top of page

Fødevareminister indrømmer uvidenhed og stort svigt af dyreforsøgsområdet

  • ITPD
  • 1. dec. 2024
  • 5 min læsning

For nyligt lavede Videnskab.dk et interview med Jacob Jensen - Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og dermed også ansvarlig for dyreforsøgsområdet - hvori han endelig åbnede munden, og indrømmede hans manglende engagement, og ikke mindst omfattende uvidenhed, indenfor området.


Jacob har været minister på området siden december 2022, men først nu kommer han på banen. Det er simpelthen under ALT kritik, at han i SÅ mange år har totalt forsømt det her område!


Han påstår bl.a. at han ikke anede at der i 2023 (hvert år) kun har været afsat 1.5 mio. til Danmarks 3R-Center (til forskningsprojekter der har til hensigt at reducere brugen af forsøgsdyr), og heller ikke hvor mange forsøgsdyr der har været anvendes årligt. Dvs. at den mest basale viden er han fuldstændig clueless omkring - efter 2 år, som minister på området!


Hans påstand klinger dog pænt hult, for jeg har skrevet til ham (inc. de andre politiske partier, samt flere af de forrige ministre på området) adskillige gange i løbet af årene, både på mail og i diverse fb-opslag, om problematikken på området - også specifikt om den konstante økonomiske underprioritering, det manglende fald i antallet af forsøgsdyr samt med opfordring til at udvikle på og implementere de dyrefrie alternativer etc.


Første gang jeg skrev til Jacob var i februar 2023. I marts 2023 der fik jeg svar fra ham igennem Fødevarestyrelsen, der bl.a. skrev til mig;


"...𝘔𝘪𝘯𝘪𝘴𝘵𝘦𝘳𝘦𝘯 𝘩𝘢𝘳 𝘣𝘦𝘥𝘵 𝘮𝘪𝘨 𝘵𝘢𝘬𝘬𝘦 𝘥𝘪𝘨 𝘧𝘰𝘳, 𝘢𝘵 𝘥𝘶 𝘩𝘢𝘳 𝘵𝘢𝘨𝘦𝘵 𝘥𝘪𝘨 𝘵𝘪𝘥 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘴𝘬𝘳𝘪𝘷𝘦, 𝘰𝘨 𝘧𝘰𝘳 𝘥𝘪𝘯 𝘴𝘵𝘰𝘳𝘦 𝘪𝘯𝘵𝘦𝘳𝘦𝘴𝘴𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘋𝘢𝘯𝘮𝘢𝘳𝘬𝘴 3𝘙-𝘊𝘦𝘯𝘵𝘦𝘳 𝘰𝘨 𝘥𝘦𝘳𝘦𝘴 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦. 𝘔𝘪𝘯𝘪𝘴𝘵𝘦𝘳𝘦𝘯 𝘮𝘰𝘥𝘵𝘢𝘨𝘦𝘳 𝘮𝘢𝘯𝘨𝘦 𝘩𝘦𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦𝘳, 𝘰𝘨 𝘩𝘢𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘮𝘶𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘣𝘦𝘴𝘷𝘢𝘳𝘦 𝘥𝘦𝘮 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘦𝘭𝘷. 𝘍ø𝘥𝘦𝘷𝘢𝘳𝘦𝘴𝘵𝘺𝘳𝘦𝘴𝘦𝘯 𝘷𝘪𝘭 𝘥𝘦𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘣𝘦𝘴𝘷𝘢𝘳𝘦 𝘥𝘪𝘯 𝘩𝘦𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦..."


Jeg er med på at han er en travl mand, men han må have læst min mail, for ellers ville han jo ikke kunne takke med henvisning til indholdet - udover det, så er det ikke første gang at det her emne er oppe at vende i medierne. Andre politiker har også omtalt det de seneste år (1). Så med mindre at han har levet under en sten igennem hele sin karriere, så burde han også have opfanget det andre steder fra i det mindste.


