Heidi er dyreforsøgspasser
- ITPD
- 20. nov. 2024
- 6 min læsning
Desværre forholder det sig næsten altid sådan, at når forsøgsdyrene får opmærksomhed i medierne, så er det ikke til deres egen fordel, men udelukkende propaganda fra en syg og forældet milliardindustri, der årligt på verdensplan har næsten 200.000.000 dyrs liv på samvittigheden - og her er endnu et trist eksempel.
I en artikel fra Tv2 Østjylland kunne man for et par dage siden læse om Heidi, der arbejder i en dyrestand under Århus Universitet, hvor hun "passer" forsøgsdyr - i dette tilfælde eksotiske - som hun selv mener har superkræfter, og dermed er spændende at laver forsøg med.
I interviewet nævner hun bl.a. nøgenrotten, der efter hendes eget udsagn aldrig får kræftsygdomme, og derfor er interessant at bruge i studier om kræft hos mennesket - det "interessante" er nærmere, at man allerede kurerede mus for akut leukæmi helt tilbage i 1977, men det er stadig ikke lykkes, at overføre de resultater succesfuldt nok til mennesker.
Anyways, der blev godt nok rystet en del gange på hovedet her, da jeg hørte og læste det interview, men egentlig synes jeg mest af alt, at det er super sørgeligt hvis Heidi virkelig selv tror på, at hun er del af noget større på en positiv måde, da virkeligheden er lige modsat.
Nogle af de udtalelser, som Heidi bl.a. kommer med i artiklen, er;
- "𝘑𝘦𝘨 𝘦𝘳 𝘴𝘵𝘰𝘭𝘵 𝘢𝘧 𝘮𝘪𝘵 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦. 𝘑𝘦𝘨 𝘱𝘢𝘴𝘴𝘦𝘳 𝘥𝘺𝘳, 𝘴𝘰𝘮 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘴 𝘪 𝘭𝘢𝘣𝘰𝘳𝘢𝘵𝘰𝘳𝘪𝘦𝘵, 𝘴𝘢̊ 𝘷𝘪 𝘧𝘰𝘳𝘩𝘢̊𝘣𝘦𝘯𝘵𝘭𝘪𝘨𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘩𝘫æ𝘭𝘱𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦𝘳 𝘪 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘵𝘪𝘥𝘦𝘯."
- "𝘚𝘦𝘭𝘷𝘰𝘮 𝘫𝘦𝘨 𝘨𝘰𝘥𝘵 𝘷𝘦𝘥, 𝘢𝘵 𝘥𝘦 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘢𝘧𝘭𝘪𝘷𝘦𝘴 𝘪 𝘴𝘪𝘥𝘴𝘵𝘦 𝘦𝘯𝘥𝘦, 𝘴𝘢̊ 𝘦𝘳 𝘫𝘦𝘨 𝘩𝘦𝘳 𝘫𝘰, 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘪 𝘫𝘦𝘨 𝘨𝘰𝘥𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘭𝘪𝘥𝘦 𝘥𝘺𝘳."
- "𝘈𝘭𝘭𝘦 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘥𝘺𝘳 𝘩𝘦𝘳𝘯𝘦𝘥𝘦 𝘴𝘬𝘢𝘭 𝘫𝘰 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘴 𝘪 𝘧𝘰𝘳𝘴ø𝘨. 𝘔𝘪𝘵 𝘧𝘰𝘳𝘯𝘦𝘮𝘮𝘦𝘴𝘵𝘦 𝘫𝘰𝘣 𝘦𝘳 𝘫𝘰 𝘢𝘵 𝘴ø𝘳𝘨𝘦 𝘧𝘰𝘳, 𝘢𝘵 𝘥𝘺𝘳𝘦𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘨𝘰𝘥𝘵. 𝘑𝘦𝘨 𝘱𝘢𝘴𝘴𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘮 𝘭𝘪𝘨𝘦 𝘴𝘢̊ 𝘨𝘰𝘥𝘵 𝘴𝘰𝘮 𝘮𝘪𝘯𝘦 𝘥𝘺𝘳 𝘥𝘦𝘳𝘩𝘫𝘦𝘮𝘮𝘦."
