EU vil udfase dyreforsøg ifm. kemikaliesikkerhedsvurderinger

Den 1. juni offentliggjorde EU-kommissionen den meget længe ventede køreplan for udfasning af dyreforsøg i forbindelse med kemikaliesikkerhedsvurderinger!

I indledningen af den står der bl.a.:

"𝘋𝘦𝘯 𝘌𝘶𝘳𝘰𝘱æ𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘜𝘯𝘪𝘰𝘯 (𝘌𝘜) 𝘦𝘳 𝘧𝘢𝘴𝘵 𝘣𝘦𝘴𝘭𝘶𝘵𝘵𝘦𝘵 𝘱𝘢̊ 𝘢𝘵 𝘶𝘥𝘧𝘢𝘴𝘦 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨 𝘴𝘢̊ 𝘩𝘶𝘳𝘵𝘪𝘨𝘵 𝘴𝘰𝘮 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘵.

𝘋𝘦𝘵𝘵𝘦 𝘱𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘮𝘢̊𝘭 𝘦𝘳 𝘦𝘯 𝘢𝘯𝘦𝘳𝘬𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘢𝘧 𝘣𝘦𝘩𝘰𝘷𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘣𝘦𝘴𝘬𝘺𝘵𝘵𝘦 𝘥𝘺𝘳 𝘴𝘰𝘮 𝘧ø𝘭𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘷æ𝘴𝘦𝘯𝘦𝘳. 𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘣𝘭𝘰𝘵 𝘦𝘯 𝘦𝘵𝘪𝘴𝘬 𝘯ø𝘥𝘷𝘦𝘯𝘥𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥, 𝘮𝘦𝘯 𝘰𝘨𝘴𝘢̊ 𝘦𝘯 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘴𝘵𝘺𝘳𝘬𝘦 𝘦𝘳𝘩𝘷𝘦𝘳𝘷𝘦𝘵𝘴 𝘬𝘰𝘯𝘬𝘶𝘳𝘳𝘦𝘯𝘤𝘦𝘦𝘷𝘯𝘦.

𝘋𝘦𝘵 𝘩𝘢𝘳 𝘪𝘮𝘪𝘥𝘭𝘦𝘳𝘵𝘪𝘥 𝘷𝘪𝘴𝘵 𝘴𝘪𝘨 𝘢𝘵 𝘷æ𝘳𝘦 𝘷𝘢𝘯𝘴𝘬𝘦𝘭𝘪𝘨𝘵 𝘢𝘵 𝘦𝘳𝘴𝘵𝘢𝘵𝘵𝘦 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨, 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘵 𝘨𝘢̊𝘳 𝘰𝘷𝘦𝘳𝘰𝘳𝘥𝘯𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘭𝘢𝘯𝘨𝘴𝘰𝘮𝘵 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘢𝘥. 𝘐 𝘱𝘦𝘳𝘪𝘰𝘥𝘦𝘯 2015-2023 𝘣𝘭𝘦𝘷 𝘰𝘷𝘦𝘳 15 𝘮𝘪𝘭𝘭𝘪𝘰𝘯𝘦𝘳 𝘥𝘺𝘳 𝘢𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘵 𝘵𝘪𝘭 𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨 𝘵𝘪𝘭 𝘭𝘰𝘷𝘮æ𝘴𝘴𝘪𝘨𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘮𝘢̊𝘭 𝘪 𝘌𝘜, 𝘩𝘦𝘳𝘢𝘧 𝘬𝘯𝘢𝘱 40% 𝘵𝘪𝘭 𝘬𝘦𝘮𝘪𝘬𝘢𝘭𝘪𝘦𝘴𝘪𝘬𝘬𝘦𝘳𝘩𝘦𝘥𝘴𝘷𝘶𝘳𝘥𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳."

So fare, so good!...

𝐒𝐚𝐯𝐞𝐂𝐫𝐮𝐞𝐥𝐭𝐲𝐅𝐫𝐞𝐞𝐂𝐨𝐬𝐦𝐞𝐭𝐢𝐜𝐬 𝐤𝐚𝐦𝐩𝐚𝐠𝐧𝐞𝐧, 𝐝𝐞𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭𝐞𝐝𝐞 𝐝𝐞𝐭 𝐡𝐞𝐥𝐞  

Den nye køreplan blev oprettet som svar på den store "Save Cruelty Free Cosmetics" kampagne, der startede i september 2021 og fik indsamlet over 1.4 mio. underskrifter.

Formålet med den var at presse EU-Kommissionen til at;

1. Værne om og styrke forbuddet mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik.

2. Ændre EU's REACH-forordning.