Til Videnskab udtaler han bl.a.;

»𝘓𝘪𝘨𝘦𝘴𝘰𝘮 𝘮𝘢𝘯𝘨𝘦 𝘥𝘢𝘯𝘴𝘬𝘦𝘳𝘦 𝘴𝘪𝘬𝘬𝘦𝘳𝘵 𝘩𝘢𝘳 𝘥𝘦𝘵, 𝘴𝘢̊ 𝘵æ𝘯𝘬𝘦𝘳 𝘫𝘦𝘨 𝘩𝘦𝘭𝘭𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘴𝘢̊ 𝘮𝘦𝘨𝘦𝘵 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨 𝘪 𝘥𝘢𝘨𝘭𝘪𝘨𝘥𝘢𝘨𝘦𝘯.«


Jamen hvorfor skulle du dog også det kære Jacob - det er jo kun DIT JOB at gøre! Og så passer det for resten heller ikke - vi er faktisk mange der ikke bare tænker over det, men også kæmper en indædt kamp for dyrene.


Han udtaler i interviewet, at han nu gerne vil sætte sig mere ind på området - hvilket selvfølgelig er rigtig positivt - samt besøge nogle steder hvor de laver dyreforsøg. Men tager han en tur forbi Novo Nordisk, Leo Pharma, Scantox el., så gætter jeg på at han med stor sandsynlighed kun vil få fremvist et glansbillede; et par mus i en plastikkasse, og en tyk smøre fra milliardindustrien om hvor godt at dyrene har det, og hvor vigtig og god forskning man får ud af forsøgene - så hvor nuanceret vil det lige være!?


Hvis han virkelig ønsker at få et ordentligt overblik, og indblik, i den verden, så bør han også snakke med forskere der udvikler og anvender de dyrefri alternativer, samt med nogle der IKKE har en økonomisk interesse, som f.eks. Forsøgsdyrenes Værn (der dog desværre ikke er særlig synlige i det offentlige), og som endda sidder med i Rådet for Dyreforsøg. De skal nok kunne få pillet noget af alt den propaganda snak fra industrien ud af ham igen.


Jacob nævner, at en udfasning kan være problematisk iht. sikkerhedstests af lægemidler, og forskning indenfor sygdomme - og det skal der selvfølgelig ikke slækkes på, MEN, for det første så har han lige indrømmet, at han er helt blank indenfor det her område, så hvordan kan han nu pludselig udtale sig SÅ skråsikkert omkring at dyreforsøg er essentielt at anvende der?!


For det andet, hvis han virkelig var sat ind i stoffet, så ville han også vide at resultaterne fra over 90% af den slags forsøg og tests, svigter når de overføres til mennesker (2)


Danmark samarbejder med andre lande iht. det medicinske område, og vi har siden 2018 været omfattet af den gensidige anerkendelsesaftale mellem lægemiddelmyndighederne i EU og USA.


I 2022 løftede USA lovkravet om at lægemidler skal testes på forsøgsdyr for at kunne blive godkendt. Det vil påvirke os i den nærmeste fremtid - jeg har også skrevet med Lægemiddelstyrelsen om dette, og det har de bekræftet mig i - så der er god mulighed for at løsne op for lovkravet i EU nu.


Jacob slutter interviewet af med;

...»𝘋𝘦𝘵 𝘨æ𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘰𝘨𝘴𝘢̊ 𝘪 𝘧𝘰𝘳𝘩𝘰𝘭𝘥 𝘵𝘪𝘭 𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨𝘴𝘥𝘺𝘳; 𝘢𝘵 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘷𝘪 𝘬𝘢𝘯 𝘨ø𝘳𝘦 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘵 𝘧𝘳𝘢 𝘥𝘢𝘯𝘴𝘬 𝘴𝘪𝘥𝘦 𝘷𝘦𝘥 𝘢𝘵 𝘪𝘯𝘷𝘦𝘴𝘵𝘦𝘳𝘦 𝘺𝘥𝘦𝘳𝘭𝘪𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘪 𝘢𝘭𝘵𝘦𝘳𝘯𝘢𝘵𝘪𝘷𝘦𝘳, 𝘴𝘢̊ 𝘴𝘺𝘯𝘦𝘴 𝘫𝘦𝘨 𝘰𝘨𝘴𝘢̊, 𝘢𝘵 𝘷𝘪 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘨ø𝘳𝘦 𝘥𝘦𝘵.«