- 𝘛𝘰𝘣𝘪𝘢𝘴 𝘞𝘢𝘯𝘨, 𝘴𝘰𝘮 𝘦𝘳 𝘱𝘩.𝘥. 𝘰𝘨 𝘱𝘳𝘰𝘧𝘦𝘴𝘴𝘰𝘳 𝘷𝘦𝘥 𝘚𝘦𝘬𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘡𝘰𝘰𝘧𝘺𝘴𝘪𝘰𝘭𝘰𝘨𝘪, 𝘐𝘯𝘴𝘵𝘪𝘵𝘶𝘵 𝘧𝘰𝘳 𝘉𝘪𝘰𝘭𝘰𝘨𝘪 𝘱𝘢̊ 𝘈𝘢𝘳𝘩𝘶𝘴 𝘜𝘯𝘪𝘷𝘦𝘳𝘴𝘪𝘵𝘦𝘵, 𝘶𝘥𝘵𝘢𝘭𝘦𝘳; "𝘝𝘪 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦𝘳 𝘏𝘦𝘪𝘥𝘪𝘴 𝘮𝘦𝘯𝘪𝘯𝘨 𝘴𝘰𝘮 𝘱𝘦𝘫𝘭𝘦𝘮æ𝘳𝘬𝘦, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘩𝘶𝘯 𝘴𝘺𝘯𝘦𝘴, 𝘥𝘦𝘳 𝘦𝘳 𝘯𝘰𝘨𝘦𝘵 𝘨𝘢𝘭𝘵, 𝘰𝘨 𝘫𝘦𝘨 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘦𝘳 𝘦𝘯𝘪𝘨. 𝘚𝘢̊ 𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘏𝘦𝘪𝘥𝘪, 𝘥𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘳 𝘳𝘦𝘵. 𝘏𝘶𝘯 𝘦𝘳 𝘢𝘯𝘴𝘢𝘵 𝘴𝘰𝘮 "𝘥𝘺𝘳𝘦𝘯𝘦𝘴 𝘣𝘦𝘴𝘬𝘺𝘵𝘵𝘦𝘳", 𝘴𝘪𝘨𝘦𝘳 𝘱𝘳𝘰𝘧𝘦𝘴𝘴𝘰𝘳𝘦𝘯."
- "𝘋𝘦𝘵 𝘬𝘢𝘯 𝘷æ𝘳𝘦 𝘵𝘳𝘪𝘴𝘵. 𝘔𝘦𝘯 𝘷𝘪 𝘷𝘪𝘭 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘷𝘦 𝘩𝘰𝘷𝘦𝘥𝘱𝘪𝘯𝘦𝘱𝘪𝘭𝘭𝘦𝘳, 𝘷𝘪 𝘷𝘪𝘭 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘬𝘶𝘯𝘯𝘦 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦 𝘰𝘱𝘦𝘳𝘦𝘳𝘦𝘵 𝘰𝘨 𝘷𝘪 𝘷𝘪𝘭 𝘢𝘭𝘭𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘬𝘶𝘯𝘯𝘦 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦 𝘣𝘦𝘩𝘢𝘯𝘥𝘭𝘦𝘵, 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘷𝘪 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦𝘳 𝘴𝘺𝘨𝘦, 𝘴𝘪𝘨𝘦𝘳 𝘩𝘶𝘯."
- "𝘍𝘰𝘳𝘴ø𝘨 𝘮𝘦𝘥 𝘮𝘦𝘨𝘦𝘵 𝘴𝘮𝘦𝘳𝘵𝘦 𝘰𝘨 𝘭𝘪𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘧𝘢̊𝘳 𝘮𝘢𝘯 𝘴𝘪𝘮𝘱𝘦𝘭𝘵𝘩𝘦𝘯 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘭𝘰𝘷 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘭𝘢𝘷𝘦."
Seriøst? Dyrenes beskytter? Er det en syg joke???
Det er ikke til at vide om Heidi virkelig tror på det hun selv siger. Det kan meget vel være at hun passer dyrene så godt som det er muligt, under de forhold de lever i, men hun er formentlig, ligesom de fleste andre i den industri, blevet hjernevasket allerede fra hendes studietid med illusionen om at anvende dyr i forsøg kan forsvares etisk, og er en god måde at forske på når det kommer til den menneskelige biologi, og så er det bare hængt ved, for de typer vil sjældent søge, eller være åben, over for at udfordre deres viden og udvikle sig.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om præcis hvad den afdeling hun arbejder på kan få af tilladelser iht. belastningsgraden af dyreforsøg, men grundlæggende, så er det simpelthen ikke korrekt at man ikke må udsætte forsøgsdyr for megen smerte og lidelse.
Dyreforsøg opdeles i belastningsgrader - tallene fra 2022 i Danmark:
* Milde; 98.250
* Moderate; 111.702
* Svære; 4.358
* Dødelige; 8.310
Udover det, så har jeg efterhånden set et hav af grusomme eksempler igennem årene, også mange hvor loven brydes, på diverse avls- og forsøgsfaciliterer rundt om i verden. Det er som regel takket være whistleblowers, at de ting kommer frem i lyset.
Det er en grusom verden dyrene lever i, og her overgår virkeligheden uden tvivl fantasien. Så Disney versionen om at dyrene har det åh så fantastisk, og bliver elsket og passet godt på, er simpelthen ikke korrekt.
Ja, vi vil alle gerne kunne behandles når vi er syge, men virkeligheden er, at resultaterne fra over 90% af grundforskning og 92/95% af sikkerhedstests svigter når de overføres til mennesker.
