Danmarks 3R-Center tildeler 1.4 mio. til forskningsprojekter - men hvor stor en forskel gør de reelt...?
- ITPD
- 25. mar.
- 3 min læsning
Igen i år har Danmarks 3R-Center fået tildelt en lille pose penge fra Fødevareministeren, Jacob Jensen, som de har fordelt ud på 3 forskningsprojekter, der har til formål at pleje de 3R´er, for at forbedre dyreforsøgsområdet.
3R-Centeret har siden 2014 fået tildelt 1.5 mio. årligt, men i år uddelte de kun for 1.4 mio., da der ikke har været ansøgt om flere midler - de resterende 100.000 vil dog ikke blive overført til næste års budget til forskningsprojekter, på trods af at de er øremærket til det - om de sendes retur til Fødevareministeriet, eller hvad der sker med dem, kan jeg ikke få oplyst....
Der har dog været 31 ansøgninger, hvilket betyder, at der står flere i kø for få lov til at være med til at forbedre dyreforsøgsområdet, men de bliver holdt tilbage grunden den ringe investering fra regeringens side af.
Det her område har desperat brug for at få tilført langt flere midler, så vi kan få udfaset de grusomme og ineffektive dyreforsøg, som vi overfor EU også er forpligtet til!
𝐃𝐞 𝐭𝐫𝐞 𝐩𝐫𝐨𝐣𝐞𝐤𝐭𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐫 𝐦𝐨𝐝𝐭𝐚𝐠𝐞𝐭 ø𝐤𝐨𝐧𝐨𝐦𝐢𝐬𝐤 𝐬𝐭ø𝐭𝐭𝐞 𝐞𝐫:
- 𝙏𝙖𝙧𝙢-𝙤𝙧𝙜𝙖𝙣𝙤𝙞𝙙𝙚𝙧 𝙛𝙧𝙖 𝙥𝙧æ𝙢𝙖𝙩𝙪𝙧𝙚 𝙜𝙧𝙞𝙨𝙚 𝙨𝙤𝙢 𝙞𝙣 𝙫𝙞𝙩𝙧𝙤 𝙢𝙤𝙙𝙚𝙡 𝙩𝙞𝙡 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙠𝙣𝙞𝙣𝙜 𝙞 𝙣𝙚𝙠𝙧𝙤𝙩𝙞𝙨𝙚𝙧𝙚𝙣𝙙𝙚 𝙚𝙣𝙩𝙚𝙧𝙤𝙠𝙤𝙡𝙞𝙩𝙞𝙨.
I projektet vil man dyrke tarm-organoider fra tidligt fødte grise, for at forske i den livstruende betændelsestilstanden NEC, der kan opstå hos nyfødte menneskebørn.
Der vil blive dyrket væv taget fra grise involveret i allerede eksisterende studier. Forskerne mener at modellen i tilstrækkelig grad kan sammenlignes med den menneskelige tarm.
Det kan meget vel være, at organoider fra børn er svært tilgængelige, men så må man jo i tænkeboksen, i stedet for at spilde tid og penge på endnu et dyreforsøg der formentlig vil ende ud, som alle de andre.
Der skal helt klart forskes på området, men nu er grise ikke små mennesker, og dermed vil resultaterne fra dem alligevel ikke kunne overføres.
- 𝙎𝙞𝙢𝙥𝙚𝙡 𝙢𝙚𝙩𝙤𝙙𝙚 𝙩𝙞𝙡 𝙖𝙩 𝙪𝙣𝙙𝙜𝙖̊ 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙨𝙚𝙩 𝙨𝙢𝙚𝙧𝙩𝙚 𝙤𝙜 𝙨𝙮𝙜𝙙𝙤𝙢 𝙫𝙚𝙙 𝙢𝙚𝙩𝙖𝙗𝙤𝙡𝙞𝙨𝙠𝙚 𝙩𝙤𝙡𝙚𝙧𝙖𝙣𝙘𝙚𝙩𝙚𝙨𝙩𝙨.
Ifm. udvikling af nye lægemidler, samt grundforskning i metaboliske tilstande der påvirker udsving i blodsukkeret, måler man hvordan kroppen regulerer blodsukkerbalancen ved at udføre ”metaboliske tolerancetests”, hvori opløsninger af f.eks. sukker (eller stoffer som kroppen kan omdanne til sukker) sprøjtes ind i bughulen på forsøgsdyr.
Opløsningerne er alt for koncentrerede, sammenlignet med den vævsvæske, de sprøjtes ind i, hvilket medfører stor smerte i forsøgsdyrene – og kan lidt sammenlignes med at få gnedet salt i et åbent sår. Injektionerne kan også ødelægge det væv, der findes omkring injektionsområdet. Hensigten med projektet er at udvikle en ny metode til at minimere smerten og undgå vævsødelæggelsen.
Alternativ, så kunne man jo lade være med at mishandle dyrene, og udelukkende arbejde på de dyrefri alternativer - resultaterne fra 95% af dem svigter alligevel også, i følge NIH, når de overføres til mennesker.
- 𝙊𝙗𝙟𝙚𝙠𝙩𝙞𝙫 𝙫𝙪𝙧𝙙𝙚𝙧𝙞𝙣𝙜 𝙖𝙛 𝙫𝙚𝙡𝙛æ𝙧𝙙 𝙝𝙤𝙨 𝙧𝙤𝙩𝙩𝙚𝙧.
Man vil anvende allerede indsamlede materiale fra et tidligere studie, hvor rotter blev givet et mere beriget bursystem til at udleve deres naturlige adfærdsbehov, og undersøge niveauer af bl.a. hormoner, for at identificere velfærden hos rotterne.
Altså slå det fast, som vi allerede ved i forvejen, at jo bedre forhold et dyr lever under, jo bedre har dyret det - så det virker ærlig talt i min optik fuldstændig meningsløst, at smide penge efter det projekt.
Jeg ved ikke hvad de 31 andre projekter har omhandlet, men hvis det her virkelig er det bedste af det bedste, så står den seriøst galt til...
Problemet er dog også, at hvert projekt max kan få tildelt 500.000 kr., så projekter der måske vil kunne gøre en reel forskel, står ikke en chance, hvis de kræver en større investering. Hvilket nok er derfor at vi primært ender ud med de her nusseri projekter, der mest af alt virker til at være til, så regeringen kan klappe dem selv på ryggen over at de da i det mindste gør et eller andet
𝘓æ𝘴 𝘰𝘮 𝘱𝘳𝘰𝘫𝘦𝘬𝘵𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩𝘦𝘳:
Ja undskyld mig, men det her kan altså ikke få mig til at klappe i hænderne, tværtimod...
Hvornår tager regeringen sig sammen, og tildeler det her stærk udsultet område nogle flere penge!?
Det har været det samme lille latterlige beløb siden 2014, og det rykker tydeligvis ikke effektivt nok, hvilket man også kan se på antallet af forsøgsdyr der årligt bliver udnyttet! Læs mere om Danmarks 3R-Center her:
og her; "Ansvarlige for dyreforsøgsområdet i DK", samt om alternativerne her; "Alternativer til dyreforsøg"
コメント