»...𝘖𝘨 𝘥𝘦𝘵 𝘷𝘪𝘭 𝘫𝘦𝘨 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘭𝘦 𝘰𝘱 𝘱𝘢̊ 𝘦𝘧𝘵𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘯 𝘩𝘦𝘳 𝘴𝘢𝘮𝘵𝘢𝘭𝘦, 𝘣𝘢̊𝘥𝘦 𝘪 𝘥𝘦𝘯 𝘱𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘬𝘳𝘦𝘥𝘴 𝘰𝘨 𝘷𝘦𝘥 𝘢𝘵 𝘣𝘦𝘴ø𝘨𝘦 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘯, 𝘥𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘧𝘰𝘳𝘴𝘵𝘢𝘯𝘥 𝘱𝘢̊ 𝘥𝘦𝘵. 𝘑𝘦𝘨 𝘷𝘪𝘭 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩ø𝘳𝘦, 𝘩𝘷𝘢𝘥, 𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘦𝘳, 𝘥𝘦𝘳 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘵𝘪𝘭.«


I den nye dyrevelfærdsaftale, der kom på plads tidligere på året, der var forsøgsdyrene ikke nævnt, men nu har Jacob lovede at de kommer med næste gang. Så det holder vi ham selvfølgelig op på!


Alt i alt, så lyder det jo godt at han endelig er færdig med at lege gemmeleg, men det er samtidig utroligt at han først tager sig sammen efter at han bliver konfronteret af Videnskab, og dermed egentlig tvunget til at forholde sig til det.


Det her beviser bare endnu engang, at forsøgsdyrene virkelig er de glemte og gemte dyr. Det er desværre ikke populært at kæmpe for dem. De fleste politiker skubber dem til side, og vælger i stedet ofte at promovere dem selv med de emner de tror giver flest stemmer.

Jacob fortæller, at han nu vil søge efter mere viden, og hjælp til en plan for fremtiden - her er mit bud på en Køreplan for udfasning af dyreforsøg.


Der er helt klart mange flere ting man kan sætte ind med, men det her vil være en rigtig god start.


𝐇𝐕𝐀𝐃 𝐊𝐀𝐍 𝐌𝐀𝐍 𝐒𝐄𝐋𝐕 𝐆Ø𝐑𝐄?

Man kan bl.a. skriv en mail til Jacob Jensen, og minde ham om at han nu har lovet ændringer, og at I vil holde ham op på det.

E-mail adressen; min@fvm.dk


Jeg beklager ikke, at det her er blevet et lidt mere emotionelt opslag end jeg plejer at lave, for jeg føler ærlig talt at der er en rigtig god grund til at være rasende over at det menneske, som sidder med så stor en magt og ansvar, har slækket på det i 2 år, og som ærlig talt virker til bare at trække lidt på skuldrene over det. Vi har med levende væsner at gøre, de fortjener bedre end det her! Jeg er sikker at flere af jer føler det samme...


Men vi må prøve at se fremad, for vi kan ikke ændre på fortiden. Jeg er ikke Oraklet fra Delfi, men hvis Jacob skulle have lyst til at række ud, så står jeg hellere end gerne til rådighed med opbakning og vidensdeling.


Kilder:

(1) - seneste eksempel af politisk interesse;


(2) - Om dyreforsøg og forskning inc. alternativer;

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

© Copyright 2025
  • Facebook Gruppen
bottom of page