Hvad Heidi også glemmer at fortælle er, at selvom vi deler en stor del af DNA med nogle dyr (for grise er det ca. 98%, chimpanser ca. 98,8% og mus ca. 97%), så er det helt skævt at tro at vi er ens nok til at kunne overføre resultaterne succesfuldt nok. De få procenter der mangler, udgør nemlig ofte den største forskel.
Vidste I, at mennesket faktisk deler ca. 60% DNA med bananer? Det siger ikke så lidt om hvor ubrugelig at DNA sammenligning er.
𝐌𝐮𝐬 𝐨𝐠 𝐫𝐨𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐦𝐞𝐬𝐭 𝐚𝐧𝐯𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐝𝐲𝐫 𝐢 𝐝𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝𝐮𝐬𝐭𝐫𝐢.
Men problemet er bl.a., udover den etiske del, at en mus vejer 3.000 gange mindre end menneske og deres stofskifte er 7 gange hurtigere end vores. Dvs. at den måde de ældes på, påvirkes af kemiske stoffer og hele deres immunforsvar, er meget anderledes end menneskers.
Mus adskiller sig også fra mennesker iht. hvilke gener der blev tændt og slukket, og i tidspunktet og varigheden af genekspression, når det kommer til inflammatoriske tilstande.
I nydere tid er det blevet populært at indsætte menneskelige gener i musegenomet, for at gøre dem mere lig os, men det vil stadig ikke fungere på samme måde, som hos mennesker, idet at mus også påvirkes af deres egne fysiologiske mekanismer.
Forholdene i laboratorierne forårsager også ændringer i neurokemi, genetisk ekspression og nerveregenerering hos mange af dyrene. Stress og støjniveauer i laboratorier er bevist at beskadige blodkar hos nogle dyr, selv den type gulvbelægning, som dyr testes på i forsøg, kan påvirke resultatet. Vi er endda helt nede på at selv samme art af mus, i samme miljø, giver forskellige testresultater.
Når der studeres menneskelige sygdomme i dyr, så bliver de sygdomme typisk kunstigt induceret hos dyrene, men da dyr og mennesker ikke reagerer ens på en sygdom, så vil resultatet fra forskningen af sygdommen ikke kunne overføres til mennesker - ikke engang mennesker reagerer 100% ens, så hvordan skal vi kunne bruge dyrene, der ligner også endnu mindre end vi ligner os selv!?
Flere ældre lægemidler vil med stor sandsynlighed heller aldrig være blevet godkendt i dag, hvis de først skulle have været igennem dyreforsøg. Her er bl.a. tale om asparin, penicillin, tamoxifen (mod brystkræft), Gleevec (behandling af kronisk myelogen leukæmi) og Cyclosporin (til behandling af autoimmune lidelser og forhindring af afstødning af organtransplantationer).
Emnet er meget stort og indviklet, så jeg vil ikke gå i flere detaljer, dem kan I læse om under kilder, men pointen er, at der er SÅ mange forskellige faktorer der spiller ind iht. hvorfor at anvende dyr i eksperimenter og til tests er så uendelig ineffektivt.
Vi eksponeres hele tiden for artikler, særligt fra udlandet, hvori en forsker bryster sig af at have opfundet en potentiel ny banebrydende måde at komme en sygdom til livs. Men hører vi nogensinde om hvad der faktisk kommer ud af de studier? Nej vel?
Det mest tragiske er (udover de dyr der har lidt i eksperimenterne) at over 90% af dem kan smides direkte i skraldespanden bagefter, for de vil aldrig nogensinde bane vej for et reelt gennembrud af noget som helst.
Så hvad får en forsker ud af at lave de studier, der også ofte er gentagelser, og udgive studierne, når de alligevel intet fører med sig?
De fleste af jer kender allerede svaret her; nemlig penge og berømmelse. For dem der bl.a. arbejder på universiteterne (det skal lige siges at i udlandet, der er det meget mere omfattende), der får universiteterne ofte penge fra det offentlige, dvs. befolkningens penge = skattekroner, til at lave dyreforsøg, og når studierne udgives. Og ofte penge fra dem der selv arbejder i industrien, og som profiterer af dyreforsøgene.
Og nå ja, så er der forresten også hele problematikken omkring de gentagne afsløringer af resultater der er blevet manipuleret med, for at kunne få et produkt godkendt - igen, det er et stort område hvor der sker vanvittigt mange ting, som bliver forsøgt holdt skjult for befolkningen.
Så det er en karrusel der bare kører rundt og rundt, uden at komme nogle vegne, til skade for både dyrene og os mennesker. Hvis dét ikke er en af de største tragedier i menneskets historie, så ved jeg sgu ikke hvad er.....
Opslaget på TV2 Østjylland Facebookside:
Kilder;
Kommentarer