3. Modernisere videnskaben i EU.

Som en del af Kommissionens svar på borgerinitiativet blev der i december 2023 oprettet en workshop i Bruxelles, og siden da har vi bare ventet utålmodigt på at der blev udarbejdet en køreplan.

𝐎𝐦 𝐤ø𝐫𝐞𝐩𝐥𝐚𝐧𝐞𝐧

Forude for køreplanen, så offentlige EU også sidste sommer en handlingsplan for forsknings- og innovationsområdet for 2025-2027, hvor de samtidig opfordrede alle EU-medlemslande til at investere i dyrefri forskning, hvilket Danmark btw. IKKE honorerede på Finansloven for 2026 og gjorde det endnu værre (Jacob Jensen!) ved først at ville lukke Danmarks 3R-Center, hvilket dog ende ud med at blive en nedskalering. 

Anyways...

Ca. 40% af alle de dyreforsøg der udføres, er sikkerhedstests af kemikalier, som bl.a. lægemidler, pesticider, industrielle kemikalier.

Med anerkendelsen af at dyreforsøg giver tvivlsomme overførbare resultater, og at de dyrefrie alternativer ofte både er nemmere og hurtigere at anvende, så har EU valgt at sætte ind for en omlægning på området.

Køreplanens opbygning består af 3 søjler hvorunder der tilsammen er udarbejdet 22 initiativer der har til hensigt at udfase dyreforsøg på 15 forskellige områder, som dækker:

• Industri og forbrug:

- Industrielle kemikalier (omfattet af bl.a. REACH-forordningen)

- Forbrugerkemikalier og almindelige forbrugerprodukter

- Kosmetiske ingredienser (sikkerhedstestning, der kræver dyreforsøg uden for EU, eller i gråzoner)

- Farvestoffer og tilsætningsstoffer

• Landbrug og miljø:

- Pesticider (plantebeskyttelsesmidler)

- Biocidprodukter (f.eks. desinfektionsmidler og træbeskyttelse)

- Gødning og jordforbedringsmidler

• Sundhed og medicin:

- Kemiske lægemidler (både human- og veterinærmedicin)

- Medicinsk udstyr

- Særlige pleje- og hygiejneprodukter

• Fødevarer og foder:

- Fødevaretilsætningsstoffer

- Rester af pesticider og lægemidler i fødevarer (maksimumgrænseværdier)

- Materialer i kontakt med fødevarer (f.eks. emballage)

• Øvrige:

- Miljøforurenende stoffer (eksponering i naturen og spildevand)

* Søjle I – 𝘍𝘰𝘳𝘢𝘯𝘥𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘪 𝘳𝘦𝘵𝘯𝘪𝘯𝘨 𝘢𝘧 𝘢𝘵 𝘶𝘥𝘧𝘢𝘴𝘦 𝘢𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 𝘢𝘧 𝘥𝘺𝘳

Her vil man bl.a. have mere fokus på de 3´er (replacement, reduction og refinement), forbyde gentagelser af dyreforsøg, etablere en fælles vidensplatform til deling af dyrefrie alternativer, overvåge fremskridt og støtte virksomheder o.lign. i overgangen.

* Søjle II – 𝘏𝘰𝘭𝘥𝘦 𝘌𝘜 𝘪 𝘧𝘳𝘰𝘯𝘵 𝘪𝘯𝘥𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘬𝘯𝘪𝘯𝘨 𝘰𝘨 𝘪𝘯𝘯𝘰𝘷𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯

Her vil man bl.a. fremskynde anvendelsen af AI, cellebaseret toksikologer og have fokus på human-relevant data til brug i forskning, uddanne forskere mf. i at anvende de dyrefrie alternativer, samt støtte mindre virksomheder der udvikler dyrefrie testmetoder.

* Søjle III – 𝘚𝘢𝘮𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦 𝘪 𝘰𝘨 𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘌𝘶𝘳𝘰𝘱𝘢

Her vil man bl.a. styrke samarbejdet mellem kommissionen, medlemslandene og EU-agenturerne. Arbejde på at lande udenfor EU også tager dyrefri testmetoder til sig. Oprette samarbejdsgrupper mellem dyreværnsorganisationer og kemikalieindustrien. Udarbejde et globalt samarbejde mhp. datadeling for at undgå dobbeltarbejde, samt inddrage offentligheden i deltagelse af udviklingen.

Man vil seneste i 2029 afholde en konference hvor der opgøres en status over hvilke fremskridt der er sket.

𝐄𝐔´𝐬 𝐨𝐩𝐟𝐨𝐫𝐝𝐫𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐦𝐞𝐝𝐥𝐞𝐦𝐬𝐥𝐚𝐧𝐝𝐞𝐧𝐞, 𝐨𝐠 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝐚𝐧𝐬𝐯𝐚𝐫

Kommissionen skriver direkte at de opfordrer medlemsstaterne, EU-agenturerne (ECHA, EFSA og EMA, erhvervslivet), den akademiske verden, NGO'er og alle dele af samfundet til at deltage i de tiltag, der er anført i planen.

