The Brown Dog Affair - symbolet på en kamp for forsøgsdyrenes rettigheder
- ITPD
- 15. sep.
- 3 min læsning
Kender I historien om "Brown Dog"?
I 1903 deltog 2 kvindelige svenske studerende, Leisa Schartau og Louise Lind af Hageby, (der også grundlagde "Anti-vivisection Society of Sweden"), i et foredrag, ledet af Ernest Starling og William Bayliss, på London School of Medicine for Women, hvor de overværede vivisektionen af en ikke-bedøvet terrier hund, foran 60 andre medicinstuderende.
Den samme hund blev mishandlet i forsøg i hele 2 mdr., før den blev aflivet.
Den makabre oplevelse fik kvinderne til at sende en journal over de dyreforsøg de havde overværet, til Stephen Coleridge, sekretæren for NAVS ( National Anti-Vivisection Society )
Coleridge havde mistanke om, at loven ikke var blevet overholdt og udtalte sig offentligt kritisk imod proceduren og lægen William, der efterfølgende slæbte Coleridge i retten for injurier. Sagen blev behandlet på Old Bailey i november 1903, og kendt som “The Brown Dog Affair”. Desværre vandt William, og ikke nok med det, så blev Coleridge tilmed beordret at betalte skadeserstatning til ham.
I 1906 blev der rejst en statue på Battersea's Latchmere Recreation Ground, (lavet af Joseph Whitehead), til minde om hunden, og de andre hunde der led samme grusomme skæbne. Den fik navnet: "Brown Dog".
Under den stod der;
"𝘐𝘯 𝘮𝘦𝘮𝘰𝘳𝘺 𝘰𝘧 𝘵𝘩𝘦 𝘉𝘳𝘰𝘸𝘯 𝘛𝘦𝘳𝘳𝘪𝘦𝘳 𝘋𝘰𝘨 𝘥𝘰𝘯𝘦 𝘵𝘰 𝘥𝘦𝘢𝘵𝘩 𝘪𝘯 𝘵𝘩𝘦 𝘭𝘢𝘣𝘰𝘳𝘢𝘵𝘰𝘳𝘪𝘦𝘴 𝘰𝘧 𝘜𝘯𝘪𝘷𝘦𝘳𝘴𝘪𝘵𝘺 𝘊𝘰𝘭𝘭𝘦𝘨𝘦 𝘪𝘯 𝘍𝘦𝘣𝘳𝘶𝘢𝘳𝘺 1903, 𝘢𝘧𝘵𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘷𝘪𝘯𝘨 𝘦𝘯𝘥𝘶𝘳𝘦𝘥 𝘷𝘪𝘷𝘪𝘴𝘦𝘤𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘦𝘹𝘵𝘦𝘯𝘥𝘪𝘯𝘨 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘮𝘰𝘳𝘦 𝘵𝘩𝘢𝘯 𝘵𝘸𝘰 𝘮𝘰𝘯𝘵𝘩𝘴 𝘢𝘯𝘥 𝘩𝘢𝘷𝘪𝘯𝘨 𝘣𝘦𝘦𝘯 𝘩𝘢𝘯𝘥𝘦𝘥 𝘧𝘳𝘰𝘮 𝘰𝘯𝘦 𝘷𝘪𝘷𝘪𝘴𝘦𝘤𝘵𝘰𝘳 𝘵𝘰 𝘢𝘯𝘰𝘵𝘩𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭𝘭 𝘥𝘦𝘢𝘵𝘩 𝘤𝘢𝘮𝘦 𝘵𝘰 𝘩𝘪𝘴 𝘳𝘦𝘭𝘦𝘢𝘴𝘦. 𝘈𝘭𝘴𝘰 𝘪𝘯 𝘮𝘦𝘮𝘰𝘳𝘺 𝘰𝘧 𝘵𝘩𝘦 232 𝘥𝘰𝘨𝘴 𝘷𝘪𝘷𝘪𝘴𝘦𝘤𝘵𝘦𝘥 𝘢𝘵 𝘵𝘩𝘦 𝘴𝘢𝘮𝘦 𝘱𝘭𝘢𝘤𝘦 𝘥𝘶𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘵𝘩𝘦 𝘺𝘦𝘢𝘳 1902. 𝘔𝘦𝘯 𝘢𝘯𝘥 𝘸𝘰𝘮𝘦𝘯 𝘰𝘧 𝘌𝘯𝘨𝘭𝘢𝘯𝘥, 𝘩𝘰𝘸 𝘭𝘰𝘯𝘨 𝘴𝘩𝘢𝘭𝘭 𝘵𝘩𝘦𝘴𝘦 𝘵𝘩𝘪𝘯𝘨𝘴 𝘣𝘦?"
Statuen blev efterfølgende omdrejningspunktet for flere optøjer mellem vivisektionister/medicinstuderende ved London University, og anti-vivisektionister der forsvarede deres statue.
Efter mange års konflikt, der krævede syv politibetjente om dagen for at beskytte statuen, blev den fjernet den 10. marts 1910, midt om natten, for ikke at vække modstand.
Den 12. december 1985 blev der rejst en ny statue af en hund (lavet af Nicola Hicks) i Battersea Park London med samme inskription, doneret af NAVS og BUAV, for at mindes den lidelse som millioner af forsøgsdyr verden over stadig gennemgår, men også for at sikre, at én hunds lidelser aldrig bliver glemt.
Der har altid været en stærk anspændthed for forskere og læger, i forhold til at anse dyr som de levende og sansende væsner de er. Lægevidenskaben blev skabt til at være meget klinisk, og ofte kynisk. Hvis dens fremskridt kommer til at påføring smerte på forsøgsdyr, så er det altid blevet set på som meget uprofessionelt, hvis udøverne tillader at lade følelser komme i vejen.
Den dag i dag bliver der stadig set ned på forskere, studerende, læger mf., der tager afstand fra dyreforsøg. Mange oplever også at blive latterliggjort, og at deres forskning bliver frasorteret/nedprioriteret.
Brown Dog Affæren ligger nu over 120 år tilbage i tiden, men på trods af at vi både ved og kan bedre, så bliver næsten 200 mio. dyr på verdensplan stadig udnyttet i forsøg, og behandlet som brugsgenstande af industrien.
Lad os i dag mindes Brown Dog, og de milliarder af dyr der igennem tiden er blevet udsat for disse sadistiske forsøg af de mennesker der burde have passet på dem...
Hvil i fred små sjæle - I fortjente bedre
(Se billeder på Facebookopslaget og under "Dyreforsøg op igennem tiden"
Kommentarer