top of page

Nu bliver pyrogen-testen på kaniner fjernet i EU

  • 6. feb. 2025
  • 2 min læsning

Opdateret: 12. mar. 2025

Den Europæiske Farmakopékommission (EDQM) besluttede i november 2024 at fjerne pyrogen testen (test af giftstoffer fra bakterier i lægemidler) hvor der normalt anvendes kaniner i forsøgene, og erstatte den med dyrefrie alternativer.


EDQM, der har eksisteret siden 1963, er ansvarlige for at sikre kvaliteten af ​​lægemidler ved at udvikle internationale kvalitetsstandarder i EU. De har også den opgave at reducere anvendes af forsøgsdyr i lægemiddelindustrien.


På trods af at denne test nu ikke længere er et myndighedskrav, så er der dog ikke lavet et direkte forbud mod at anvende den, selv om at der faktisk er et lovkrav om at hvis der er et dyrefrit alternativ tilgængeligt, så skal det anvendes i stedet.


Det er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, men det her er dog alligevel en dråbe i havet - for der ligger stadig et lovkrav om at alle lægemidler skal testes på forsøgsdyr, for at kunne blive godkendt.


I 2022 blev der anvendt 8.4 millioner forsøgsdyr i EU (minus mørketallet, så reelt er antallet ca. dobbelt så højt). Næsten halvdelen af alle de forsøg står lægemiddelindustrien for, både iht. tests af nye lægemidler og andre medicinske behandlinger.


Så vi er langt fra målet endnu - man kan dog håbe at USA´s tiltag i 2022 - med deres "FDA Modernization Act 2.0", der endelig gjorde at det ikke længere er et lovkravet, at nye lægemidler skal testes på forsøgsdyr, for at kunne blive godkendt - også meget snart vil smitte af på lovgivningen i EU.


Danmark er trods alt i forbund med mange andre lande iht. det medicinske område, og vi har siden 2018 været omfattet af den gensidige anerkendelsesaftale mellem lægemiddelmyndighederne i EU og USA.

Lægemiddelstyrelsen udtaler også i deres nyhedsbrev fra januar i år, at udnyttelsen af dolkhaler (der er klassificeret i nogle dele af verden som en truet eller sårbar art, og essentiel iht. økosystemet), bliver det næste fokus for Farmakopékommissionen.


Dolkhalernes blå blod anvendes i forbindelse med udvikling af vacciner, og har været det i over 50 år. Det er IGEN på trods af at der faktisk ér alternativer, som endda har vist sig at være mindst lige så effektive, og har været tilgængelige længe nu - jeg vil komme nærmere ind på det i et af de kommende opslag herinde


Indtil da, så skal det selvfølgelig fejres, at der i det mindste sker noget positivt på dyreforsøgsområdet.


Læs mere om USA der løfter lovkravet: https://www.facebook.com/share/1U5sdNENtM/

Og herinde om: medicinalindustrien.



Kilder:

Seneste blogindlæg

Se alle
Danmarks 3R-Center lukker!

I mandags modtog jeg en mail fra Danmarks 3R-Center om at de lukker ved udgangen af 2025! * Årsagen er besparelser i Fødevarestyrelsen. Ikke nok med at der først var planlagt kun at afsætte det samm

 
 
 
Ny forskningsdyrestald åbner i Aalborg

I løbet af 2026 vil der åbne en ny forskningsdyrestald i Vester Vase nær Storvorde! Det er Biomedicinsk Forskningslaboratorium, som pt. ligger under Aalborg Universitetshospitals Nord-matrikel, der f

 
 
 

Kommentarer


Sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • X

Facebookgruppen

  • Facebook Gruppen
© Copyright 2016-2026
bottom of page