Hjælp dolkhalerne - trippel underskriftsindsamling
- ITPD
- 12. nov.
- 2 min læsning
Vidste I, at det store krabbelignende dyr, kaldet dolkhalen, er en af de ældste levende væsener på jorden?
Dens eksistens går mere end 400 millioner år tilbage i tiden. Den har endda overlevede udryddelsen af dinosaurerne - men så kom mennesket til og på kort tid, så gik den fra at være en talrig og hårdfør skabning, der er essentiel for økosystemet, til i flere dele af verden at være udryddelsestruet, og klassificeret som en sårbar art i andre.
𝐔𝐃𝐍𝐘𝐓𝐓𝐄𝐋𝐒𝐄𝐍 𝐅𝐎𝐑 𝐃𝐄𝐓 "𝐁𝐋𝐀̊ 𝐆𝐔𝐋𝐃"
Dolkhalen blev først truet af menneskers udnyttelse af den i 1800-tallet, hvor den bl.a. blev brugt til gødning og svine- og kyllingefoder.
Arten nåede dårlig nok at komme sig før at udnyttelsen af dem startede på ny i midten af 1900-tallet. Denne gang i medicinske forsøg hvor deres blå blod primært anvendes til LAL-testen (Limulus Amebocyte Lysate), for at teste renheden af medicinske produkter. Der testes for pyrogener, som kan udløse feber eller blodforgiftning.
Hvert år fanges mere end 550.000 dolkhaler på den amerikanske østkyst, i følge Ärzte gegen Tierversuche e.V., men nyere kilder viser at tallet globalt nu er tættere på 1 mio., da efterspørgslen er steget markant med årene. Størstedelen af dem høstes fra den nordamerikanske atlanterhavskyst, og en mindre andel fra den østasiatiske kyst.
Dyrene tages direkte fra havet og transporteres til fabrikker, hvor de fastspændes og en tyk kanyle indsættes i deres hjerter, uden bedøvelse. Der tappes derefter op til 1/3 del af deres blå blod.
Mange af dem overlever ikke selve fangsten. Efter at de er blevet tappet, så sælges ca. 13% til fiskere som agn, og det anslås at 10-30% af de resterende der smides tilbage i havet ikke overlever, fordi de er så medtaget.
𝐀𝐋𝐓𝐄𝐑𝐍𝐀𝐓𝐈𝐕𝐄𝐑𝐍𝐄
Der findes alternativer, som tilmed giver mere forenelige resultater;
- Recombinant Factor C (rFC). Der har været tilgængelig i 25 år.
- Recombinant cascade reagent (rCR).
- "MAT-testen". Der anvendes menneskelige blodlegemer. - In Vitro Pyrogen Test (IVPT). Der er en ny test hvor MAT og andre cellebaserede assays inkluderes.
Så det kan kun gå for langsomt med at få dem erstattet!
𝐏𝐘𝐑𝐎𝐆𝐄𝐍 𝐓𝐄𝐒𝐓𝐄𝐍 𝐏𝐀̊ 𝐊𝐀𝐍𝐈𝐍𝐄𝐑
I starten af året, der skrev jeg om kaninerne der i mange år også er blevet udnyttes til denne test. Den gode nyhed for kaninerne i EU er dog, at den Europæiske Farmakopékommission (EDQM) besluttede i november 2024 at fjerne pyrogen testen på dem (dog uden et forbud), og erstatte den med dyrefrie alternativer.
Når man kan erstatte tests på kaniner med et dyrefrit alternativ, så kan man selvfølgelig også på dolkhaler!
Lægemiddelstyrelsen udtaler dog også i deres nyhedsbrev fra januar i år, at udnyttelsen af dolkhaler bliver det næste fokus for Farmakopékommissionen, men det går ALT for langsomt!
𝐔𝐍𝐃𝐄𝐑𝐒𝐊𝐑𝐈𝐅𝐓𝐒𝐈𝐍𝐃𝐒𝐀𝐌𝐋𝐈𝐍𝐆𝐄𝐑𝐍𝐄
Der er kører pt. 2 store underskriftsindsamlinger, og en fra Forsøgsdyrenes Værn, der har til hensigt at stoppe udnyttelsen af dolkhaler i disse medicinske forsøg.
OBS, underskriftsindsamlingen lukker d. 30. november!
Smidt en emojie på opslaget på facebooksiden, hvis du også mener at dette grusomme forsøg skal stoppes, og hjælp gerne med at samle endnu flere underskrifter ind ved at prikke til dine nærmeste, gerne i kommentarfeltet derinde, eller send dem I kender, som ikke har Facebook, dette blogindlæg.

Kommentarer