Dvs. at ALLE medlemsstater OGSÅ skal deltage aktivt nationalt. Ergo er det vigtigt at Danmark også udarbejder en selvstændig national køreplan for udfasning af dyreforsøg.

𝘜𝘯𝘥𝘦𝘳𝘴𝘬𝘳𝘪𝘧𝘵𝘴𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘮𝘭𝘪𝘯𝘨, 𝘰𝘨 𝘣𝘶𝘥 𝘱𝘢̊ 𝘦𝘯 𝘯𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘢𝘭 𝘬ø𝘳𝘦𝘱𝘭𝘢𝘯

Jeg har oprettet en underskriftsindsamling der går på at Danmark skal udarbejde en national køreplan for udfasning af dyreforsøg.

Hjælp med at støtte op om afviklingen og udviklingen ved at skrive under og dele den med så mange som muligt, så vi kan vise de danske politikere, at vi kræver handling på området!  

𝘍𝘢𝘤𝘦𝘣𝘰𝘰𝘬𝘰𝘱𝘴𝘭𝘢𝘨 𝘰𝘮 𝘬ø𝘳𝘦𝘱𝘭𝘢𝘯𝘦𝘯

Kommissionen anerkender, at offentligheden faktisk ønsker produkter, der er udviklet ansvarligt uden dyreforsøg. Så det virker at i fællesskab lægge et pres på myndighederne.

𝐌𝐢𝐧𝐞 𝐭𝐚𝐧𝐤𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐤ø𝐫𝐞𝐩𝐥𝐚𝐧𝐞𝐧

Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, at EU endelig har udarbejdet en plan på området. Dyreforsøg er både uetisk og en ineffektiv måde at forske og sikkerhedsteste på, samt en ufattelig dårlig investering, og det er på de 2 sidste områder hvor EU har den største interesse, hvilket handleplanen også tydeligt afspejler.

Selv om køreplanen er relativt omfattende, særlig taget i betragtning af at den gælder for alle 27 EU-medlemslande, og har potentialet til at skabe store ændringer, så er den dog mere baseret på anbefalinger, end egentlige lovkrav. Jeg mener at den bl.a. mangler langt flere tidsbestemte krav om afvikle af specifikke forsøg/tests og et endemål, samt et juridisk bindende krav til alle medlemslande om skabe en synlig kontinuerlig nedgang i antallet af anvende forsøgsdyr og i den smerte, angst og lidelse som dyrene udsættes for.

- 𝘓𝘰𝘷𝘬𝘳𝘢𝘷𝘦𝘵 𝘰𝘮 𝘵𝘦𝘴𝘵 𝘢𝘧 𝘭æ𝘨𝘦𝘮𝘪𝘥𝘭𝘦𝘳 𝘱𝘢̊ 𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨𝘴𝘥𝘺𝘳

Et andet stort problem er også lovkravet om at alle lægemidler skal testes på dyr, for at kunne blive godkendt. Så længe at EU holder fast i det lovkrav, så vil alverdens tiltag kun kunne få os så langt. USA ophævede lovkravet i 2023, Storbritannien har faktisk aldrig haft et lovkrav, og flere andre lande er ved at løsne op for det. Køreplanen lægger dog op til at lovkravet skal ophæves med tiden, men det ser ud til at der er noget vej endnu.

Men selv hvis EU ophævede lovkravet i dag, hvilket uden tvivl ville være et stort skridt, så er problemet stadig at for at få et lægemiddel godkendt og solgt globalt, så vil det kræve dyreforsøg, da mange andre lande stadig følger ICH's retningslinjer, og har et lovkrav.

ICH (det Internationale Råd for Harmonisering af tekniske krav til humanmedicinske lægemidler), er en global organisation, der er sammensat af lægemiddelmyndighederne fra de forskellige lande som FDA (USA), EMA (Europa), MHRA (Storbritannien) PMDA (Japan), NMPA (Kina) og Health Canada, og store medicinske brancher som EFPIA (Europa) og PhRMA (USA), for at skabe ensartede faglige krav til udvikling og godkendelse af medicin til mennesker.

Og i deres retningslinjer anbefales det at der laves standardmæssigt test på 2 forskellige dyrearter (en gnaver og et større pattedyr, som en hund eller abe).

Så længe at ICH holder fast i deres retningslinjer - og det ér kun retningslinjer, IKKE lovkrav. Det er op til de nationale lægemiddelstyrelser om det skal være et myndighedskrav - så vil det være en stopklods for udviklingen, også selv om der kan udvikles og godkendes ny og bedre medicin hurtigere og billigere uden dyreforsøg. Industrien er derfor tvunget til at lave dyreforsøg for ikke at tabe terræn.

