𝘭𝘦𝘴𝘴 𝘸𝘦 𝘸𝘪𝘭𝘭 𝘩𝘢𝘷𝘦 𝘵𝘰 𝘳𝘦𝘭𝘺 𝘰𝘯 𝘢𝘯𝘪𝘮𝘢𝘭 𝘮𝘰𝘥𝘦𝘭𝘴 𝘮𝘰𝘷𝘪𝘯𝘨 𝘧𝘰𝘳𝘸𝘢𝘳𝘥."


Vi ved godt at det ikke er realistisk at stoppe alle dyreforsøg fra den ene dag til den anden, selv om det selvfølgelig er ønskværdigt, men at komme med den første udtalelse vækker stor bekymring, og viser modstand mod reel afvikling og udvikling.


Uanset hvordan man vender og drejer det, så er og bliver dyreforsøg en enormt ineffektiv måde at forske og sikkerhedsteste på, hvilket NIH endda selv har anerkendt.


I følge NIH's egne statistikker, så når 95% af nye lægemidler, der består de prækliniske tests, ikke markedet pga. ineffektivitet og sikkerhedsproblemer, og resultaterne fra over 90% af grundforskning fører ikke til behandlinger af mennesker. Desuden er fejlraterne for flere lægemidler endnu højere inden for visse forskningsområder: Alzheimers sygdom (99,6%), sepsis (100%) og slagtilfælde (100%).


Så i og med at Nicole Kleinstreuer må være velvidende om tallene bag, og hvordan dyrene lider og dør i industrien, men alligevel udtaler at dyreforsøg er vigtige, uundværlige og endda mener at de ofte kan etisk retfærdiggøres indikerer, i min optik, et fravær af empati, og ikke et oprigtigt ønske om udfasning.


Selv om NIH har skåret i støtten til flere indenlandske og udenlandske laboratorier i år, og har reklameret med at ville oprette agenturet ORIVA (Office of Research Innovation, Validering and Application), der bl.a. skal finansiere, udvikle og uddanne i brugen af ikke-dyrebaseret alternativer på tværs af agenturets biomedicinske forskningsportefølje, samt gøre metoderne nemmere tilgængelige for forskere, så er det bekymrende at NIH samtidig har fornyet og finansieret disse forfærdelige og unødvendige eksperimenter. Det modarbejder målet, og er en hån mod dyrene der hver dag lider og dør i laboratorierne!


Vi er nødt til at holde NIH op på deres løfte, for dyrene og vores egen skyld.


Vær med til at presse dem ved at skrive en mail til NIH, med opfordring til at stoppe finansieringen af dyreforsøgene, og i stedet investere udelukkende i de dyrefrie alternativer:







De grusomme afsløringer om mishandling af aberne på Oregon National Primate Research Center:


Dr. Fauci, tidligere ejer af Monkey Island, afslører abernes dystre skæbne i brev til kongresmedlem Nancy Mace;


Om The Oregon National Primate Research Center:


NIH fornyer bevillinger til Harvard Monkey Lab, Faucis beagle- og primattests:


Seneste blogindlæg

Se alle
Godt nyt fra USA!

Flere store statsejede agenturer, som NIH, FDA og EPA, er nu i gang med en stærk investering i dyrefri forskning, og reduktion i...

 
 
 

Comments


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

© Copyright 2025
  • Facebook Gruppen
bottom of page