- 𝘗𝘳𝘰𝘣𝘭𝘦𝘮𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘥 𝘨𝘰𝘥𝘬𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯 𝘢𝘧 𝘯𝘺𝘦 𝘢𝘭𝘵𝘦𝘳𝘯𝘢𝘵𝘪𝘷𝘦𝘳

Godkendelsesprocessen for nye dyrefrie alternativer går ekstremt langsomt. Det kan tage op til 10 år at få et godkendt, og der er ikke store og effektive nok enheder til det, hvilket skaber en flaskehals effekt. EU vil dog forsøge at løse problemet ved bl.a. at oprette mindre specialiserede valideringsenheder under de enkelte regulatoriske agenturer EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) og ECHA (Kemikalieagenturet), samt øremærke 50 mio. euro (ca. 373 mio. DKK) under Horizon Europe i perioden 2026-2027. Det er dog en dråbe i havet ift. det samlet budget på 93.5 mia. euro man har tildelt Horisont Europa for perioden 2021-2027.

Anyways, planen er at gradvis erstatte dyreforsøgene, men der er risiko for, at det kan få tingene til at trække ud i langdrag. Den har dog alligevel potentialet til at have stor effekt, da den gør sig gældende for hele EU, som kan skabe en markant effekt på resten af verden, og tvinge andre lande til at omlægge, for at kunne følge med udviklingen.

- 𝘏𝘷𝘢𝘥 𝘮𝘦𝘥 𝘨𝘳𝘶𝘯𝘥𝘧𝘰𝘳𝘴𝘬𝘯𝘪𝘯𝘨?

Køreplanen gælder "kun" for tests der omhandler kemikalier. Det er vigtigt at have en specifik køreplan for det område, men en næsten lige så stor andel af forsøg ligger under grundforskning, så der mangler også en plan for afvikling af dyreforsøg indenfor det område.

𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐩𝐚̊𝐯𝐢𝐫𝐤𝐞𝐫 𝐤ø𝐫𝐞𝐩𝐥𝐚𝐧𝐞𝐧 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤?

Som nævnt ovenover, så er det vigtigt at Danmark også deltager aktivt i afviklingen på national plan, og det kan vi nemt gøre ved selv at udarbejde en køreplan.

Danmark kan også potentielt høste mange fordele ved at hoppe med på vognen allerede nu. Udover at det sender et signal til andre lande om at vi går op i dyrevelfærd, så kan det også blive en stor økonomisk gevinst, men der er en sten på vejen.

- 𝘔𝘰𝘥𝘳𝘦𝘨𝘯𝘪𝘯𝘨𝘴𝘮𝘦𝘬𝘢𝘯𝘪𝘴𝘮𝘦𝘯 - 𝘋𝘢𝘯𝘮𝘢𝘳𝘬 𝘴𝘵𝘳𝘢𝘧𝘧𝘦𝘳 𝘴𝘪𝘯𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘬𝘦𝘳𝘦

Selv om EU har øremærket 50 mio. til udvikling af dyrefri metoder (NAMs), så vil det med stor sandsynlighed ikke komme de danske forskere til fordel, for Danmark må nemlig kun bruge 1% af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning.

Dvs. at hvis danske forskere gerne vil søge om ekstra midler igennem Horizon til at udvikle på et NAM, så vil de få det mindre fra staten, da pengene bliver modregnet. Staten har nemlig lavet den regel, der kaldes "modregningsmekanismen".

Man vælger altså at spare på området frem for at investere, med undskyldningen om at pengene så kan bruges andet sted. Selv om det virker som en god ide på kort sigt at flytte penge, så har det langsigtet store konsekvenser, da det kvæler væksten på forskningsområdet.

I lande som Tyskland og Storbritannien fungerer det modsat. Der kommer EU-midlerne oveni de nationale penge, som en ren bonus.

Hvis Danmark skrotter modregningsmekanismen, vil det med stor sandsynlighed øge den økonomiske aktivitet, og rulle langt flere skattekroner tilbage i statskassen, end de penge staten "sparer" ved at modregne her og nu.

Det vil også give et større incitament for virksomheder til at blive i Danmark, i stedet for at rykke til udlandet. Det kan bl.a. skabe flere arbejdspladser, vækst for nye virksomheder og udmunde i flere patenter. Alt det er også netop blevet bekræftet i en ny analyse fra Dansk Industri.

Så Danmark, det er bare om at sætte i gang!

Hvad er jeres tanker om den nye køreplan?

Se opslaget på Facebook